be-ceorian
to murmur at ⬩ complain of
Entry preview:
Substitute: to murmur at, complain of Gif hé hit mid múðe beceorað ore si murmuraverit, R. Ben. 21, 1. His ríce men hit mǽndon, and þá earme men hit beceorodan, Chr. 1086; P. 221, 13
rǽs
Entry preview:
Hit ofslóh mínra þegna xxvi. áne rǽse ( in one onslaught ), Nar. 15, 25. Ðá wearð líg tólýsed, leád wíde sprong, hæleþ wurdon acle for ðý rǽse, Exon. Th. 277, 27; Jul. 587. Hé gúðe rǽs mid his freádryhtne fremman sceolde, Beo. Th. 5246; B. 2626.
Linked entry: rǽs-bora
witan
Entry preview:
Add Þonne hit lǽsse is tó witenne þonne hit sý eác tó bodianne cum minus sit nosse, quam etiam pronuntiare, Gr. D. 138, 2. Ðæt gé magon witan eówerne Scyppend mid sóðum geleáfan, Hex. 2, 9. Hé wát hine sylfne on synnum tó fúlne, Wlfst. 38, 15.
fleós
A fleece ⬩ vellus
Entry preview:
A fleece; vellus Gilde ðæt fleós mid twám pæningum let the fleece be paid for with two pence, L. In. 69; Th. i. 146, 11, note 23, MS. B. In fleós in vellus, Ps. Surt. 71, 6
nearu-níd
Sore need ⬩ grievous trouble
Entry preview:
Sore need, grievous trouble Ða menigo ðe ðé mid wuniaþ on nearonédum [ or (?) on nearo nédum in confinement by force ], Andr. Kmbl. 203; An. 102. From naronéðe de angusta (as if, angustia? ), Lk. Skt. p. 8, 6
ge-neósian
Entry preview:
Hí ne dorston ꝥ hálige hús mid ingange geneósian, ac æt ðǽre dura hí gebǽdon they didn't venture to enter the house when they visited it, but prayed at the door, Hml, Th. i. 504, 10. Add
un-staþolfæstness
Instability ⬩ inconstancy
Entry preview:
Se hálga wer swíðe mid wordum ðreáde his unstaðolfæstnysse, Homl. Th. ii. 176, 17
wer
Entry preview:
In ic wæs cempena láreów, and mid mycclum were ymbseald, nú ic eom ána forlǽten, Homl. Skt. ii. 30, 195
cígung
Entry preview:
Mið ceigunge clamando, Jn. p. 6, 8. Ot ceigeng Petres de uocatione Petri, Mk. p. 2, 10. Ceigunc vocationem, Mt. p. 13, 7
dyrst-lǽcan
Entry preview:
Ne dyrstlǽce ( presumat ) se gingra ꝥ hé mid þám yldran sitte, bútan hé hine háte, R. Ben. 116, 5: 128, 4. Ne dyrstlǽcen hí þæt hý út of mynstre etan non presumant foris manducare, 79, 16. Add
ge-soc
Entry preview:
Add: sucking Ágyld þú mé mid biternesse leán, swá swá módor déþ hyre bearne, þonne hió hit fram hire breósta gesoce weneþ sicut ablactatus est super matrem suam, ita retribues in animam meam, R. Ben. 22, 21
Linked entry: soc
ge-stǽnan
Entry preview:
Th. i. 392, 3. to set with precious stones Mid gimcynnum gestǽned, Wlfst. 263, 4
ge-cwician
Entry preview:
Add: in a physical sense Sume hé gecwicað mid oroðe. Gr. D. 268, 19. in a spiritual sense Ðá ðe hé wyl hé gicwicað, Jn. R. 5, 21. Gecwuca mé æfter ðínum wordum, Dryhten, Past. 465, 29
irming
Entry preview:
Ealle míne synna þe ic ermingc gefremede, Angl. xi, 102, 80. Hié fægniað irmingas hiera ágnes hearmes de damnis suis miseri exultant, Past. 245, 2. Tó bodianne ermingum (captiuis) for-gefnise, Lk. L. R. 4, 18. Add
ofer-settan
Entry preview:
Ic mid slǽpe oferseted wæs depressus somno, Gr. D. 347, 30
Linked entry: settan
scild-truma
Entry preview:
Férde hé him hindan tó mid ðrým scyldtruman ( he went forth behind them in three companies, 1 Macc. 5, 33), Hml. S. 25, 423
sliht
Entry preview:
Add 'Eall ꝥ folc þe þú þǽr finde, sleh mid sweorde . . . Æfter þám ilcan slehte (slyhte, v. l. caedem) . . . Þá þe ǽr flugon þone sleht, Gr. D. 198, 6-18
snaca
Entry preview:
Gif hwá mid his fét ofstepð ǽttrig bán, snacan oððe nǽddran, Lch. i. 152, 2
súsl
Entry preview:
Habbað hí mid þám deófle þá écan súsle, Hml. S. 19, 238
un-genemnendlic
Entry preview:
Þá semninga wearð hé mid fǽrlicum and ungenæmnendlicum deáile forþ-féred subita et inopinata (has in(n)ominata been read ? the Greek version has ἀγνώστῳ) morte defunctus est, Gr. D. 341, 13
Linked entry: ge-nemnendlic