Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dihtan

Entry preview:

Sculon bisceopas mid worulddéman dómas dihtan, ꝥ hí ne geþafian ꝥ ǽnig unriht úp áspringe, Ll. Th. ii. 312, 36. Dihtende dispensans (ecclesiae rudimentum ), An.

efen-niht

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>efen-niht,</b> e; f.: -nihte (?), es; n. An equinox Emniht aequinoctium, Wrt. Voc. i. 53, 38. Gif hit wǽre rihtlíce emniht on Sc̃a Marian mæssedæge, Lch. iii. 256, 14. Seó lenctenlice emniht (-nyhte, v. l. ), 12.

ge-manian

(v.)
Entry preview:

<b>IV a.</b> to make demand for a debt, to dun :-- Sum hafenleás man sceolde ágyldan healf pund ánum men and wæs oft gemanod for ðǽre lǽne, Hml. Th. ii. 176, 35. (O. Sax. gi-manón : O. H. Ger. ge-manón memorare, admonere, commonere.)

ge-sǽlignes

Entry preview:

<b>I a.</b> a hap, fortune, an event :-- Gesundfullum gesǽlinessum secundis successibus, An.

Linked entry: sǽligness

ge-wuna

(adj.)
Grammar
ge-wuna, adj.
Entry preview:

Hý nán licgende feoh ne métton, swá hý ǽr gewuna (bewuna, v. l., cf. 16, where Thorpe prints gewuna) wǽron, Ors. 3, 7; Bos. 61, 31. <b>I a.</b> accustomed to, with dat. or dat. infin. :-- Sincalda sǽ . . . æflástum gewuna, Exod. 473.

Linked entry: be-wuna

hríþer

Entry preview:

Tú eald hríðeru (.ii. ealde hrýðeru, v. l. ), Ll. Th. i. 146, 18. Gif hrýðera (hríð-, v. l. ) hwelc sié þe hegas brece, 128, 12. Hrýðeran styllan, swýn stigian, Angl. ix. 262, 1. Man slóh þǽr hrýðera and gehwilces cynnes nýtenu, Hml. S. 23, 34.

íþe

Entry preview:

Take here <b>éþe</b> in Dict., and add Ǽdre levius, Wrt. Voc. ii. 53, 58. easy, not difficult to do Swá éþe swá hit is tó ongitanne, Bt. 41, 4; F. 250, 21. Þá þing þe ne sint éðe tó forlǽtanne, 7, 2; F. 18, 16.

Linked entries: eáþe éþe

lyt-hwón

Entry preview:

L. 20, 16. Lythuó gecoreno, 22, 14. <b>I a</b>. with gen. :--- Lythwón monna geflit paucorum homimum contentio, Mt. p. 2, 10. as adv. of distance Þ á hé wæs lythwón þanon ágán progressus pusillum Mt 26, 39.

sulh

(n.)
Entry preview:

The passage Ll. Th. i. 208, 12 seems to belong to II. as dealing with an extent of land rather than with an implement. Such an area was to provide two men with good horses.

ge-þreán

(v.)
Grammar
ge-þreán, p. þreáde; pp. -þreád

To reproverebukeafflictvexconstraincompelcorripereincreparearguerecogereaffligerecoartareurgerevexare

Entry preview:

Hú beó ic geþreád quomodo coarctor, Lk. 12, 50. Ic wæs geþreád ðæt ic ðé sóhte I was compelled to seek thee, Exon, 70 b; Th. 263, 3; Jul. 344.

Linked entry: þreágan

for-gifan

to givebestowgrantdispenseto giveto giveto giveto give uphand overdeliver upcommitpracticeto give backrestoreto marryto grantpermitallowto grantto givecauseto forgive

Entry preview:

L. 19, 8.

þrí

(n.; num.; adj.)
Grammar
þrí, þrý, þrié, þreó; m.: þreó, þrió, þré; f. n. (ðreá, ðriá, ðreó, ðrió in North.); gen. þreóra, þrióra (and ðreána in North.); dat. þrim (þrím? ðriim in North., but cf. Goth. þrim), later þreom.

Three

Entry preview:

Lǽn me þrý (ðreó, Lind.: ðriá, Rush.) hláfas, Lk. Skt. 11, 5. Þrý (þreó, Rush.) dagas and þreó (þreó, Rush.) niht, Mt. Kmbl. 12, 40: Ymbe þreó mónað, Ors. 5, 11; Swt. 238, 11. On ðrió wísan, Past. 53; Swt. 417, 20.

Linked entries: þreó þrió þrý

fæstlíce

(adv.)

fastfirmlyconstantlypersistencefaststrictlyspeedily at once

Entry preview:

L. 7, 41. Ǽc ł fæstlíce (W. S. has nothing) quidem, 16, 9: 11, 6: Lk. L. R. 11, 4. Ðes fæstlíce (etiam) synna forgefeð, Lk. L. 7, 49 (W. S. has nothing): L. R. 9, 5. Fæstlíce jam, L. 8, 27 (W. S. has nothing ): Jn. L. R. 3, 18: 9, 22: 13, 2

a-bredan

(v.)
Grammar
a-bredan, he -brit = -brideþ, -bret = -bredeþ; p. -bræd, pl. -brudon; pp. -broden; v. a.

To move quicklyremovedrawwithdrawvibraredestringereeximereretrahere

Entry preview:

Lár Godes is abroden of breóstum the knowledge of God is withdrawn from your breasts, Cd. 156; Th. 194, 31; Exod. 269

Linked entries: a-bræd abret a-broden

æt-gædere

(adv.)
Grammar
æt-gædere, adv. [æt, gædrian = gadrian to gather]

Togetherunasimul

Entry preview:

Lk. Bos. 17, 35; tweye [wym-men] schulen be gryndinge to gidere, Wyc. His mǽgþe biþ ætgædere his kindred is together. Bt. Met. Fox 20, 320; Met. 20, 160. Gáras stódon samod ætgædere the javelins stood altogether. Beo. Th. 664; Bi 329.

be-fealdan

(v.)
Grammar
be-fealdan, bi-fealdan ; p. -feóld, pl. -feóldon; pp. -fealden, -falden

To foldinfoldclaspinvolvesurroundinwrapcoveroverwhelmimplicareinvolvereamplecticircumdare

Entry preview:

Ðá he ða bóc befeóld cum plicuisset librum, Lk. Bos. 4, 20. He befeóld his handa mid ðæra tyccena fellum pelliculas hædorum circumdedit manibus, Gen. 27, 16. Mec hý-gedryht befeóld a body of domestics surrounded me. Exon. 94b; Th. 353, 32; Reim. 21

Linked entries: be-feóld bi-fealdan

dǽlan

(v.)
Grammar
dǽlan, p. de; pp. ed ; v. a [dǽl a part, deal]

To divide, separate, distribute, bestow, spend, dispense, DEAL, DOLE dividĕre, distribuĕre, separāre ab aliquo

Entry preview:

Onfóþ and ðælaþ betwux eów accipĭte et dividĭte inter vos, Lk. Bos. 22, 17: Ps. Spl. 21, 17: 111, 8. Mathusal mágum dǽlde gestreón Mathuselah distributed the treasure to his brethren, Cd. 52; Th. 65, 21; Gen. 1069.

Linked entries: a-dǽlan délan

fǽrlíc

(adj.)
Grammar
fǽrlíc, feárlic; def.se fǽrlíca, seó, ðæt fǽrlíce; adj.

Sudden, unexpected, quick sŭbĭtus, repentīnus

Entry preview:

A.] deáþ through sudden death, L. C. S. 71; Th. i. 412, 28. Se fǽrlíca dæg repentīna dies, Lk. Bos. 21, 34. Se fǽrlíca deáþ sudden death, Homl. Th. ii. 22, 19

Linked entries: feárlíc férlíc

gǽsne

(adj.)
Grammar
gǽsne, gesne, geásne, gésine; adj.

Barrensterileemptywantingvoid oflifelessstĕrĭlisinānisĕgēnusdestĭtūtusexpersexănĭmis

Entry preview:

Hirdas lǽgon gǽsne on greóte the keepers lay lifeless on the sand, Andr. Kmbl. 2169; An. 1086. v. Grm. Andr. Elen. p. 124, 1085 : Graff. IV. 267

Linked entry: gésne

liccian

(v.)
Grammar
liccian, p. ode

To lick

Entry preview:

Skt. 4, 407: Lk. Skt. 16, 21. Liccedon linxerunt; liccigan lincxere, Wrt. Voc. ii. 51, 54, 55. His fétlástas licciende. Glostr. Frag. 110, 3