Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

spíwan

Grammar
spíwan, <b>I c.</b>
Entry preview:

Ǽr þám þe hyne áspíwe, and þonne hine spíwan onginneþ . . . Lch. i. 316, 18. Add

tó-teran

Grammar
tó-teran, I.
Entry preview:

þearle wédde and began tó tóterenne þá þe tó mihte, Hml. S. 31, 535. Add

ge-welgian

(v.)
Entry preview:

God ne hét ús gewelgian þá hæbbendan, Wlfst. 287, 24. to make oneself rich Gif beó gewelegod tó þám ꝥ (gif geþeó ꝥ, v. l. ) áge .v. hýda landes, Ll. Th. i. 188, 19: 186, 18. Ne bið geweolegad non ditabitur, Kent.

GEAT

(n.)
Grammar
GEAT, gat, es; pl. nom. acc. u, a, o; n.

A gatedoorportaostiumjānua

Entry preview:

Ðá he geneálǽhte ðære ceastre gate cum appropinquāret portæ civĭtātis, Lk. Bos. 7, 12. Heó ðæt geat ðæs mynstres ontýnde illa apĕruit jānuam Monastērii, Bd. 3, 11; S. 536, 18. Ða gyldnan geatu hát ontýnan bid open the golden gates, Exon.

Linked entry: helle-geat

(n.)
Grammar
tá, (contracted from) , an; f.

A toe

Entry preview:

Gif heó mid ðám tán stæpeþ, 144, 15. Æt ðám óðrum táum ealswá æt ðám fingrum, L. Ethb. 71; Th. i. 20, 3. Mid ðǽm táum cum mentagris, Lchdm. i. lxxiv, 21 (cf. lxxi, 13).

Linked entries: táhae tán

fót

Entry preview:

Seldon wolde rídan, ac síðode on his fótum. Hml. S. 26, 80. Gebindað him foet and honda, Mt. R. 22, 13. ¶ where a humble position or condition is expressed Heó tó his fótum hí ástrehte, Mk. 7, 25.

á-wecgan

Entry preview:

Hét spannan oxan tó, ac hí ne mihton áwecgan þǽt mǽden swá, Hml. S. 9, 107. Seó mycelnes þæs stánclifes wearð upp áweged fram ðám mannum þe hit ymb wunnon, (evulsa) Gr.

Linked entry: wecgan

ge-férrǽden

Entry preview:

ágsode hý hwá wolde on þǽre geférrǽddene beón þe wǽre, and ꝥ lufian ꝥ lufode. Ll.

FOLM

(n.)
Grammar
FOLM, gen. dat. folme; acc. folm, folme; pl. nom. acc. folme, folma; f: folme, an; f.

The palm of the handthe handpalmamănus

Entry preview:

Hæfde unlifigendes gefeormod fét and folma he had devoured the feet and hands of the lifeless, Beo. Th. 1494; B. 745. Náh geweald fóta ne folma he shall not have the power of feet nor of hands, Exon. 107b; Th. 410, 12; Rä. 28, 15.

Linked entry: folme

módigian

(v.)
Entry preview:

His wuldor is wyrms and meox; nú tó dæg módegað, and tó-mergen ne bið ( his glory shall be dung and worms; to-day he shall be lifted up, and to-morrow he shall not be found, l Macc. 2, 63), Hml. S. 25, 262.

wind

(n.)
Grammar
wind, es; m.

windair in motionwindflatulencewindbreath

Entry preview:

fleáh ofer winda fiðeru. Ps. Th. 17, 10. bebýt ge windum ge sǽ. Lk. Skt. 8, 25. wind, flatulence, v. windig, II Gif sió wamb biþ windes full, ðonne cymð ðæt of wlacre wǽtan, Lchdm. ii. 224, 23.

rihtlǽcan

(v.)
Grammar
rihtlǽcan, p.-lǽhte

To make right, rectify, correct, amend

Entry preview:

Æfter ðam ðe sylf geriht wearþ began georne mynstera wíde geond his cyneríce tó rihtlǽcynne after his own life was ordered aright, he began to set the monasteries in order, Lchdm. iii. 440, 2

blíðe-líce

(adv.)
Grammar
blíðe-líce, comp. -lícor; adv.

Gladly, joyfully, BLITHELY, merrilylæte, hilariter

Entry preview:

Ðæt he ðý blíðelícor þrówode that he the more gladly might suffer, Bd. 5, 14; S. 634, 42

micel-ǽte

Entry preview:

Ne beó druncengeorn, ne beó tó slápol, ne beó tó micelǽte, Ll. Th. ii. 416, 15. Add

a-bát

(v.; part.)
Grammar
a-bát, p. of a-bítan.

bitate

Entry preview:

bit, ate He abát he ate, MS. Cott. Jul. E. vii. 237; Salm. Kmbl. 121, 15;

bælcan

(v.)

to cry outvociferari

Entry preview:

to cry out; vociferari He bælceþ he cries out, Exon. 83b; Th. 315, 8; Mód. 28

be-slǽpan

(v.)
Grammar
be-slǽpan, p. -slép; pp. -slǽpen; [be, slǽpan to sleep]

To sleepdormire

Entry preview:

To sleep; dormire He oft beslép he often slept, L. Pen. 16; Th. ii. 284. 3

Linked entry: be-slép

witer

(adj.)
Grammar
witer, witter; adj.

Knowingwise

Entry preview:

Knowing, wise wíslíce hine beþóhte, swá full witter wæs, Chr. 1067 ; Erl 204, 35

Linked entries: witran witter

hlifian

(v.)
Grammar
hlifian, p. ode

To stand out prominently, tower up, to be raised high

Entry preview:

Heáh hlifian, Beo. Th. 5602; B. 2805. Hlifigan, Cd. 139; Th. 174,12; Gen 2877: 205; Th. 253, 29; Dan. 603. Hlifigean, 66; Th 79, 35; Gen, 1321. Mid ðý ðe wǽshlifigende ofer sǽs brim whilst he was standing high up above the sea, Blickl.

wynsumian

(v.)
Grammar
wynsumian, p. ode

To rejoiceexultbe joyful

Entry preview:

Wæs heó swíþe wynsumiende, 137, 33. Wynsumigende, 143, 25. Mid micclum wynsumigendum gefeán, Homl. Skt. ii. 23 b, 678. Wynsumiende letantem, Rtl. 97, 16

Linked entry: wyn-sum