Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

an

(prep.)
Grammar
an, prep.

Inamongintotoinad

Entry preview:

Ðæt ic an forþ-gesceaft féran móte that I may come to a future state, Ps. C. 50, 52; Ps. Grn. ii. 278, 52

eofor-fearn

(n.)
Grammar
eofor-fearn, efor-fearn, efer-fearn, es; n. [fearn a fern]

A species of fern, polypodypolypŏdium vulgāre

Entry preview:

Genim eofor-fearnes mǽst take most of polypody, L. M. 1, 15; Lchdm. ii. 56, 20: 1, 59; Lchdm. ii. 130, 9.: iii. 74, 4. Eoforfearn dó on hunig pat polypody into honey, L. M. 1, 60; Lchdm. ii. 130, 24: 1, 87; Lchdm. ii. 154, 17: iii. 56, 19

Linked entries: efer-fearn efor-fearn

heófan

(v.)
Grammar
heófan, p. de

To lamentgrievewailmourn

Entry preview:

To lament, grieve, wail, mourn Hungre heófeþ laments for hunger, Exon. 91 b; Th. 342, 30: Gn. Ex. 150. Heófaþ mid handum [Ps. Th. wépaþ and heówaþ] plaudite manibus, Ps. Spl. T. 46, 1: 97, 8.

hwíl-tídum

(adv.)
Grammar
hwíl-tídum, dat. pl. as adv.

At timessometimes

Entry preview:

At times, sometimes Hwíltídum oððe nú ðá modo, Ælfc. Gr. 38; Som. 41, 37: aliquando, Past. 57, 1; Swt. 437, 3: Lchm. iii. 240, 23: 242, 18.

mildheort-ness

(n.)
Grammar
mildheort-ness, e; f.

Mercycompassionpityclemency

Entry preview:

Godes módor hire mildheortnesse ðære burhware gecýðde Chr. 994; Erl. 133, 15. Ðǽr beóþ gegearwode Godes mildheortnessa, Blickl. Homl. 193, 20: 103, 18. Hé him lytle mildheortnesse gedyde, Ors. 3, 9; Swt. 128, 15

scír-gemót

(n.)
Grammar
scír-gemót, es; n.
Entry preview:

A shire-mote, a meeting of the duly qualified men of a shire Hér swutelaþ on þissum gewrite ðæt án scírgemót sæt æt Ægelnóþes stáne be Cnutes dæge cinges.

ge-risene

(adj.)
Grammar
ge-risene, -risne, -rysne; adj.

Fit, convenient, propercongruus, decens, conveniens

Entry preview:

Hit is ealles gerisnost it is most fitting, Blickl. Homl. 205, 24

Linked entries: -risene ge-rysene

un-gemetfæst

(adj.)
Grammar
un-gemetfæst, adj.

immoderateimmodestintemperateimmoderateexcessiveirretentive

Entry preview:

in a moral sense, immoderate, immodest, intemperate Ðá forseah se Catulus hine, for ðam hé hine wiste swíþe ungesceádwísne and swíþe ungemetfæstne, Bt. 27, 1; Fox 96, 5.

un-gewittig

(adj.)
Grammar
un-gewittig, adj.

madinsanefoolishsenselessnot having reasonirrational

Entry preview:

mad, insane Ic wát ðæt gé wénaþ ðæt ic ungewittige móde ( insana mente ) sprece, Bd. 4, 8; S. 576, 1. foolish, senseless Gif cinges geréfena hwylc gyltig biþ, hwá is manna tó ðam ungesceád and ungewittig, ðæt hé ðæm cyninge his áre ætrecce for ðí ðe

Linked entry: un-wittig

wiccian

(v.)
Grammar
wiccian, p. ode
Entry preview:

Com a modi clarc, to mi douter his love beed, . . . he ne miȝtte his wille have . . . Thenne bigon the clerc to wiche, An. Lit. 11, 3-8), L. Ecg. P, iv. 18; Th. ii. 208, 31 : L. M. I. P. 39; Th. ii. 274, 31

wiþ-scúfan

(v.)
Grammar
wiþ-scúfan, p. -sceáf, pl.-scufon; pp. -scofen

To push backawayrepeldrive awayrefuterepellereexpellerepraecipitare

Entry preview:

Gif hwylc monn his ágen wíf wiþscúfe (expulerit), 4, 5; S. 573, 17. Hwí willaþ gé wiþscúfan (repellere) ðone ðe gé ǽr onféngon, 3, 19; S. 549, 4.

cynd

(n.)
Entry preview:

Cniht weóx and þág, swá him cynde wǽron æðele from yldrum ( he inherited noble natural qualities from his parents ), Gen. 2771. v. módor-cynd. a kind; genus Sægdon ús þá bígengean þæt wé ús warnigan scoldon wið þá missen[l]ice cynd nǽdrena and hrifra

Eáster-tíd

Entry preview:

Eáster, On sumum geáre byð se móna twelf síðon geníwod fram þǽre hálgan Eástertíde oð eft Eástron, Lch. iii. 248, 22.

for-liger

(n.)
Grammar
for-liger, n.
Entry preview:

Ðínre módor mánfullan forligr (fornicationes, 2 Kings 9, 22), Hml. S. 18, 332. Þurh sibblegeru and ðurh mistlice forligru, Wlfst. 164, 6. Forligeru, 165, 32. Add:

géna

Entry preview:

Wið geána usque modo, 24, 21. Wið ðá geána usque athuc, Jn. L. 2, 10

ge-sweorcan

Entry preview:

Forst. 147, 18. anger Wearð gecýdd þám cyninge embe Iudan sige, and he geswearc on móde (when king Antiochius heard these things, he was full of indignation, I Mace. iii. 27), Hml.

ge-þingan

(v.)
Grammar
ge-þingan, to determine.
Entry preview:

Þæs ymbe þreó niht ... þætte hálig mónð hæleðum geþinged féreð tó folce, 164

líf-lád

Entry preview:

Ben. 9, 21. conduct, conversation, mode of life Þéh þe seó tunge þǽre helle tintregu forswígode, seó his líflád hí spræc and cýðde etiamsi taceret lingua, cottversatio loqueretur. Gr. D. 317, 21.

weg-bráde

(n.)
Grammar
weg-bráde, -brǽde, an ; f.

Way-bread

Entry preview:

Ðú wegbráde, wyrta módor, Lchdm. iii. 32, 5. Wegbrǽdan seáw, i. 80, 12. Wegbrǽdan sǽd, 82, 6. Of ðære rúwan wegbrǽdan, ii. 106, 13. Genim ða rúwan wegbrǽdan nioþowearde, 292, 10. Ða sméþan weg*-*brǽdan, 350, 7

ádl

(n.)
Entry preview:

Hé gehǽlde ðone cnapan fram ðǽre mycelan ádle (hreófan ádle, l. 7) morbo elephantino, Gr. D. 157, 1. Ádle and wóle luem, Wrt. Voc. ii. 53, 3. Hé ðæt ádl gestilde, Hml. Th. ii. 150, 11. Ádla clades, Wrt. Voc. ii. 19, 33. Ádle valitudines, 81, 54.