be-hófen
supplied ⬩ provided ⬩ ornatus
Entry preview:
supplied, provided; ornatus Ðætt ealle Godes cyricean sýn wel behófene that all God's churches be well supplied or well provided [with all they have need of] L. Edm. E. 5; Lambd. 58, 7; Wilk. 73, 13
be-nǽman
Entry preview:
Add ꝥ hé wǽre benǽmed infiscaretur, fraudaretur, An. Ox. 3157: 23, 60. with acc. of person, gen. of thing God þé benǽmð þínra góda, Hml. Th. ii. 102, 22. God þe benǽmde wurðmintes privavit te honore. Num. 24, II. Þeáh hé ús feores be-nǽme, Hml. Th.
be-leógan
Entry preview:
Wé, ðe men syndon, beóþ ful oft belogene fram óþrum mannum fallimur qui homines sumus, Gr. 0. 40, 23. ¶ used impersonally, to be mistaken :-- Gif þú wilt geþencean hú mycel hine beleáh (hole much he was mistaken ), Bl. H. 189, 24. Add
be-ganga
An inhabitant ⬩ a dweller ⬩ cultivator ⬩ observer ⬩ benefactor ⬩ worshipper ⬩ incola ⬩ cultor
Entry preview:
An inhabitant, a dweller, cultivator, observer, benefactor, worshipper; incola, cultor Be ǽrran bigengum [begangum MS. B.] of the first inhabitants Bd. 1, 1 ; S. 473, 7. Þearfena bigenga a benefactor of the poor; cultor pauperum Bd. 3, 14; S. 540, 23
be-gleddian
Entry preview:
Add: to besmear, bedaub Spere mid blóde be-gleddod, Hml. Th. i. 452, 8. Franca fúle begleddod mid blóde, Hml. S. 3, 266. Þá stánas wǽron mid his flǽsce begleddode, 15, 55. Mid dégum begleddode fucis illita, Hy. Srt, 22, 5. Áfýledum, begleddedum infectis
be-brecan
To break to pieces
Entry preview:
Dele second passage, for which see be-brúcan, and for the rest substitute: To break to pieces (acc. of object and dat. of part broken) Beám heó bebriceþ telgum she breaks the tree to pieces in its branches (cf. Sia (acc.) Iudeóliudí bénon (dat.) bebrákon
be-hættian
Entry preview:
to make bald Behættod decalvata (quam-vis caesaries raderetur et decalvata traheretur, Ald. 62), An. Ox. 4466. to strip the skin from the head Þá cwelleras hine be-hættedon they pulled off the skin of his head with the hair (2 Maccabees 7, 7), Hml.
Linked entry: hættian
be-lífan
To remain ⬩ abide ⬩ to be left ⬩ superesse ⬩ manere ⬩ remanere
Entry preview:
To remain, abide, to be left; superesse, manere, remanere Ne se rysel ne belífþ óþ morgen nec remanebit adeps usque mane Ex. 23, 18. He ána beláf ðǽr bæfta mansit solus Gen. 32, 24 : Ps. Spl. 105, 11. Hí námon ðæt of ðám brytsenum beláf, seofon wilian
be-smiþian
Entry preview:
to work in metal. Nim þás næglas and heó besmiþian hát on þínes sunu brídle take these nails and order them to be set in thy son's bridle (cf. þú þás næglas hát . . . on his brídels dón, El. 1175. The Emperour dyde doo sette the nayles in his brydel,
be-hringed
Entry preview:
Substitute: <b>be-hringan;</b> p. de; pp. ed To surround, encircle On mínum earfoþum þe mé habbað útan behringed a pressura quae circumdedit me, Ps. Th. 31, 8. Behrincged, 48, 5. Burh útan behringed mid feóndum, 17, 28. Mid costungum wé sint
be-sprecan
mention ⬩ to claim ⬩ To complain of ⬩ blame ⬩ To complain
Entry preview:
Substitute: to speak about, mention. Cf. be-secgan, I: Hit is ús swíþor bismre gelíc þæt wé þæt besprecað erubescant de recordatione praeteritorum, Ors. 3, 11; S. 152, 30. Hé begeat sumne ðe hine bespræc tó ðám cásere, Hml. Th. i. 374, 13. of legal proceedings
be-sárgian
Entry preview:
Add: with idea of pity, to be sorry for Tó besárgienne doletura, An. Ox. 5266. Besárgiendes conpatientis, 903. a person, with dat. Besárgode hé ðǽre sorhfullan méder, Hml. Th. ii. 150, 17. with acc. Hé spræc tó ðám ceastergewarum, þá hé mid fæderlicere
Linked entry: sárgian
be-grípan
Entry preview:
Substitute: to seize, lay hold of Gif ic begrípe (sumpsero) feðera míne, Ps. L. 138, 9. Begrípat capessunt (artna), An. Ox. II, 79. Begráp (apprehendit) hig fyrhto, Ps. L. 47, 7. Hig be-gripon (coeperunt) míne sáwle, 58, 4. Gif seó sáwul mid leahtrum
be-hweorfan
to turn ⬩ spread about ⬩ vertere ⬩ convertere ⬩ to turn or put in order ⬩ arrange ⬩ disponere ⬩ parare
Entry preview:
to turn, spread about; vertere, convertere Hleahtre behworfen turned to laughter Andr. Recd. 3402; An. 1705. Híg behwurfon híg búton ðære wícstówe they spread them about outside of the camp Num. 11, 32. to turn or put in order, arrange; disponere, parare
Linked entries: be-hófen be-hwyrfan
be-tellan
exculpate ⬩ excuse
Entry preview:
Substitute: to clear a person of a charge, exculpate, excuse Nis nán man swá dyrstig on þám micclum dóme, þ æt hé durre óðerne betellan, Hml. Th. ii. 570, 35. generally reflexive, absolute Búton hé þider férde and hine betealde, Chr. 1094; P. 228, 36
be-ládung
Entry preview:
Beládung excusatio, Wrt. Voc. i. 83, 66. Ðæt ǽlcere neóde beládung sý ádílegod, R. Ben. 92, 4. Gif þú woldest myltsian, and ne mihtest, þǽr is sum beládung on þǽre segene, Hml. S. 3, 185. Beóð þá hæðenan búton beládunge ( no excuse can be made for them
be-dǽlan
To deprive ⬩ bereave of anything ⬩ to deliver ⬩ release ⬩ free from anything ⬩ privare ⬩ orbare ⬩ sejungere ⬩ liberare ⬩ expertem reddere
Entry preview:
To deprive, bereave of anything, to deliver, release, free from anything; privare, orbare, sejungere, liberare, expertem reddere Wuldres bedǽled deprived of honour, Salm. Kmbl. 760; Sal. 379. Nele hí God ǽfre góde bedǽlan Dominus non privabit eos bonis
be-dǽlan
Entry preview:
Dele third passage, and add: where attainment is prevented Hé hine wile selfne bedǽlan dǽre bledsunge on ðǽm ýtemestan dæge . . . weorðað hié bedǽlede (-dǽlde, v. l.) ðæs écean éðles, Past. 333, 3-6. Ꝥ ic heora wurðmyntes ne wurde bedǽled that I might
be-geondan
Entry preview:
Add: prep. local, with dat. or uncertain Begeondan Wendelsǽ citra Pontum, Wrt. Voc. ii. 24, 52. Begeondan sǽ hé is ultra mare est, begeondan ðé ultra te, Ælfc. Gr. Z. 270, 8. Begiondan Humbre, Past. 3, 16. Begeondan (begienda ðǽm streáme, L.) Iordáne
be-hwerfan
Entry preview:
Substitute: be-hwirfan; p. de. to turn Ðonécan þe heó útan behwerfed sié, Bt. 25; F. 88, 35: Met. 13, 77. to surround, encompass Ic wolde mid sumre bisne þé behwerfan útan ego tibi corollarium dabo, Bt. 34, 4; F. 138, 27. to turn to, convert into, change