eald-dagas
Entry preview:
Be ðám ðe hit of ealddagum witan gerǽddan, Angl. ix. 259, 6. ꝥ > On ealddagum wæs án hús árǽred Gode tó lofe binnan þǽre byrig Gerusalem, Wlfst. 277, 13. Add
eald-fæder
Entry preview:
Substitute the two following:
eald-fæder
Entry preview:
fathers, forefathers Ealdfædera cnósle auita stirpe, An. Ox. 1600. Þú forðfærst tó þínum ealdfæderum tu ibis ad patres tuos. Gen. 15, 15. Swá hé behét heora ealdfæderum ( patribus eorum ), Jos. 21, 41
eald-gefá
Entry preview:
An old foe Métte hiene his ealdgefána sum and hiene ofstang, Ors. 3, 7; S. 118, 34
eald-geféra
Entry preview:
An old comrade Hié hæfdon þrítig cyninga ofslagen heora ágenra ealdgeférena, Ors. 3, 11; S. 152, 24
eald-geriht
Entry preview:
Ancient right Waldon ðá swángeréfan ðá lǽswe forður gedrífan ... ðonne hit aldgeryhta wéron, Chh. Th. 70, 22
eald-gewyrht
Entry preview:
Substitute: what has been done of old, a deed of old Wuldres beám þe God on þrowode for mancynnes manegum synnum and for Adames ealdgewyrhtum, Kr. 1100. what has been deserved of old, desert for deeds of old Ic wát geare þæt nǽron ealdgewyrht þæt hé
eald-hláford
Entry preview:
Substitute: An old lord, a lord whose right to rule is of ancient date, a rightful, liege lord Hiera ealdhláfordes sunu regis filium, Ors. 3, 11; S. 148, 33. Hwelce hláfordhylda hí þóhton tó gecýþanne on hiora ealdhláfordes bearnum, 6, 37; S. 296, 5.
eald-letre
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
eald-spræc
Entry preview:
Substitute: <b>eald-sprǽc,</b> e; f. An old form of words, a proverb, byword þú hæfst ús gedón tó ealdsprǽce, þæt óðre þeóda nyton hwæt hý elles sprecon búton úre bysmer posuisti nos in similitudinem gentibus, Ps. Th. 43, 16
ealu-clýfe
Entry preview:
Substitute: <b>ealu-cleofa,</b> -clyfa, an; m. A place for storing ale Ealuclyfum apothecis (coelestibus defruta recondenda, Ald. 36, 9), An. Ox. 36, 9
ealu-hús
Entry preview:
an alehouse. Ðe werc of þesternesse . . . ben oueretes and untimeliche eten alehuse, O. E. Hml. ii. 11, 30
ealu-scerwen
Similar entry: scerwen
ealu-scóp
Entry preview:
Substitute: <b>ealu-scop,</b> es; m. One who recites poetry where there is drinking Wé lǽrað ꝥ ǽnig preóst ne beó ealuscop ne on ǽnige wísan glíwige mid him sylfum oþ[þe mid] óðrum mannum, Ll. Th. ii. 256, 15. Gif preóst oferdruncem lufige
eard-fæst
Entry preview:
Dele 'earth-fast,' and add: domiciled: of human beings On ðǽre dene Drihten selfa þára eádmétta eardfæst wunigað (cf. Crist eardað on þǽre dene eádmódnesse, Bt. 12; F. 36, 22), Met. 7, 38. Þá Seaxan wǽron eardfæste néh þǽm gársecge Saxones, gens in Oceani
eard-hæbbendra
Entry preview:
Dele, and see eard, 1 b
eáre-finger
Similar entry: eár-finger
earg-lic
Entry preview:
Cowardly, craven, timid Ne gewurðe hit ná on lífe ꝥ wé álecgan úre wuldor mid earhlicum fleáme, Hml. S. 25, 661. Ful earhlice laga ( laws that only cowards would submit to ) and scandlice nýdgyld ús synt gemǽne, Wlfst. 162, 10. Cwæð hé earhlicon wordum
earm-sceapen
Entry preview:
Substitute: Miserable, wretched. suffering misfortune, hardship, &c. Gewát þá earmsceapen ( Nebuchadnezzar ) eft síðian, nacod nýdgenga, wundorlic wræcca tó mancynne, Dan. 632. Ne mihte earmsceapen ( the youth about to be eaten by the cannibals
earm-swíþ
Entry preview:
For Cot. 133: 200 substitute Ðǽm earmswíðum lacertosis (viiribus ), Wrt. Voc. ii. 76, 41: 52, 27