Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

rǽd

(n.)
Grammar
rǽd, es; m.
Entry preview:

Ðæt heó ús sý þingere ondweardes rǽdes and éces wuldres that she be for us an advocate for present profit and eternal glory, Blickl. Homl. 159, 34.

Linked entry: rád

hláf

breada loafcakebreadbreadmannacake

Entry preview:

Sý gehealden þæs pundmǽtan hláfes se þridda dǽl panis libera una propensa sufficiat in die ... de eadem libra tertia pars reservetur, R. Ben. 63, 14-16.

Linked entry: hláf-gang

macian

(v.)
Grammar
macian, <b>. I.</b>
Entry preview:

hit wearð tó nánþing, Chr. 870; P. 71, 11. to cause to move, put Seó ealde cyrce wæs eall behangen mid criccum . . . and man ne mihte swá ðeáh macian hí healfe úp (not half of them could be put up on the walls) Hml.

GADERIAN

(v.)
Grammar
GADERIAN, gadorigean, gadrian, gadrigean, gæderian, gædrian; to gaderigenne, gadrienne, gadrigenne; ic gaderie, gaderige, gadrige, ðú gaderast, gadrast, he gaderaþ, gadraþ, pl. gaderiaþ, gadriaþ; p. gaderode; pp. gaderod

To GATHERgather togethercollectstore uplĕgerecollĭgĕrecongrĕgāre

Entry preview:

Hý gaderiaþ feoh, and nyton hwám hý hyt gadriaþ they store up wealth, and know not for whom they store it up, Ps. Th. 38, 8 : Lk. Bos. 6, 44 : Mt. Bos. 6, 26.

wenian

(v.)
Grammar
wenian, p. ede

To accustomto accustomtrainpreparefitto draw attractto draw to to drawto weanablactare

Entry preview:

Tó ǽlcan rihte ús sylfe wenian and wéman Wulfst. 266, 5.

wícian

(v.)
Grammar
wícian, p. ode.
Entry preview:

to lodge, take up one's quarters, v. wíc, Eallum ús leófre ys wíkian ( hospitari ) mid ðam yrþlinge þonne mid ðé; for ðam se yrþling sylþ ús hláf and drenc, Coll. Monast. Th. 31, 1.

Linked entry: ge-wícian

lyft

Entry preview:

L. 106, 29. v. ǽr-lyft, un-lyft, úp-lyft

býdel

(n.)
Grammar
býdel, es; m. [beódan to bid, order, proclaim] .
Entry preview:

Býdele gebýraþ, ðæt he for his wycan sý weorces ðonne óðer man bedello pertinet, ut pro servitio suo libertior sit ab operatione quam alii homines, L. R. S. 18; Th. i. 440, 6.

Linked entry: bǽdel

CYFES

(n.)
Grammar
CYFES, cyfys, cifes, ciefes,e; f: cyfese, an; f.

A concubine, handmaidconcubina, pellex, ancilla

Entry preview:

cum una ei manendum sit, sit concubina, sit uxor, L.

DWELIAN

(v.)
Grammar
DWELIAN, dweligan, dweoligan, dwalian, dwolian, dwoligan; part. dweliende, dweligende; ic dwelige, ðú dwelast, he dwelaþ, pl. dweliaþ, dweligaþ, dweligeaþ; p. ode, ede; pp. od, ed.

To be led into error, errin errōrem dūci, errāreTo lead into error, mislead, deceive in errōrem dūcĕre, decĭpĕre

Entry preview:

He dyde ðæt ge dwelodon of ðam wege ut errāre te facĕret de via, Deut. 13, 5. Hí dwelodon on þwyrlícum dǽdum they erred in perverse actions, Homl. Th. ii. 398, 7: 46, 26. Hí dweledon errāvērunt, Ps. Spl. 57, 3. v. a.

bismer

(n.)
Grammar
bismer, bismor, bysmer, bysmor; gen. bismeres, bysmres; n.

Filthiness, pollution, abomination, disgrace, infamy, mockery, reproach, contumely, blasphemy, calumnyludibrium, pollutio, abominatio, infamia, opprobrium, contumelia, blasphemia, calumniaopprobrium

Entry preview:

Ðæt ðú mǽge þolie bysmor on ǽlcne tíman ut omni tempore calumniam sustineas, Deut. 28, 29

stycce

(n.)
Grammar
stycce, es; n.
Entry preview:

Swé swé stycce hláfes sic ut frusta panis, Ps. Surt. 147, 17. Sticcum frustris, partibus, Wrt. Voc. ii. 151, 39. On lytlum sticcum leóðworda dǽl reccan, Andr. Kmbl. 2974; An. 1490. Hit (the veil of the temple) on eorþan læg on twám styccum, Exon.

Linked entry: Sticce

teran

(v.)
Grammar
teran, p. tær, pl. tǽron; pp. toren
Entry preview:

. :-- Hé is swíðe biter on múþe and hé ðé tirþ on ða þrotan ðonne ðú his ǽrest fandast talia sunt, ut degustata mordeant, Bt. 22, 1; Fox 76, 29. figurative Ne ðú hine ne tǽl ne ne ter mid wordum do not backbite, Basil admn. 5; Norm. 46, 11

á-bítan

Entry preview:

ðæs ðe hió ábítt scel his líf on slǽpe geendian, Ors. 5, 13 ; S. 246, 24-27. to eat up, devour Se wulf cymð tó ðám sceápum, sume hé ábítt, sume hé tóstencð, Hml.

æt-standan

Entry preview:

His sceaft ætstód ætforan him ( the shaft got fixed in the ground in front of him ), and ꝥ hors hine bær forð swá ꝥ ꝥ spere him eóde þurh út, Hml. S. 12, 54. Mid þám ðe Drihten hrepode ðá bǽre, ðá ætstódon þá bǽrmenn. Hml. Th. i. 494, 7.

dǽd-bétan

Entry preview:

Úre Drihten gelǽt þá dǽdbétendan ( the penitent ) æfter sóðre dǽdbóte tó ðǽre úplican Hierusalem, Hml. Th. ii. 68, 24

fór

a journeyan expeditionmarch

Entry preview:

Voc. ii. 84, 74. a journey Gif þé fór (foor, v.l.) gelimpe on Gallia mǽgðe si contingat ut ad Galliarum provinciam transeas, Bd. I. 27; Sch. 74, 9. Fóre bóc itinerarium, Hpt. Gl. 454, 19.

for-cuman

to seizeget hold ofto overcomeconquerto consumedestroyto reject

Entry preview:

Ꝥte forcuóme ut vinceret, Rtl. 81, 8. Forcummen sié vincitur, 125, 29. Forcuman, Sal. 206. Mið forcummenum deáðe devicta morte, Rtl. 29, 34. Forcummen deuicto, Lk. p. 7, 6.

for-faran

(v.)

To perishTo destroyto blockade

Entry preview:

Fýse hí man út of þissan earde, oþþe on earde forfaran hí mid ealle, Ll. Th. i. 378, 9. Gé sceolon forfaran, Hml. Th. ii. 494, 13. trans. To destroy. the object a person Tó eácan óðran þe man unscyldige forfór, Wlfst. 160, 37.

Linked entry: fór-faran

ge-metlíce

(adv.)
Entry preview:

Substitute: in due measure or amount Ðæt hé him tó tíde gemetlíce gedæle ðone hwǽte ut det illis in tempore tritici mensuram, Past. 459, 12. (l a) in time, early :-- Sí gedón [nón] gemet-lícor agatur nona temperius, R.