Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

asce

Entry preview:

Heortes horn gebærned . . . nim þæs hornes acxan (axan v. l. ), 334, 17. Ðá asca of fótum pulverem de pedibus, Mt. L. 10, 14: Lk. L. R. 9, 5. Gé synd dust and acsan, Guth. 38, 23. Bestreówod mid axum, Hml. Th. ii. 516, 31. v. axe, axse in Dict. Add

be-rídan

to surroundinvestto seizearrest

Entry preview:

Harold king lét berídan Sand*-*wíc of Xpes cyrcean him sylfan to handa and hæfde hit twelf mónað, 338, 30

ceáp-gyld

Entry preview:

indemnity for stolen property.Add: Gecýðe hé ꝥ hit wǽre forstolen, and bidde syþþan his ceápgildes, Ll. Th. i. 238, 13. 8. Þingie hé on þám ceápgilde, náht on þám wíte, 210, 16.

dryge

Grammar
dryge, l. drýge.
Entry preview:

Ðerh stówa drýia per loca arida, Mt. L. 12, 43

feónd-scipe

(n.)
Entry preview:

Ꝥ wé wǽron ealle swá on ánum freóndscype swá on ánum feóndscype that we should all be united alike in friendship and in enmity, Ll. Th. i. 234, 22.

ge-lómlíce

(adv.)
Entry preview:

Gelómlíce, Ll. Th. i. 358, 13. Drihten gecígde hine sylfne mannes bearn gelómlícor ðonne Godes bearn, Hml.

ge-nesan

Entry preview:

Þú ðysne níð genesan móte, Lch. iii. 52, 17. to avoid an evil in which one might become involved Þ wé þurh þá ælmessan þá écan tintrega magon genesan, Ll. Th. ii. 394, 22. Cf. ge-nerian

ge-reordness

Entry preview:

L. 22, 2. On þá tide his gereordnysse ad horam refectionis illius, Gr. D. 118, 13 : 145, 14. Hé hí in gelaðode tó gereordnesse, 252, 12, 16. Hé bróhte mé hláf to gereordnesse, 347, 32. Wín tó his heortan gereordnysse, Ll. Th. ii. 438, 17.

Linked entry: -reordness

ge-wefan

Entry preview:

Of Críste wið tó God endebrednis gegeadred bið ł gewefen a Christo usque ad Deum ordo contexitur, Lk. p. 4, 10

godspellian

(v.)
Entry preview:

To preach the gospel Hé bodade and godspellade ríc Godes praedicans et euangelizans regnum Dei, Lk. L. 8, 1. Hí Godes word Engla þeóda godspellodon, Chr. 596; P. 21, 17

on-settan

Entry preview:

Onsettað on (ofer, R. ) scyldrum imponit in umeros, Lk. L. 15, 5. Ofer untrymigum honda onsettað ( inponent ), Mk. L. R. 16, 18. Onsette hond ofer ł on ðâ ilco, 10, 16. Onsett hond ofer hiá inpone manum super eum, Mt.

smeágan

Entry preview:

Lác díglum heolstrum smeáde (quamvis auctor inlegritatis virginale) munus clanculis (occultare) latebris deliberaret, An. Ox. 4213

á-dún

Grammar
á-dún, -dúne (-a).
Entry preview:

Ásend ðeh ádúna deorsum Lk. L. 4, 9. Cumað ádúne of heofonum tácn, Wlfst. 137, 12. Hé his gesyhða ádúna on eorðan besette, R. Ben. 31, 8. Úre blód fleóð tó úrum fótum ádúne, Hml. S. 11, 191. Doppettan ádúne tó grunde, Hml. Th. ii. 516, 7

gaderung

Grammar
gaderung, gæderung.

a joining, unionan assemblygatheringgatheringa gathering of words, text

Entry preview:

Ox. 1753. gathering of herbs Wyrta gaderunge mid galdre begán herbarum collectionem cum incantatione facere, Ll.

wíf-cyn

(n.)
Grammar
wíf-cyn, wíf-cynn, es; n.

woman-kindwomenfemale sex

Entry preview:

Ðú eart gebletsod betuh ealle wífcyn (in mulieribus, Lk. 1, 28), Blickl. Homl. 143, 18.

hæftan

(v.)
Grammar
hæftan, p. hæfte; pp. hæfted, hæft

To seize, bind, arrest, make captive, imprisonto bind, fetter

Entry preview:

Tó bodanne hæftedum prædicare captivis, Lk. Skt. Rush. 4, 18

ge-smyrian

(v.)
Grammar
ge-smyrian, -smirian; p. ode, ede; pp. od, ed [smyrian to smear]

To smearanointungĕre

Entry preview:

Forðon gesmiride mec propter quod unxit me, Lk. Skt. Lind. 4, 18. Ðætte gesmiredon hire ut ungerent eum, Mk. Skt. Lind. 16, 1. Ðæt híg sín gesmirode on ðam and hira handa gehálgode ut ungantur in ea et consecrentur mănus eōrum, Ex. 29, 29.

Linked entry: ge-smirian

be-byrgan

Grammar
be-byrgan, -byrgean, -byrian, -byrigan(-ean).
Entry preview:

; -byrian, v. l.), Gr. D. 318, 3. Hé bebyrged wæs, Bl. H. 177, 25: Chr. 789; P. 55, 18. Add

be-dydrian

(v.)

to deludeto conceal from (wið)

Entry preview:

God sylf forbeád ꝥ wé swefnum ne folgion, þe lǽs ðe se deófol ús bedydrian (bedrian, Glostr.

Linked entry: bedrian

be-faran

to come uponsurprisecatch

Entry preview:

Gif man hwilcne man teó ꝥ hé þone man féde þe úres hláfordes grið tóbrocen habbe . . . and gif hine (the man so accused) man mid him (the breaker of the peace) befare, beón hig bégen ánes rihtes weorðe, Ll. Th. i. 298, 2.