át-land
Entry preview:
land where oats are grown Tó þǽre fyrh þæs bisceopes átlondes, Cht. E. 208, 34. [D. D. oat-land. Oatland as local name.]
Linked entry: land
ge-reclic
Entry preview:
He sceal beforan ðǽm ðearlwísan Déman mid gereclicre (ge-reccelicre) race gereccean ðæt hé ðæt ilce self dyde jbe hé ððre men lǽrde opud districtum judicem cogitur tanta in opere exsolvere, quanta eum constat aliis voce praecepisse, Past. 192, 15.. See
Linked entry: ge-reccelic
wirnan
to refuse ⬩ refrain from granting ⬩ to prevent ⬩ prohibit ⬩ keep from
Entry preview:
to refuse, refrain from granting a prayer, claim, grant, etc., Grammar wirnan, with gen. of what is refused Se ðe ne wiernð (wirnð. Hatt. MS.) ðæs wínes his láre ða mód mid tó oferdrencanne ðe hiene gehiéran willaþ, vino eloquii auditorum mentem inebriare
deófol-gild
Entry preview:
Hé bebeád þæt mon áfielde diófolgielda þá cirican, and þæt mon his ágen deófolgield þǽr tómiddes ásette, þæt wæs his ágen onlícnes sacrarium repleri statuis simulachrisque imperavit, seque ibi ut Deum coli praecepit, Ors. 6, 3; S. 258, 8.
Linked entry: ge-deóful-geld
hwǽr-hwega
Entry preview:
Nis nán tweó þæt ǽlc þing þæt ys hwǽrhwugu is quidquid est, alicubi esse cogitur, Solil. H. 51, 10. Þá bæd hé æt þæs mynstres hláforde, ꝥ hé him álýfde hwǽrhwugu (-hugu, v. l. ) ꝥ hé him móste byrgenne gegearwian, Gr. D. 225, 25
ge-lástfull
Entry preview:
Þá Olimpias þæt geáscade, þæt þæs folces wæs swá fela tó him gecirred, þá ne getriéwde hió þæt hiere wolde se óðer dǽl gelástful beón, ac hió fleáh tó ðǽm fæstenne audito aduentu Cassandri, Olympias, diffisa Macedonibus, in urbem concedit, Ors. 3, 11;
of-hreósan
Entry preview:
Mid þæs wáges hryre hé ( the devil ) tócwýsde ǽnne munuccnapan. Hí wurdon þá ealle geunrétte . . . ná for þæs wáges fylle, ac for þæs ofhrorenan bróðres tócwýsednysse, Gr. D. 125, 10. Hí suncon cuce intó ðǽre eorðan ofhrorene mid moldan, Hml.
ge-lagian
Entry preview:
Add: of general regulations, to fix by law, establish as law Iulius se cásere þisne bissextum gelagode on þǽre stówe þe wé nú hine healdað, Angl. viii. 306, 40. Be þǽre steóre þe Eádgár gelagede, Wlfst. 272, 8.
clæppettan
Entry preview:
Wið þæt þæs mannes heáfod clæppitað, Lch. iii. 92, 10. Clæppette and sprangette palpit(r)avit, Wrt. Voc. ii. 69, 26. Brogdetende vel cleppetende (printed depp-; but see Corp. Gl. H. P. 29) campus, 103, 27. v. preceding word. Add
ge-cípe
Entry preview:
.; ðá tihte seó gítsung þá sácerdas þæt man ðillic orf þǽr tó ceápe hæfde, Hml. Th. i. 406, 17: 412, 1
Linked entry: ge-cýpe
ofer-stǽlan
Entry preview:
Cymð eft Elias and Enok tógeánes Antecríste tó ðí þæt hí þæs deófles leásunge mid Godes sóðfæstnysse oferstǽlon, 285, 23.
cennend
Entry preview:
Be þǽra cennendra gefyrhtum, 163, 26. On þǽm cennendum, 16
líþ-wyrde
Entry preview:
Of gentle speech Hé wæs líðwyrde on þǽre tide þe hé wolde þæt ic nǽfre in écnesse nǽre mid wordum getyrged, Nap. 84
fisc-noþ
fishing ⬩ a fishing-ground ⬩ a catch
Entry preview:
On ðám ǽrran fixnoðe wurdon swá fela gelæhte þæt þæt net tóbærst . . . On ðǽm æftran fixnoðe wurdon gelæhte manega fixas, and þæt net swá þeáh áðolode. Hml. Th. ii. 290, 5-21.
beót
Entry preview:
Hié tó beóte (bote, MS.) balde gecwǽdon þæt hié þæs wíges wihte ne róhton, Dan. 200. Heó (the vestal virgin) hiere beót (vow; gehát, v. l.) áleág, Ors. 3, 6; S. 108, 19. Dele bracket, and add under III:
ge-beótian
Entry preview:
Hé geendode þæt hé lange tó þǽm áwergdum gástum gebeótod hæfde, Bl. H. 83, 26. Add
full-fylgan
Entry preview:
Hí beóð þæs wel wyrðe, þæt deófol openlíce fandige hwá him fullfyligean wille, Wlfst. 95, 19
gold-smiþ
Entry preview:
Þæs wísan goldsmiðes bán, Wélondes, Bt. 19; F. 70, 1. ' Gáð tó smiððan and fandiað þises goldes' ... 'Ealle ðás goldsmiðas secgað þæt hí nǽfre ǽr swá clǽne gold, ne swá reád ne gesáwon,' Hml. Th. i. 64, 8. Add
sǽ-healf
Entry preview:
The seaside Bæd hé hí ánre sylle, þæt hé mihte þæt hús on ðá sǽhealfe ( a parte maris) mid þǽre underlecgan, Hml. Th. ii. 144, 33. Hé lǽdde scipfyrde tó Scotlande, and ꝥ land on þá sǽhealfe mid scipum ymbelæg, Chr. 1072; P. 208, 13
staþolfæstness
Entry preview:
Add: physical Þæt for þæs treówes styrenesse wǽre ege æteówed, and for his staþolfæstnysse (stabilitate) bældo, Gr. D. 191, 9.