Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

spring

(n.)
Grammar
spring, spryng, es; m. (but eá-spring; n. )

a source of waterscaturigo, scatebrafonsfonsa springing, rising, spring in day- spring,what springs up or from.an ulcer, a sore, pustulea fluxa squirting, sprinkling

Entry preview:

Similar entries v. ǽ-, -, ge-, will-spring. a springing, rising, spring in day- spring, Similar entries v. up-spring. what springs up or from. [Sprynge of a tre or plante, springe or yonge tre planta, plantula, Prompt. Parv. 470.]

Linked entries: ge-spring sprengan

hearding

(n.)
Grammar
hearding, es; m.

A brave man, warrior, hero

Entry preview:

A brave man, warrior, hero, Elen. Kmbl. 50; El. 25: 260; El. 130: Runic pm. Kmbl. 344, 1; Rún. 22

ǽ-cræft

(n.)
Grammar
ǽ-cræft, es; m.

Law-craft and its resultlegis peritia et vires inde oriundæ

Entry preview:

Law-craft and its result; legis peritia et vires inde oriundæ Ǽcræft eorla law-craft of men, Elen. Kmbl. 869; El. 435: Cd. 173; Th. 217, 7; Dan. 19

regn

(n.)
Grammar
regn, rén,es;m.

Rain

Entry preview:

Rain Blódig regn and fýren fundiaþ ðás eorþan tó forswylgenne and tó forbærnenne, Blickl. Homl. 93, 3 : 91, 34. Nǽnig reng on ðám stówum ne com, Bd. 4, 13; S. 582, 28. Rén pluvia, Wrt. Voc. i. 52, 43. Fǽrlíc rén imber, 52, 63. Se rén wearð forboden,

Linked entry: rén

for-legenes

Grammar
for-legenes, -legen[n]es.
Entry preview:

For intingari dyrnre forlegenesse (dyrneforlegenesse, v. l.), Bd. 4, 5; Sch. 379, 8. Ásliden in forlegenesse, Gr. D. 241, 15. Unálýfedre forlegenesse, Bd. 2, 5; Sch. 133, 9. Þurh dyrne forlegennesse (-legenesse, v. l.), 1, 27; Sch. 87, 22. Add

Linked entry: for-legness

on-efn

(prep.)
Grammar
on-efn, -emn, -em

by, near

Entry preview:

by, near Hí gemétton fýr, and hláf onem they found a fire, and bread close by, Homl. Th. ii. 262, 5. Onefen ðone hagan . . . norþ onefen ðæt gelád, Cod. Dip. Kmbl. ii. 150, 10-13. Onemn ðæm at the same time, Ors. 3, 9; Swt. 128, 33. See for other examples

Linked entry: efen

ylp

(n.)
Grammar
ylp, (elp), es; m.
Entry preview:

An elephant Ylp elefans, Wrt. Voc. i. 78, ll: 22, 41. Ylp is ormǽte nýten, máre þonne sum hús, Homl. Skt. ii. 25, 566. Ylpes bile promuscida, Wrt. Voc. i. 22, 42. Ylpes bán ebur, Coll. Monast. Th. 27, 9: Lchdm. iii. 204, 2, 3. Hé sende þrittig ylpas

Linked entry: elp

stede-wang

(n.)
Grammar
stede-wang, es; m.
Entry preview:

A plain, open place On ðam stedewange, Elen. Kmbl. 2040; El. 1021: 1346; El. 675: Andr. Kmbl. 1548; An. 775. Stedewangas, 667; An. 334. Æfter stedewonga stówum, Exon. Th. 154, 23; Gú. 847

ǽfen

(n.)
Grammar
ǽfen, ǽfen[n], éf(e)rn; [m. and] n.

eveningeve, the evening preceding a day (of festival)

Entry preview:

Oð ðæt ǽfen forð fram dæges orde, El. 139. Metod æfter sceáf ǽfen ǽrest, Gen. 138. eve, the evening preceding a day (of festival).

gring

(n.)
Grammar
gring, es; n?
Entry preview:

Slaughter; clades, Elen. Kmbl. 230; El. 115

cwelman

(v.)
Grammar
cwelman, cwylman, cwilman; part. -ende; p. de; pp. ed [cwealm, cwelm death, destruction, torment]

To torture, torment, destroy, killtrucidare, cruciare

Entry preview:

Ðú hungre scealt cwylmed weorþan thou shalt be put to death with hunger, Elen. Kmbl. 1373; El. 688

ofer-brǽdels

(n.)
Grammar
ofer-brǽdels, es; m.

A covering, veil, garmenta coverlet

Entry preview:

Skt. i. 8, 227. vii. of[er]brǽdelsas, Chart. Th. 429, 26

Linked entries: of-brǽdels brǽdels

rodor-cyning

(n.)
Grammar
rodor-cyning, es; m.
Entry preview:

Th. 269, 8; Jul. 447 : 45, 30; Cri. 727 : Elen. Kmbl. 1771 ; El. 887. Radorcyninges ród, 1245; El. 624

Eotol

(n.)
Grammar
Eotol, Eatol, Etol (-el, -ul), es; n.

Italy

Entry preview:

Italy Eotoles Hesperie (= esperie, i. italie westdǽles, An. Ox. 2583 (Ald. 35, 21)), Wrt. Voc. ii. 79, 55: 43, 23. On Eotole Hesperie, 91, 28. In Eatole in Latin, 93, 60: 47, 34. On Eatule, Víd. 70

Linked entries: Eatole Italia

rǽd-geþeaht

(n.)
Grammar
rǽd-geþeaht, es; n.
Entry preview:

Elene héht Eusebium on rǽdgeþeaht gefetian, Elen. Kmbl. 2101; El. 1052. Héht gefetigean tó rúne ðone ðe rǽdgeþeaht þurh gleáwe miht georne cúðe, 2322; El. 1162

úhtan-tíd

(n.)
Grammar
úhtan-tíd, e; f.

The time of early morning

Entry preview:

The time of early morning Úhtan(-en, MS.)-tíd matutinum, Wrt. Voc. i. 53. 7. On úhtan-tíde matutinis horis, Bd. 4, 12; S. 581, 14. On úhtu-tíd (úhte-, Lind.) galli cantu, Mk. Skt. Rush. 13, 35

Linked entry: úht-tíd

Élíg-burh

(n.)
Grammar
Élíg-burh, Élí-burh; gen. -burge; dat. -byrig; f.

The city of Ely, Cambridgeshireurbs Eliensis in agro Cantabrigiensi

Entry preview:

The city of Ely, Cambridgeshire; urbs Eliensis in agro Cantabrigiensi Man hine lǽdde to Élígbyrig [Élíbyrig, Th. 294, 15, col. 2] they led him to Ely, Chr. 1036; Th. 294, 16, col. 1

heáh-mægen

(n.)
Grammar
heáh-mægen, es; n.
Entry preview:

S. 16, 246. sublime power, divine might Is þæs wuldres ful heofun and eorðe and eall heáhmægen tíre getácnod, El. 753. Ongit Godes heáhmægen, 464. Þæt hine werþeóde and eal engla cynn úp on roderum hergen heáhmægen, þǽr is help gelong, Jul. 645.

weorold-gedál

(n.)
Grammar
weorold-gedál, es; n.
Entry preview:

Elen. Kmbl. 1159; El. 581

eala-hús

(n.)
Grammar
eala-hús, eal-hús, es; n.

An ale-house taberna

Entry preview:

An ale-house; taberna On eala-húse in an ale-house, L. Eth. iii. 1; Th. i. 292, 9