hǽle
Entry preview:
Hale, sound, whole, safe Sýne hǽle pupillam incolumem, Hpt. Gl. 487, 69. Þá woldan hié on ecnesse hǽle and trume wið deófla níþum and helle wíturn, and deáþ geþrowodan for Godes naman, Bl. H. 171, 30
mán-lic
Entry preview:
Wicked, evil Yrre and anda ús synd forbodene, manslyht and morðdǽda and ealle mánlice þing, Hml. A. 8, 190. Hé ( Christ) ámeldode heora (the Jews' ) mánlice geþóhtas, and heora unrihtwísnysse hé him openlíce sǽde, 76, 75
clypiendlíc
Making a vocal sound ⬩ vocalis
Entry preview:
Making a vocal sound; vocalis [from vox, vocis the voice] Syndon fíf vocales, ðæt synd clypigendlíce, a, e, i. o, u.
Linked entry: clipigendlíc
lyb-lác
Sorcery ⬩ witchcraft
Entry preview:
Ða ðe lyblác wyrcaþ sýn hí á fram ǽlcum Godes dǽle áworpene, búton hí tó rihtre dǽdbóte grecyrran, L. Edm. E. 6; Th. i. 246, 13-16.
Linked entry: unriht-lyblác
á-spíwan
Entry preview:
Áspíwan synna þurh góde láre mid andetnesse, 280, 1: Wlfst. 150, 4. Úre synna ús fram áspýwan, 103, 19
Linked entry: spíwan
deáþ-bǽre
Entry preview:
Ðæt on ús deádbǽres is ðurh synna, 445, 25. Deáðbǽre (deád-, An. Ox. 2020) letiferas, mortiferas, Hpt. Gl. 454, 17. Add
lactuca
Entry preview:
Gif se ríca ágylte, þreá hine; þonne ytst þú þíne eástru mid grénum lactucum, mid biternesse. ꝥ wát eall ceorlisc folc ꝥ gréne lactucas beóð bitere; swá synt þá rícan men tó þreágenne, Angl. viii. 323, 22. Add
mann-myrþra
Entry preview:
A homicide, murderer Þá wíf þe dód áwegáworpnesse heora bearna . . . sýn hý geteald to manmyrðrum habeantur pro homicidis, Ll. Th. ii. 154, 36
Linked entry: myrþra
ymele
Entry preview:
Ðæt ðú ðás áne synne, ðe on ðyssere ymlan stent, þurh ðíne gebedu ádilige, Homl. Skt. i. 3, 642
ge-þylmédan
Entry preview:
Substitute: <b>ge-þylman;</b> pp. ed To overwhelm Hí geþylmede ł gewriþene synt ipsi obligati (cf. obligata, oblita, Corp. Gl. H. 84, 4 a) sunt, Ps. L. 19, 9. Cf. for-þylman
gréting-word
Entry preview:
Ave and salue synd grétingword, Ælfc. Gr. Z. 209, 14
irming
Entry preview:
Ealle míne synna þe ic ermingc gefremede, Angl. xi, 102, 80. Hié fægniað irmingas hiera ágnes hearmes de damnis suis miseri exultant, Past. 245, 2. Tó bodianne ermingum (captiuis) for-gefnise, Lk. L. R. 4, 18. Add
snaca
Entry preview:
Dele ban-snaca at end, and add Swylce fram ansýne snacan fleáh synna quasi a facie colubri fuge peccata, Scint. 42, 4. Gif hwá mid his fét ofstepð ǽttrig bán, snacan oððe nǽddran, Lch. i. 152, 2
streáw
Entry preview:
Ðurh ðá treówu and ðám streáwe sind getácnode leóhtlice synna, Hml. Th. ii. 590, 9-14. Lytle stréwu leuiores paleas, Chrd. 74, 16. v. bed-, healm-streáw. Add
BRǼDAN
To roast, broil, warm ⬩ assare, fovere
Entry preview:
To roast, broil, warm; assare, fovere We mágon brǽdan ða þing [þingc MS.] ðe to brǽdenne synd nos possumus assare qua assanda sunt, Coll. Monast. Th. 29, 21. Brédan, weormian fovere, Cot. 86. Brǽdende assans, Cot. 195
ge-midlian
Entry preview:
Swá horsum mídlu synd on tó asettenne, swá heortan úre mid fæstene synd tó gemídligenne (frenanda), Scint. 55, 12. Beón gemídlad frenarier (refrenari ?), Wrt.
mearc-bróc
A brook which serves as a boundary
Entry preview:
Ðis synd ða landgemǽra. Ǽrest ðǽr mercbróc scýt on Seolesburnan; of mearcbróce ... swá andlang burnan eft on mérbróce, 284, 12-30
swǽsness
Entry preview:
Ðá byrðeras synd ólǽcunga lyffetyndra geférena þe mid ólǽcunge and geǽttredum swǽsnyssum þone synfullan tihtað and heriað, Hml. Th. i. 492, 29
ur
Formerly
Entry preview:
Formerly ᚢ (= ur) wæs geára (cf. iú (geó) ... geára) geógoðhádes glǽm; nú synt geárdagas forð gewitene, lífwynne geliden, Elen. Kmbl. 2530; El. 1266. ᚢ wæs longe laguflódum bilocen lífwynna dǽl, feoh on foldan, Exon. Th. 50, 25; Cri. 806
Linked entry: or
ge-beterian
Entry preview:
Þæt hý for ðǽre scame gebeterede sýn (emendentur), R. Ben. 68, 18. Add