magu-þegn
A thane ⬩ vassal ⬩ follower ⬩ retainer ⬩ warrior ⬩ servant
Entry preview:
Mǽrum maguþegne ( a retainer of Hrothgar), 4164; B. 2079 : (God's servant, Matthew), Andr. Kmbl. 188; An. 94 : (St. Andrew ), 2416; An. 1209. His engel, mǽrne maguþegn, 731; An. 366. Ic maguþegnas ( servants ) míne háte flotan eówerne healdan, Beo.
mangere
A monger ⬩ merchant ⬩ trader ⬩ dealer
Entry preview:
Ðú herast ðone mancgere ðe begytt gold mid leáde, Homl. Th. i. 254, 25
óþ-bregdan
Entry preview:
Hæbbe hé Godes unmiltse, se ðe ðis áwende and ðere stówe óþbréde, Cod. Dip. Kmbl. ii. 4, 3.
récels
Entry preview:
Incense Him lác brohton ðæt wæs gold récels (récils, Rush.) and myrre (récels, Lind.) obtulerunt ei munera, aurum, tus, et murram, Mt. Kmbl. 2, 11 : Homl. Th. i. 78, 28. Récels thymiama, odoramentum incensi, Hpt.
ge-blandan
to blend ⬩ mix ⬩ mingle ⬩ miscēre ⬩ turbáre ⬩ to stain ⬩ colour ⬩ corrupt ⬩ infĭcĕre
Entry preview:
Wæs seó hǽwene lyft heolfre geblanden the azure air was corrupted with gore, Cd. 166; Th. 208, 1; Exod. 476
Linked entries: blandan ge-blendan ge-blénd ge-blondan
ge-hroden
adorned ⬩ ornatus
Entry preview:
Eoforlíc gehroden golde a boar's likeness adorned with gold, Beo. Th. 614; B. 304. Gréne stondaþ gehroden hyhtlíce beorhtast bearwa the brightest of groves stands green, gloriously adorned, Exon. 57 a; Th. 203, 4; Ph. 79.
Linked entries: ge-hreódan ge-hreóðan
stelan
Entry preview:
Wénst ðú, ðæt wé ðínes hláfordes gold stǽlon, Gen. 44, 8. Ne stel ðú, Ex. 20, 15: Mt. Kmbl. 19, 18. Ic stele furer, Kent. Gl. 1081. Þeóf ne cymþ búton ðæt hé stele fur non uenit nisi ut furetur, Jn. Skt. 10, 10. Gif frigman cyninge stele, L.
Linked entry: a-stælan
treów-leás
Entry preview:
Tríwleásra, 24, 21. without belief, infidel; infidelis Se ðe ne gímþ ðara ðe his beóþ hé wiðsæcþ Godes geleáfan and hé biþ treówleás qui suorum curam non habet, fidem negavit, et est infideli deíerior, Past. 18; Swt. 139, 3
bledu
Entry preview:
Drince hé góde blede fulle, 118, 24. Hæbbe hé blede fulle hwéges, Ll. Th. i. 438, 24. On bleda in pateras (fialas), Germ. 389, 17. IIII. cuppan and IIII. bleda, Cht. Th. 519, 24. Man sceal habban beódas, bleda, mélas, cuppan, Angl. ix. 264, 17.
carful-nys
Entry preview:
Ágyfan Gode þínre carfulnysse weorc, Hml. Th. ii. 334, 24, 26. Ðá geniðerunge mid carfulnysse foresceáwian, i. 408, 29. Heó mid carfulnysse þone hýréd gewissode, Hml. S. 2, 127
ceówan
Entry preview:
Hí ceówað Godes beboda mid smeágunge, 60. Ceówað (cýwat, An. Ox. 101) decerpunt, rodunt, Hpt. Gl. 408, 37. Ceáw remordet, Germ. 392, 27: momorderat, 402, 57. Hé slát and ceáw his ágene handa, Gr. D. 301, 3. Swín ne ceów his cudu, Hml.
ciric-sceat
Entry preview:
Þæt wé eal gelǽstan on geárgerihtan þæt úre yldran ǽr Gode behétan, þæt is . . . cyricsceattas, Wlfst. 113, 11. On ðæt gerád ðet hé gesylle ǽlce geáre . . . cyresceattas and cyresceatweorc, C. D. v. 162, 26. [v. N. E. D. church-scot.]
ealdor-scipe
Entry preview:
Sóð lufu on eallum bebodum Godes ealdorscype (principatum) healt, Scint. 4, 5. Principatus sind ealdorscipas, Hml. Th. i. 342, 30. Add
ge-metfæstnys
Entry preview:
Ðæt sý mid micelre gemetfæstnesse and gestæþþignesse gedón ipsum cum summa gravitate et moderatione honestissime fiat, 67, 14. moderation in food, temperance Gang hé tó his gereorde and mid micelre sýfernysse and gemetfæstnysse his góda brúce, and ná
ge-myndelic
Entry preview:
Godes folce riht bodian sculon, Wlfst. 283, 7. Gemindelic gehádedum mannum, 304, 2. Gemyndelice exortatoria, Wrt. Voc. ii. 145, 74. that preserves the memory of something Gemyndelic memoriale, Bl. Gl. Eówres gemyndelican memoriale, Wrt.
Linked entry: ge-myndiglic
ge-mynegian
Entry preview:
Tó þan ꝥ wé beón gemyngode (-myngode, v.l. ) ꝥ wé úre mód on ǽlcere gedréfednysse tó Gode áwendon, Angl. vii. 38, 358
girning
Entry preview:
Fram middaneardes gyrninge fæstað a mundi ambitione ieiunant, Scint. 53, 18. desire for doing. v. girnan; Hié beóð onǽlede mid ðǽre gierninge (girn-, v. l.) ðára smeáunga Godes wísdómes ánes solius contemplationis studiis inardescunt, Past. 45, 17. desire
Linked entry: geornung
hreóh
Entry preview:
Good scipstióra ongit micelne wind on hreóre sǽ ǽr ǽr hit geweorþe, Bt. 41, 3; F. 250, 14. fierce, cruel of pain, &c. Take here <b>reów</b> in Dict., and add Swá se þeódsceaða reów rícsode, An. 1118.
sand
Entry preview:
Add Hé cóm þurh Godes sande tó þǽre foresǽdan byrig, Hml. S. 24, 129: 35, 254.
steóran
Entry preview:
D. 50, 18. (3 a) with clause :-- Godes ængcel stýrde ꝥ man hine in ꝥ fýr ne besæncte angelus eum in ignem mergi prohibuit, 317, 13