Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fiþerling

(n.)
Grammar
fiþerling, es; m.

A quarter

Entry preview:

A quarter Quadrans, ꝥ ys fyðerlinc . . . quadrans byð se feórða dǽl þǽra þinga þe man mæg rihtlíce tðdǽlan on feówer, Angl. Viii. 298, 10

for-elcian

(v.)
Entry preview:

MS.)

Linked entry: elcian

Fríg-dæg

Grammar
Fríg-dæg, Fríge-dæg.
Entry preview:

Langan (-un, MS.) Frígedæges þrowunge parasceue passione, Angl. xiii. 409, 633. Þæs Friándæges (cf. O.Frs. Frigendei) sexta feria, R. Ben. I. 43, 12. Add

for-tredan

Entry preview:

Ꝥte hiá ne fortrédon (-un, R.) hine ne compremerent eum, Mk. L. 3, 9. Add

ge-þenian

(v.)
Entry preview:

Et extendit, Mt. L. 12, 13. Geþen[ed] deductum, An. Ox, 28, 12

hætsan

Entry preview:

Perhaps the word may be connected with hǽts(e) ( v. hægtesse), cf. (?) later English hag to incite, urge. v. N. E. D

lyre-wrenc

(n.)
Grammar
lyre-wrenc, es; m.
Entry preview:

A trick that causes damage or loss Lá, hwí ne mót ic habban þæt ic sylf beget mid mínum lyrewrencum ?, Verc. Först. 168

mór-seohtre

(n.)
Entry preview:

a marshy ditch Wæterfrocgan hwílon hí man gesihð of wætere, and swá þeáh sécað tó fúllicum mórseohtrum ( in putridine paludis commorantur ), Chrd. 96, 28

Linked entry: seohtre

nergend-lic

(adj.)
Grammar
nergend-lic, adj.
Entry preview:

For þám micel gód ( the MS. lias the accent) and nergendlic swýðe, and þú fintst blisse, Hpt. 21, 189

peónie

(n.)
Grammar
peónie, peónia, an; f. (m. ?).
Entry preview:

Ðeós wyrt ðe man þeónian nemneð, Lch. i. 168, 14

Scariothisc

(adj.)
Grammar
Scariothisc, adj.

Of Scariot

Entry preview:

Homl. 69, 5: Mk. Skt. Lind. Rush. 14, 43

brodetung

(n.)
Grammar
brodetung, e; f.

A work, workmanship, fashion, forged tale, a liefigmentum

Entry preview:

A work, workmanship, fashion, forged tale, a lie; figmentum He oncneów brodetunge [MS. brogdetunge] úre ipse cognovit figmentum nostrum, Ps. Spl. C. 102, 13

búfan

(adv.)
Grammar
búfan, búfon [be-ufan]; adv.

Above, beforesuprasupra

Entry preview:

Above, before; supra Be ðære búfan sǽd wæs de qua supra dictum est, Bd. 4, 22; S. 592, 13: Mt. Rush. Stv. 2, 9

costigend

(n.)
Grammar
costigend, costnigend, es; m.

A tempter tentator

Entry preview:

Se costnigend tentator Mt. Bos. 4, 3

Linked entry: costnigend

on-symbelness

(n.)
Grammar
on-symbelness, e; f.

A solemn festival

Entry preview:

A solemn festival Mið ðý heó geségon ðone biscop mæssan (mæssena, MS. B.) onsymbelnesse mǽrsian ( celebratis missarum sollemniis ), Bd. 2, 5; S. 507, 12

híréd-wífmann

(n.)
Grammar
híréd-wífmann, es; m.

A female member of a household

Entry preview:

A female member of a household Ic geann eallum mínum hírédwífmannum I give to all the women of my household, Chart. Th. 531, 6

Linked entry: híred-mann

for-stelan

Entry preview:

Se fruma wæs ꝥ mon forstæl ǽnne wímman Ælfsige the beginning was that a woman was stolen from Ælfsige, Cht. Th. 206, 19.

on-gitan

(v.)
Grammar
on-gitan, -gietan, -giotan, -geotan ; p. -geat, -get; pl. -geáton, -géton ; pp. -giten, -gieten

To perceiveto perceive, seeto perceive by hearingto perceive, feel (pain, etc. )to feel, be of opinion, judgeto know, hear of, find outto perceive, understandto recognise, know,to take a person or thing to be what it really isto recognise a fact or circumstance,to know (of sexual intercourse)

Entry preview:

Se man ðe swereþ man and eft his gilt onget, Lev. 5, 4: Met. 22, 16. Ða neát ongitaþ hira góddénd the brutes know their benefactors. Elen. Kmbl. 717; El. 359.

leahtrian

(v.)
Grammar
leahtrian, p. ode.

impeachaccuseblamerevilereproachto corruptvitiate

Entry preview:

Man godfyrhte lehtreþ ealles tó swíðe godfearing men are reviled far too much, Swt. A. S. Rdr. 110, 163. Ða ðe ða tída úres cristendómes leahtriaþ hi qui de temporibus Christianis murmurant, Ors. 2, 1; Swt. 62, 33.

lilie

(n.)
Grammar
lilie, lilige, an; f.

A lily

Entry preview:

Ðás wyrt man lilie and óðrum naman lilium nemneþ, Herb. 109; Lchdm. i. 222, 5. Lilige, Lchdm, iii. 24, 9.