cweartern
Entry preview:
Paul ) wæs on manegum cwearternum, Hml. Th. i. 392, 9. Add
eald-hláford
Entry preview:
Cf. weard unhióre goldmáðmas heóld, 2413) wæs, B. 2778. Hé gemunde þára ealdrihta ðe hí under ðám Cáserum hæfdon heora ealdhláfordum, Bt. 1; F. 2, 17: Met. 1, 63
eorl-dóm
Entry preview:
His fæder wæs geboren on Norðfolce, and se kyngc geaf for þí his suna þǽr þone eorldóm and Súðfolc eác (þone eorldóm on Norðfolc and Súðfolc, v. l.), 1075; P. 210, 33. Add
ge-háthirtan
Entry preview:
Wæs gehátheort inflammatur, An. Ox 4009. Geháthord furibundus, i. iratus, 3019. <b>I a.</b> reflexive, to become angry (v. háthirtan) :-- Se Godes wiðersaca hine ðá geháthyrte he worked himself into a fury, Hml.
ge-lystan
Entry preview:
Þa mé gelyste þǽre deóglan stówe þe ic ǽr on wæs in mynstre; seó is þǽre gnornunge freónd secretum locum petii amicum moeroris, Gr. D. 3, 10.
ge-feormian
Entry preview:
Hé ǽlce dæge symblede and mid micelre wiste wæs gefeormod epulabatur quotidie splendide, Past. 337, 25
ge-wefan
Entry preview:
Web rislum and pihtine wæs gewefen peplum radiis et pectine tenebatur, An. Ox. 3742. Mid gewefenum wǽfelsa consuta plecta, 2391. Gewefene contexta (serta ), 3935. figurative Ic ( the creation ) eall ymbwinde gewefen wundorcræfte, Rä. 41, 85.
leásung
Entry preview:
Cf. leás ; I d Hé wæs swíðe wrǽne man and ábysgod in manigum leásingum vir valde lubricus et cunctis levitatibus occupatus Gr. D. 341, 21
mǽnan
Entry preview:
Hé wæs mænende þá dǽd mid micle wópe flevit, Ors. 5, 12 ; S. 242, 19
of-hreówan
Entry preview:
Hé wæs tó þám earmheort ꝥ him ofhreów ꝥ ástépede wíf, gif hé ne gehulpe hire dreórinesse, Gr. D. 18, 13. Add: with dat. of pers. only Gode ofhreów ðá and cwæð tó ðám engle, Hml. S. 13, 254. Þe lǽs þe ofhrýwe þé ne forte peniteat te, Scint. 177, 2
or-mǽte
Entry preview:
. ¶ a case used adverbially :-- Eall þæt ígland mid mycelre swétnysse wunderlices stences ormǽdum wæs gefylled insulam illam diversorum aromatum odoriferis spiraminibus inflari cerneres, Guth. Gr. 167, 118
stocc
Entry preview:
Dele hand- at end, and Add Ꝥ inn wæs swýþe nearo, and þǽr lágon stoccas, Hml. S. 31, 856.
sum-dǽl
Entry preview:
In þám glæsfæte wæs gesewen sumdǽl (hwæthwega lytel dǽl, v.l.) eles tó láfe in vase vitreo parum olei remansisse videbatur, Gr. D. 159, 22.
rust
Rust
Entry preview:
Ðǽr wæs suíðe suíðlíc gesuinc and ðeáh ne meahte moon him of ániman ðone miclan rust... Hé wolde from ús ádón ðone rust úrra unþeáwa, Past. 37; Swt. 269, 11-15. Ǽrest ic wille beón gefremed in litlum weorce, ðæt ic mǽge sum rust (sinnrust (?))
windel
A basket
Entry preview:
Ic geseah swefen, ðæt ys, ðæt ic hæfde þrí windlas (canistra) ofer mín heáfod, and on ðam ufemystan windle (canistro) wǽre manegra cynna gebæc, Gen. 40, 17.
Linked entries: windel-streáw windel-treów
gál
Entry preview:
Helle bryne eów wæs gegearwod for eówer gǽlnesse gǽlra dǽda, Angl. xii. 510, 12. Add
heáp-mælum
In heaps, by troops, bands, companies, flocks ⬩ catervatim
Entry preview:
Ne wæs ðá ylding tó ðon ðæt hí heápmǽlum, cóman máran weorod of ðám þeódum ðe wé ǽr gemynegodon non mora ergo confluentibus certatim in insulam gentium memoratarum catervis, Bd. 1, 15; S. 483. 31.
on-þeón
to prosper ⬩ to be successful in ones efforts, to prove serviceable
Entry preview:
to prosper Se wæs wreccena wíde mǽrost ofer werþeóde wígendra hleó ellendǽdum; hé ðæs ǽr onþáh ( so at first he prospered ), Beo.
on-týnness
an opening, aperture ⬩ discovery
Entry preview:
Se cierlisca mon se ðe oft betygen wǽre þiéfþe, and ðonne æt síðestan synnigne man gefó, L. In. 37; Th. i. 124, 20
Linked entry: týnness
be-byrgan
Entry preview:
Hé bebyrged wæs, Bl. H. 177, 25: Chr. 789; P. 55, 18. Add