ýting
Entry preview:
Ða ðe on ýtinge faraþ exeuntes in viam, R. Ben. 90, 8-12. Crist wolde on ýtinge beón ácenned, Homl. Th. i. 34, 13
á-barian
Entry preview:
Add: to make bare, strip Stówe róde ábarude locum cruce denudatum, Angl. xiii. 427, 894. to lay bare, expose, disclose Ælfremeda wunda ná ábarian ( detegere ) and geswutelian, R. Ben. I. 80, 12. Gylt ábarian delictum denudare, Scint. 195, 2.
abbod-hád
Entry preview:
Ðá ðe ðæne abbod tó abbodháde gecuron qui abbatem ordinant, R. Ben. 124, 16. Sé ðe tó abbodháde sceal qui ordinandus est, 118, 3. Add
á-beódan
Entry preview:
Ðæt ic wiþ ðé sceolde ǽrendsprǽce ábeódan, Räi. 61, 16. Áboden bið praedicabitur Lk. R. 12, 3: 24, 47.
Linked entry: eoton-weard
á-blinnan
Entry preview:
Se rén áblon, Ors. 4, 10; S. 194, 19. Seó scadu áblann umbra cessavit An. Ox. 40, 15. On ungyldan ðá nǽfre áblunnon, Chr. 1097; P. 234, 4. Rénas ðe ealles geáres ne áblunnon, 1098; P. 234, 30. Áblinnendum sæpe cessante (deficiente) succo . Hpt.
Linked entry: on-blinnan
á-blycgan
Entry preview:
Hí urnon tó áblicgede, and woldon ðæt fýr mid wætere ofgeótan, 166, 7. to get affected by wonder, get amazed, astonished Mid áblicendum eárum attonitis auribus R. Ben. I. 2, 10. Ðá wearð seó menigu swíðe áblicged, and mid wundrunge cwǽdon, Hml.
Linked entries: a-blícgan un-geblýged blycgan
á-bregdan
Entry preview:
Ne sind míne eágan up ábródene ( elati ), R. Ben. 22, 16. of rapine Swá hwylc swá hwælhugu of cirican þurh stale út ábrygdeð (-brédeþ, S. 490, 5) si quis aliquid de ecclesia furtu abstulerit, Bd. 1, 27; M. 66, 29.
Linked entry: á-brédan
á-bryrdness
Entry preview:
keen feeling, ardour Ábry[r]dnysse (ábrednysse. Hpt. Gl. 434, 56) amoris, An. Ox. 1184. Mid his heortan ábryrdnysse intentione cordis, R. Ben. 80, 12.
Linked entry: á-brednes
wundel
A wound ⬩ sore
Entry preview:
His sáule wundela (vulnera) gehǽlan, R. Ben. 72, 7
wundor-geweorc
A wonderful work ⬩ a miracle
Entry preview:
R. 13, 12. Hé hié tó heofona ríce laþode þurh his wundorgeweorc, Blickl. Homl. 7, 10
Linked entry: wundor-weorc
wundorlíce
Wonderfully
Entry preview:
Ic ne férde on mǽrðum ne wundorlíce mid getote be mé ne bodude neque ambulavi in magnis, neque in mirabilibus super me, R. Ben. 22, 17. Hé hine gescerpte wlitegum wǽdum wundorlíce, Met. 15, 3.
wyllen
Woollen ⬩ of wool ⬩ woollen stuff
Entry preview:
Hí mid willenum reáfe heora líchoman gegearwiaþ, R. Ben. 139, 14. Ða wyllenan (?
ǽþ-rýt
Entry preview:
and add Náht is lang, náht ys ǽ þryte ( longum ) ꝥ ná on sceortum sý geendud, Scint. 217, 6. Gyf hit ne þúhte ǽsþryt (-þrytt. v. l. ) tó áwrítenne. Lch. iii. 276, 3. Þý lǽs ðe hit eów ǽðryt þince, Hml. Th. i. 88, 32. Þe lǽs þe hyt beó ǽþryt gelǽredum
æt-íwan
Entry preview:
Ætýwde (-eáwde, R. , ædeáude, L.), Mt. 17, 3 : (-eáude, R. , ædeáwade, L.), 2, 19: (-eówde, R. , ædeáwde, L), Mk. 16, 9. Æteówde se steorra, Chr. 892; P. 82, 31. Æteówde (cf. wearð ætýwed, MS. A.), 975; P. 121, 16: (cf. was ateówod, MS.
Linked entry: æt-eáwan
æt-íwness
Entry preview:
II, 8. of a person, bringing into public notice On dæg ædeáunise (-eównisse, R.) his in diem ostensionis suae, Lk. L. I. 80. ¶ in a special sense Epiphany :-- Ðone hálgan dæg æt Drihtnes , ætýwnesse. . . .
Linked entries: æt-íwedness -íwness
ǽtren
Entry preview:
Ǽtternes venenosi , Rtl. 122, 26. Ne ðǽr ( Ireland) monn ǽnigne ǽtterne (ǽtrene, v. l. ) wyrm ne gesihþ, Bd. l, I; S. 474, 33. Wæs þǽra wyrma oroð and éþung ǽterne, Nar. 14, 16. Ǽt(r)ene venefici , Bl. Gl.
ǽtrian
Entry preview:
Grammar ǽtrian, ǽt(t)ran. to make poisonous. Cf. ge-ǽttred. to become poisonous or corrupt Ǽttredon tabescerent, Angl. xiii. 366, 14
ǽwirdla
Entry preview:
R.) damnatione , Lk. L. 23, 40. Ǽwyrdlan jacturam , Wrt. Voc. ii. 76, 8. Gif hwá wíf gewerde, béte þone ǽwerdlan, Ll. Th. i. 48, 18. Ǽwyrdlan, 50, 28 note. Éwyrdlu detrimentum , Mt. R. 16, 26. Add
ǽwisc-firen
Entry preview:
R. 18, 17. Ǽwisfirine publicani , 21, 31. Éwisfirinæ, 32. v. next word