Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

féster-bearn

Entry preview:

Gregorius is úre altor and wé syndan his alumni, ðæt is ðæt hé is úre fésterfæder on Críste, and wé syndon his fésterbearn on fullwihte, Shrn. 62, 21. Substitutefor passage

Linked entry: féster-fæder

freó-bearn

Entry preview:

Add: of human beings Hié ( the descendants of Abraham ) gesittað be sǽm tweónum ... leóde þíne, freóbearn fæder, folca sélost, Exod. 445. Abraham andswarode '... Gǽð geréfa mín fægen freóbearnum,' Gen. 2182. of Christ Háligne Gást swá écne swá Fæder

ge-beácn

(n.)
Grammar
ge-beácn, es; n.
Entry preview:

Signs, movements intended to express a meaning Twégen seólas mid heora flýse his fét drygdon, ... and siððan mid gebeácne his bletsunge bǽdon, Hml. Th. ii. 138, 13

ge-beard

(adj.)
Grammar
ge-beard, gebearde.

Similar entry: un-gebeard

ge-bearo

(n.)
Grammar
ge-bearo, (?); n. (m. ?)
Entry preview:

A wood On wítan stán on ðæt gebeare norðeweardne (cf. on easteweordne ácbeara, 26), C. D. v. 232, 36

ge-bécan

Entry preview:

Ðá gesealde se cyng and gebécte ðæt land Æðelstáne ealdormenn tó hæbbenne and tó syllanne for lífe and for legere ðám him leófost wǽre. Æfter ðám getídde ðæt Ecgferð gebóhte bóc and land æt Æðelstáne ealdormenn, Cht. E. 202, 22-26. Æðelstán cyning gebécte

ge-bégan

Similar entry: ge-bígan

ge-belg

Entry preview:

Add: — Gif hwám fram his ealdore geboden sý to ðigene, and hé hit mid gebelge forsace (and he angrily, resentfully, refuse), R. Ben. 69, 20. Lá leófan men . . . bútan gebelge hlystað (listen without taking offence), Wlfst. 178, 30

ge-benn

Entry preview:

For Cot. 79 substitute Gebennum edictis, Wrt. Voc. ii. 33, 12

ge-beod

Entry preview:

Dele, and see ge-bed

frum-bearn

Entry preview:

Add: a first-born child, the eldest child His wíf sunu on woruld bróhte, se eafora wæs Enoc háten, freólic frumbearn, Gen. 1189: 1056. Þám yldestan eaforan, frumbearne, 1215. Hé slóh ǽghwylc frumbearn percussit omne primogenitum, Ps. Th. 104, 31. Frumbearna

heáfod-beald

(adj.)
Grammar
heáfod-beald, adj.
Entry preview:

Bold-faced, shameless Mid heáfodbaldre frontosa (cf. sió balde frontosa [moecharum impudentia, Ald. 60, 16], 85, 27), Wrt. Voc. 34, 44

Linked entry: beald

leger-bedd

Entry preview:

Marcellus sǽde ꝥ heó lǽge on paralisin. Þá áxode Títus þone apostol hwí hé geþafode ꝥ heó swá láge on þám legerbedde, þonne hé óðre áléfede ealle gehǽlde, and heó ána læg swá, Hml. S. 10, 237. Add

ros-bedd

(n.)
Entry preview:

a rose-bed Rosbeddum rosetis, An. Ox. 23, 8

wíg-bedd

Entry preview:

Þá se mæssepreóst geseah ꝥ heó swíðe geswenced wæs, hé genam þá scétan of þám weófode (wígbedde, v.l. ), Gr. D. 72, 33. Add

beard-leás

Entry preview:

Add:: For buteo = a young man, cf. Du Cange, buteo = juvenis; and see glossary in Hpt. 31, 16, 446, probum buteonem gódne geongan

bearn-eácnod

(adj.)
Entry preview:

pregnant Heó wæs bearneácnod of ðám Hálgan Gáste, Nap. 8

beód-gereord

(n.)
Entry preview:

a meal, feast Hé symlede æt his beódgereordum ꝥ ic ( the soul ) wæs oft swíðe neáh ofðylmed, Nap. 50, 20

sceanc-bend

(n.)
Grammar
sceanc-bend, es; m.

A band for the leg, a garter

Entry preview:

A band for the leg, a garter Scangbendas periscelides Wrt. Voc. i. 40, 55

wín-belg

(n.)
Grammar
wín-belg, es; m.

A wine-skinwine-bottle

Entry preview:

A wine-skin, wine-bottle Ne menn geótaþ wín niówe in wínbelgas (utres) alde, Mt. Kmbl. Rush. 9, 17