Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hild

(n.)
Grammar
ge-hild, es; n. ; ge-hildo, ge-hildu ; f.
Entry preview:

a watch, guard Gé habbað gehæld ( custodiam ); gǽþ and haldeþ swá gé cunnun, Mt. R. L. 27, 65. Gesett gehæld muðe mínum, Rtl. 182, 16. Ne mihte ic gangan tó eástdǽlum for Rómwarena cempena neáhhergunge and for [Persisc]ra gehældum, Hml. A. 200, 174.

ge-hlýd

(v.)
Entry preview:

covered, v. ge-hlíwan

ge-léf

(adj.)
Entry preview:

weak Geleófe yldo aetate prouectae Bd. 3, 8; Sch. 222, 1. (?)

Linked entries: léf ge-leóf

ge-land

(n.)
Entry preview:

See next word

ge-loed

Similar entry: ge-léd

ge-lóm

(adj.)
Grammar
ge-lóm, adj.
Entry preview:

Frequent Hí worhton áne cyrcan þám hálgan, for þan þe gelóme ( or adv. ?) wundra wurdon set his byrgene. Hml. S. 32, 172. Þá wunda þe þá hǽþenan mid gelómum scotungum on his lîce macodon, 182. Hé mid gelómum siccetungum mǽnde, 31, 1019

Linked entry: -lóm

ge-lýf-

(prefix)

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-méd

Entry preview:

Dele

ge-mód

(n.)
Grammar
ge-mód, es; n.
Entry preview:

The mind, heart Se háta maga þurst þrowað and nearonesse and geswógunga and gemódes tweónunge (cf. þám men bið þurst getenge and nearones and geswógunga and módes tweónung, 194, 3), Lch. ii. 160, 6. Ne mid swíðran his nele brýsan wanhydig gemód wealdend

ge-bild

Grammar
ge-bild, boldness.
Entry preview:

Take here ge-byld in Dict. and add Uton mid gebylde búgan tó fulluhte, Hml. S. 3, 52. Cwæð Cecilia mid gebylde, 34, 137: Hml. Th. ii. 508, 29. Ic ðás bóc áwende; ná þurh gebylde mycelre láre, i. 2, 19

ge-bod

Entry preview:

Add Mid egeslicum gebode (v. Acts 16, 18: Praecipio tibi in nomine Iesu Christi exire ab ea) imperio terrente, An. Ox. 1940. an edict, order, a mandate of temporal or ecclesiastical authority Gif hwelc preóst ofer biscopes gebod mæssige, gilde for þám

ge-byld

(adj.)
Grammar
ge-byld, ge-bylded. adj.

ge-lecgan

(v.)
Grammar
ge-lecgan, p. -legde; pp. -leged, -legd, -léd

To laypōnĕre

Entry preview:

Hwár he geléd wǽre ubi pōnĕrētur, Mk. Bos. 15, 47. He wæs unscyldig ðæs ðe him geléd wæs he was guiltless of that which was laid to him, Chr. 1053; Erl. 187, 21

géman

(v.)
Grammar
géman, p. de; pp. ed

To care for, regard, heed, curecūrāre

Entry preview:

To care for, regard, heed, cure; cūrāre Ne gémdon hie nánes fyrenlustes they cared not for any luxury, Bt. 15; Fox 48, 7 : Bd. 2, 6; S. 508, 39. Nǽnig mon ne sceal lufian ne ne géman his gesibbes gif he hine ǽrost agælde Godes ðeówðómes no man shall

Linked entry: GÝMAN

ge-wyldan

(v.)
Grammar
ge-wyldan, -wildan; he -wyld, -wild, -wylt; p. -wylde; pp. -wyld; v. a.

To exercise power overto tamesubdueconquertemperseizetakedominaridomaresubigereprehenderecapere

Entry preview:

To exercise power over, to tame, subdue, conquer, temper, seize, take; dominari, domare, subigere, prehendere, capere Hí gewildon heora dominati sunt eorum, Ps. Spl. 105, 38. He gewild ðé ipse dominabitur tibi, Gen. 3, 16. Dauid gewylde ðone wildan beran

Linked entry: ge-wildan

ge-ryd

(adj.)
Grammar
ge-ryd, -rid; adj.

Prepared, ready, usualparatus

Entry preview:

Prepared, ready, usual; paratus Ðeáh se graf geryd sí though the grave be prepared, Lchdm. iii. 355, 2, col. 1; Shrn. 184, 20. Moises dyde on geryde orcas Moses put it into the usual basons, Ex. 24, 6

gildan

(v.)
Grammar
gildan, geldan, gieldan, gyldan, ic gilde, gielde, gylde, ðú giltst, gieltst, gyltst, gilst, he gildeþ, gilt, gielt, gylt, pl. gildaþ; p. geald, pl. guldon; pp. golden; v.

To yieldpayrestorerequitegiverendermake an offering serveworshipredderesolveretribuereretribuererependererestituereservicecolere

Entry preview:

Deóflum geldan to worship devils, 110, 18

ge-wadan

(v.)
Grammar
ge-wadan, p. -wód; pp. -waden.

To wadegovadereireTo pervadego through

Entry preview:

v. intrans. To wade, go; vadere, ire Sár gewód ymb ðæs beornes breóst pain went around the man's breast, Andr. Kmbl. 2494; An. 1248. Ord in gewód the point entered, Byrht. Th. 136, 26; By. 157: Exon. 47 b; Th. 163, 29; Gú. 1001. Wundenstefna gewaden

ge-týan

(v.)
Grammar
ge-týan, p. de; pp. -týd

To instructteachimbueinstruereimbueredocere

Entry preview:

To instruct, teach, imbue; instruere, imbuere, docere He Sanctus Martinus fulfremedlíce on Godes ǽ and on Godes þeówdóm getýde and lǽrde he perfectly instructed and taught St. Martin in God's law and service, Blickl. Homl. 217, 5. Ðín lát getýde me disciplina

Linked entry: ge-týd

GILP

(n.)
Grammar
GILP, gelp, gielp, gylp, es; m.

Gloryostentationprideboastingarrogancevain-gloryhaughtinessgloriaostentatio

Entry preview:

Is ðæt unnet gelp that is useless glory, Bt. Met. Fox 10, 34, 26; Met. 10, 17, 13. Nǽfre gielpes to georn never too eager for fame, Exon. 77 b; Th. 290, 22; Wand. 69. On ídel gylp in vanitate sua, Ps. Th. 51, 6.