Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wel-hwǽr

(adv.)
Grammar
wel-hwǽr, adv.

Everywheregenerallycommonly

Entry preview:

Everywhere, generally, commonly Welhwǽr passim Wrt. Voc. ii. 67, 22: vulgo 79, 36. Unriht gewuna welhwǽr is árisen Bd. 1, 27; S. 493, 33. Swǽ gelǽrede biscepas, swǽ swǽ welhwǽr (well-, Cott. MSS.) siendon Past. pref.; Swt. 9, 4. Wæs wíde and welhwǽr

Linked entry: wel-gehwǽr

wel-lícung

(n.)
Grammar
wel-lícung, e;f.

Well-pleasing

Entry preview:

Well-pleasing Wellícunga beneplaciti Ps. Spl. T. 68, 16

wel-rúmlíce

(adv.)
Grammar
wel-rúmlíce, adv.

Kindlybenignantlybenigne

Entry preview:

Kindly, benignantly; benigne Rtl. 41, 11: 46, 14: 109, 4

wel-rúmmód

(adj.)
Grammar
wel-rúmmód, adj.

Kindbenignant

Entry preview:

Kind, benignant Uelrúmmódo benigni Rtl. 12, 39

Linked entry: rúm-mód

wel-swégende

(adj.)
Grammar
wel-swégende, adj. (ptcpl.)

Melodioussonorous

Entry preview:

Melodious, sonorous Heriaþ hine on cimbalum welswégendum laudate eum in cymbalis bene sonantibus Ps. Spl. 150, 5

wel-willedness

(n.)
Grammar
wel-willedness, e; f.

Benevolencekindness

Entry preview:

Benevolence, kindness Máre ys welwyllednyss ðænne ðæt ys geseald . . . nys sóðlíce mildheortnyss ðǽr nys welwillednyss maior est beniuolentia quam quod datur . . . non est enim misericordia non ubi non est beniuolentia Scint. 160, 4-6

Linked entry: -willedness

wel-wyrcende

(adj.)

well-doing

Entry preview:

well-doing Ic ðé hálsie, ðú árfæsta, welwilende and welwyrcende Shrn. 169, 19. Ǽlcum welwyrcendum God myd beó midwyrhta 179, 29. Se freódóm ðæs deófollícan onwaldes wæs seald eallum welwyrcendum Blickl. Homl. 137, 14

wil-weg

(n.)
Grammar
wil-weg, es; m.

A pleasant waya desirable way

Entry preview:

A pleasant way, a desirable way Syndan wé nú eft ámearcode tó ðam gefeán neorxnawanges; ne gelette ús ðæs síðes se fǽcna feónd, ne ús ne forwyrne ðæs wilweges, ne ús ða gata ne betýne, ðe us opene standaþ, Wulfst. 252, 17. Ðæt hí ðé heóldan, ðæt ðú wilwega

gamen-wáðu

Grammar
gamen-wáðu, l. -wáþ.

Linked entry: wáþ

gyrd-weg

(n.)
Grammar
gyrd-weg, es; m.

A road with a fence on either side[?],

Entry preview:

A road with a fence on either side[?], Cod. Dipl. Kmbl. iii. 412, 21

hæc-wer

(n.)
Grammar
hæc-wer, es; m.

A weir with a grate to take fish

Entry preview:

A weir with a grate to take fish, Cod. Dipl. Kmbl. iii. 450, 15, 22

á-wár

Entry preview:

Þæt wé óðrum mannum forgifon, gif hí áwár ús geǽbiligdon, Hml. Th. ii. 100, 33. Add

á-werd

Grammar
á-werd, l. á-werde, and dele = a-wered . . . a-werdan.

beám-weg

(n.)
Grammar
beám-weg, es; m.

A road made with logsa corduroy road

Entry preview:

A road made with logs, a corduroy road On beámweg (cf. stánweg, 15), C. D. B. i. 417, 17

wen-wyrt

(n.)
Grammar
wen-wyrt, e; f.

The name of some plant supposed to be good for wens

Entry preview:

The name of some plant supposed to be good for wens Wyrc sealfe of wenwyrte Lchdm. ii. 52, 4. Gesmire mid wenwyrte 62, 27. Wensealf; ontre, reáde netlan, twá wenwyrta 128, 14

weoh-steall

Similar entry: wíg-steall

weodu-binde

Similar entry: wudu-binde

an-wadan

(v.)
Grammar
an-wadan, p. -wód

To invadeenter intoinvadere

Entry preview:

To invade, enter into; invadere Hie wlenco anwód pride invaded them, Cd. 173; Th. 217, 3; Dan. 17

Linked entries: an-wód wadan on-wadan

ó-web

(n.)
Grammar
ó-web, -wef, es; n.
Entry preview:

Woof Óweb vel áb (ób, Wülck. G1. 188, 12) trama vel subtemen, Wrt. Voc. i. 59, 50: cladicla, ii. 139, 59. Ówef cladica, 104, 13 : 14, 43

Linked entries: ób áb a-web

fór-werod

(v.)
Grammar
fór-werod, -wered; part. p. [werian to wear]

Worn outvery oldattrītusvĕtus

Entry preview:

Worn out, very old; attrītus, vĕtus Seó endlyfte tíd biþ seó fórwerode ealdnyss the eleventh hour is very late or very great oldness, Homl. Th. ii. 76, 22. On fórwerodre ealdnysse in very old age, 76, 26.