Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eorþ-lic

Entry preview:

Hér sceal mín wesan eorðlic éðel, Gú. 232. Of eorþlicum gestreóne de terreno (i. seculari) mercatu, An. Ox. 2654. Tó þǽm eorþlican ðeáþe, Bl. H. 145, 10. Ǽgþer ge eorþlice méde ge heofenlice, 49, 33: Hml. Th. i. 82, 21.

for-ealdian

(v.)

to run outexpire

Entry preview:

Th. 430, 25-31. of abstract things Mín mægn forealdode, Ps.

a-tendan

(v.)
Grammar
a-tendan, p. de; pp. ed; v. trans. [a intensive, tendan to tind, set on fire]

To set on firekindleinflameaccendereincendereinflammare

Entry preview:

mid fýre atendan woldan they wished to set it on fire, Chr. 994; Th. 241, 32, col. 2

bécnan

(v.)
Grammar
bécnan, p. ede; pp. ed

To indicatedenotesignifyindicaresignificare

Entry preview:

To indicate, denote, signify; indicare, significare Ðe we mid ðæm bridle bécnan tiliaþ which we will denote by the bridle, Bt. Met. Fox 11, 158; Met. 11, 79 : Exon. 110 a; Th. 421, 31; Rä. 40, 26 : 106 b ; Th. 407, 5 ; Rä. 25, 10

eorþ-slihtes

(adv.)
Grammar
eorþ-slihtes, adv. [slihtes, old gen. of sliht destruction, slaughter, like nihtes of niht]

In an earth-destroying manner in mŏdo vastante terram

Entry preview:

In an earth-destroying manner; in mŏdo vastante terram Swá swá oxa gewunaþ to awéstenne gærs, óþ ða wirttruman, eorþslihtes mid tóðum as an ox is accustomed to consume grass with his teeth, even to the roots, in an earth-destroying manner, Num. 22, 4

feoht

(n.)
Grammar
feoht, es; n.

FIGHTbattlepugnaprœlium

Entry preview:

God tǽceþ handa míne to feohte Deus dŏcet mănus meas ad prælium, Ps. Spl. 143, 1

Linked entry: fyht

fleswian

(v.)
Grammar
fleswian, p. ede ; pp. ed

To mutterwhispersusurrāre

Entry preview:

To mutter, whisper; susurrāre Mid ðý he ðá geswippre múþe líccetende ǽrend rehte [MS. wrehte] and leáse fleswede when he then told a feigned message with his crafty mouth, and falsely whispered; cum sĭmŭlātam lēgātiōnem ōre astūto volvĕret, Bd. 2, 9;

eád-nes

(n.)
Grammar
eád-nes, -nys, -ness, -nyss, e; f.

Happiness, prosperity beatĭtūdo

Entry preview:

Happiness, prosperity; beatĭtūdo Ós byþ eorla gehwám eádnys mind is to every man prosperity, Hick. Thes. vol. i. 135, 8; Runic pm. 4; Kmbl. 340, 10.

hefe-líce

(adv.)
Grammar
hefe-líce, adv.

Heavilyexceedinglyseriouslywith difficulty

Entry preview:

Heavily, exceedingly, seriously, with difficulty Hig hefelíce mid eárum gehýrdon auribus graviter audierunt, Mt. Kmbl. 13, 15.

Linked entry: hefig-líce

in-bryrdniss

(n.)
Grammar
in-bryrdniss, e; f.

Inspirationanimationcompunctionfeeling

Entry preview:

Inspiration, animation, compunction, feeling Mid ða mǽstan swétnesse and inbryrdnisse [inbrydnisse, MS.] maxima suavitate et compunctione, Bd. 4, 24; S. 596, 34 : 3, 19; S. 549, 21.

Linked entry: in-bryrdniss

mæsse-hrægel

(n.)
Grammar
mæsse-hrægel, es; n.

A surplice

Entry preview:

A surplice Se sacerd scolde beón fæste bewǽfed on bǽm sculdrum mid ðæm mæssehrægle in utroque humero sacerdos velamine superhumeralis adstringitur, Past. 14, 3; Swt. 83, 9.

scunian

(v.)
Grammar
scunian, sceonian; p. ode.
Entry preview:

T. 69, 2. to detest, abhor Mid áne móde wurð hé gescunned uni animo detestetur, Chart. Th. 318, 37

ge-bregdness

(n.)
Grammar
ge-bregdness, (-brégdness?), e; f.
Entry preview:

Suddenness of movement or action (or terror) Þonne árísað ealle þá men, þá þe mid gebregdnessum on deáþe swulton ( those who died with suddenness (with terrifying circumstances ): the cases mentioned are deaths by burning, drowning, hanging, slaying,

Linked entry: bregdness

forþ

Grammar
forþ, (2 a).
Entry preview:

Add Týn cúna lǽse forð mid þas hláfordes, C.D.B. i. 544, 2. Add Geþeód þíne fingras tósomne forð handlenge, Tech. ii. 124, 19. (6 a) add :-- Þis woruldlice líf sceolde forð ádílgod beón, Verc. Först. 144, 9.

ge-cneordnes

Entry preview:

Add Ic hine þe befæste mid heálicre gecneordnisse on Crístes gewitnysse I most earnestly commend him to you calling Christ to witness, Ælfc. T. Grn. 16, 47.

ge-bridlian

(v.)
Grammar
ge-bridlian, -bridligan; p. ode; pp. od [ge-, bridlian to bridle]

To bridlerestrainfrēnāre

Entry preview:

Ðæt hí hira mód gebridligen that they bridle their mind, Past. 33, 1; Swt. 215, 7; Hat. MS. 41 a, 8

ge-fealdan

(v.)
Grammar
ge-fealdan, p. -feóld, pl. -feóldon; pp. -fealden

To fold upwrapplĭcāreinvolvĕre

Entry preview:

To fold up, wrap; plĭcāre, involvĕre Ne læg hyt ná mid línwǽdum, ac onsundron gefealden on ánre stówe non cum linteamĭnĭbus pŏsĭtum, sed sepărātim invŏlūtum in ūnum lŏcum, Jn. Bos. 20, 7. Miððý gefeáld ðæt bóc cum plicuisset librum, Lk. Skt.

Linked entry: ge-fildan

geond-spǽtan

(v.)
Grammar
geond-spǽtan, p. -spǽtte; pp. -spǽt

To spit or squirt through, syringe through, to squirt water as through a syringe or pipesĭphonĭbus ăquam exprĭmĕre

Entry preview:

To spit or squirt through, syringe through, to squirt water as through a syringe or pipe; sĭphonĭbus ăquam exprĭmĕre Ðú hie ǽlce dæge mid pípan geondspǽt do thou syringe through it every day with a tube, L. M. 2, 22; Lchdm. ii. 208, 26

Linked entry: spǽtan

swilcness

(n.)
Grammar
swilcness, e; f.
Entry preview:

Ðysne wyrttruman syllan þicgean mid sumum óðrum mete gemencgedne be ðære swylcnysse ðe seó untrumnys ðonne byþ, Lchdm. i. 260, 20

swearcian

(v.)
Grammar
swearcian, p. ode.
Entry preview:

to make or to become dark Seó swearcigende sunne and ða gesceafta samod ealne middaneard áðeóstrodon mid sweartre nihte for heora Scyppendes ðrowunge, Homl.

Linked entry: swarcian