ge-fǽge
Entry preview:
Cheerful, genial (?) Freóndum gefǽgra, B. 913. v. ge-feón, and for form cf. (?) ge-sprǽce
Linked entry: -fæge
ge-fæstlíce
Entry preview:
with certainty Ic his nát náht gefæstlíce nihil abs te dictum est quod me scire audeam dicere, Solil. H. 32, 9. firmly, with constancy Gelýf gefæstlíce Gode constanter Deo crede, 53. 12
ge-feálíce
Entry preview:
Joyously, in joy Þæt wé ealle mótan on þás hálgan tíde ǽghwæðer ge for Gode and for worolde þý gefeálicor and þe blíþelícor lifian, Wlfst. 284, 16
ge-féred
Entry preview:
(ptcpl.) Associated, banded together Geféred sociata, cuneata, Wrt. Voc. ii. 137, 30
ge-férlic
Entry preview:
Social; gregalis, Germ. 399, 391
ge-férlíþlíce
Entry preview:
Sociably Heom bám wæs forgifen; ꝥ hí moston on ánre eardungstówe geférlíðlíce (-líflíce, v.l., socialiter) lifian ; þám eác gelamp ꝥ hí samod geférlíðlíce (-líflíce, v. l. ) férdon of líchoman, Gr. D. 313. 23-25
ge-dwol
Entry preview:
Heretical Arrianus se gedwola bisceop, Gr. D. 234 10, 21 : 235, i
Linked entries: -dwol ge-dwolhring
ge-dwollíce
Entry preview:
In error, erringly Hí worhton wólíce and ge-dwollíce him hǽþene godas, and þone sóþan God forsáwon, Wlfst. 105, 9
Linked entry: dwol-líce
ge-cynde
Entry preview:
Add: natural, native, that is in accordance with nature or the usual course of things Gecynde riht jus naturale, Wrt. Voc. ii. 49, 6. Þone deáþ þe eallum monnum gecynde is, Bt. 39, 10; F. 228, 9. Sé ús gesette ... sibbe gecynde (cf. se ilca gesette .
ge-cyrnod
Entry preview:
Jagged, having grainlike excrescences Wiþ scurfedum nægle; nim gecyrnadne sticcan, sete on þone nægl wið þá wearta, Lch. ii. 150, 4. Gecyrnode cambas serratas cristas (of a cock), An. Ox. 26, 15
Linked entry: -cyrnod
ge-deáw
Entry preview:
Bedewed, wet with dew On morgenne þonne sió wyrt gedeáw sié, Lch. ii. 92, 15. Wildre rúdan gedeáwre, 26, 10
ge-þwǽrlic
Entry preview:
Concordant, agreeing, harmonious Ne cymð náht ungelíc trymnes upp, ac swíþe geþwǽrlicu of ðǽre gemynde gódra mægena non dispar aedificatio oritur ex memoria virtutum, Gr. D. 8, 3. Be geþwǽrlicre de concordi, Wrt. Voc. ii. 138, 8
Linked entry: -þwǽrlic
ge-þyldmód
Entry preview:
Of a patient spirit, patient Sé þe wǽre weámód, weorðe sé geþyldmód, Wlfst. 72, 7
Linked entry: ge-þylmód
ge-edlesende
Entry preview:
(ptcpl. ) Reciprocal Geedlæsend tale reciproca (i. iterata) disputatio, An. Ox. 3205. Seó geedlæsend reciproca (ferocitas), 3538. On geedlæsendum in reciprocis (i. iteratis) (conflictibus), 3216
Linked entries: ge-edlæsian ed-lesende
ge-edyppol
Entry preview:
That should be brought up again for examination Geedyppole recensendos, Germ. 396, 280. Cf. yppan, yppe
ge-endebyrdlíce
Entry preview:
In due order Hé sǽde ðæs cildes módignysse geendebyrdlíce (cf. hé þæt eall þurh endebyrdnesse ásægde per ordinem narravit, Gr. D. 144, 26), Hml. Th. ii. 170, 30
Linked entry: ende-byrdlíce
ge-fæd
Entry preview:
Discreet, well-regulated.Add: Sé hæfð módes strencðe þe on gódum gelimpum ne forlǽt his ánrǽdnesse, ac bið aa gefædd on ǽghwylce wísan, swá þæt hé ne bið ne on gefeán tó fægen ne on weán tó ormód, Wlfst. 51, 24
ge-cúþ
Entry preview:
Known Hine þá monige his gecúdra monna ácsodon, ge æþelcunde ge óðre multi viri noti ac nobiles requirebant, Gr. D. 22, 14 note
ge-fóg
Entry preview:
Fit, suitable Be þæs monnes mihtum sceal mon þá lǽce-dómas sellan þe þonne gefóge synd heáfde and heortan, Lch. ii. 238, 21. v. un-gefóg, and preceding word
ge-frǽge
Entry preview:
Gefrǽge audita, Wrt. Voc. ii. 6, 12. Eálá, mín Drihten, þæt þú eart ælmihtig, micel, módilic, mǽrþum gefrǽge and wundorlic (cf. hú micel and hú wunderlic þú eart, Bt. 33, 4; F. 128, 4), Met. 20, 2. Rómwara betest, monna módwelegost, mǽrðum gefrǽgost,