Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

clæppettan

(v.)
Grammar
clæppettan, to throb.
Entry preview:

Clæppette and sprangette palpit(r)avit, Wrt. Voc. ii. 69, 26. Brogdetende vel cleppetende (printed depp-; but see Corp. Gl. H. P. 29) campus, 103, 27. v. preceding word. Add

coren-beág

(n.)
Grammar
coren-beág, es; m.
Entry preview:

A crown Be þǽm þyrnenan corenbége ofer Crístes hǽfde on róde, Angl. xi. 172, 32

cýþ-ness

Entry preview:

Rǽde man ǽgðer ge of þǽre ealdan cýðnesse ge of þǽre níwan, R.

dǽd-bétan

Entry preview:

Gif hit gelimpe, dǽdbéte sé Gode on his gebedhúse þe hit þurh his gýmeleste gelamp si contigerit, satisfaciat Deo in oratorio per cujus evenerit neglectum, R. Ben. 36, 6.

dæg-lic

Entry preview:

Voc. ii. 141, 58-61: R. Ben. 44, 9. Sýn simle þá dæglican tída begunnene mid ferse semper diurnis horis dicatur versus, 41, 21. On þǽm dæglicum tídum, 69, 2. Dæglicum dédum diurnis actibus, Rtl. 162, 23. v. twá- (twi-), þri-dæglic

dæg-réd

(v.)
Entry preview:

Add: dæge-réd (-red?) Degred ( crepusculum) mód nyte, degred (aurora) ryne forðwegeð, degred (aurora ) all forðypeð, Ps. Srt. ii. p. 201, 25. Ðæt leóht þe wé hátað dægred (dæge-, v. l. ), Lch. iii. 234, 29.

dægréd-sang

Entry preview:

Add: (dæge-): Matins Þæt lytel fæc gehealden sý betwyh þǽm úhtsange and þǽm dægredsange . . . and úpásprungenum dægriman dægredsang sý begunnen ( matutini subsequantur ), R. Ben. 33, 1. Dægeredsang (dæg-, v. l. ), 35, 23.

dæg-rima

Entry preview:

Úpásprungenum dægriman incipiente luce, R. Ben. 33, 1. Þú getimbradest dægriman in fabricatus es auroram, Ps. L. 73, 16. Add

dæg-ðerlic

Entry preview:

Add: of the day Genihtsumian tó dægþerlicere reordunge sufficere ad refectionem cotidianam, R. Ben. I. 70, 11. On dægðerlicum tídum diurnis horis, 76, 16. On dægþerlicum dǽdum in diurnis actibus, Hy. S. 9, 6: Angl. viii. 319, 47

dæg-wist

(n.)
Grammar
dæg-wist, e; f.
Entry preview:

Him syððan sig dægwistes (wegnestes, v. l. ) getíðod, gif hig þæs gewilnion, and swá hám gecyrran, R. Ben. 102, 22. Cf. dæg-mete

dǽl-nimung

Entry preview:

Fram beóde dǽlnimunge a mense participatione, R. Ben. I. 56, 8; 77, 13

dearnunga

Entry preview:

R. 2, 7. Hé begeat mid his sméhwrencan eall dyrnunga æt Steorran ꝥ him gewearð se þridda penig of þǽre tolne, C. D. iv. 56, 29. Add

decan

(n.)
Grammar
decan, decanon, es; m.
Entry preview:

Þurh decanonas per decanos, R. Ben. 125, 8. Cf. teóþung-ealdor

Linked entry: decanon

deófol

Entry preview:

Ðá deófla (þá deoful, R.) bǽdon, Mt. 8, 31. Gyf ic ádrífe út deófla (dióules, L., deóful, R.) . . . Gyf ic áwurpe deóflu (diówles, L., deóful, R.), 12, 27, 28. Diúlas, Lk. p. 7, 4. <b>II b.</b> a devil as object of worship, false god.

deór-fald

Entry preview:

Voc. ii. 129, 64. [ a deer-park Se king rád in his dérfald, Chr. 1123; P. 251, 5. þis wæs segon on þe selue derfald in þá tune on Burch and on ealle þá wudes, 1127; P. 258, 21. ]

deór-wyrþe

Entry preview:

., ðiórwyrdes, R. pretiosi) nardes, Mk. 14, 3. Án pund deórwyrþre smerenesse, Bl. H. 69, 1. Diórweorþum stáne, Kent. Gl. 250. He his ꝥ deórwyrðe blód ágeát, Bl. H. 97, 12. Glengas deórwyrþra hrægla, 99, 19. þincg dýrwyrþe res pretiosas, Coll.

deórwyrþ-lic

(adj.)
Grammar
deórwyrþ-lic, (-wi(e)rþ-); adj.
Entry preview:

Precious, costly Hi him deórwurðlice anlícnyssa árǽrdon, Hml. Th. i. 366, 21. Mid þínum deórwyrðlicostan blóde praetioso sanguine, Hymn. ad Mat. 20

deórwyrðlíce

(adv.)
Grammar
deórwyrðlíce, (-wi(e)rþ-); adv. I.
Entry preview:

richly, sumptuously, splendidly, gloriously Ꝥ mann his godas deórwurðlíce frætewode, Hml. S. 14, 129. Hé geseah ðone rícan deórweorðlíce geglencgedne. Hml. Th. i. 330, 14. Hé geseah Drihtnes ródetácn deórwurðlíce scínan, ii. 304, 11 ; Hml. S. 27, 92.

deþþan

(v.)
Grammar
deþþan, (?); p. deþede
Entry preview:

R. 11, 27

díc

(n.; v.)
Grammar
díc, es, e, and indecl.; m. f. [The instances given in Dict. under díc; m. and díc; f. may probably be taken together.]
Entry preview:

R. 19, 43. Hé oferhergade eall hira land betwuh dícum and Wúsan (terras illorum quae inter terrae limitem sancti regis Eadmundi et flumen Usam sitae sunt devastat, Flor. Wigorn. The limes is the Recken or Devil&#39;s Dyke. v.