Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽht

(n.)
Grammar
ǽht, e; f. [ǽhte = áhte had; p. of ágan to own, possess]

possessionspropertylandsgoodsrichescattleopessubstantiapossessiogregespossessionpowerpossessiopotestas

Entry preview:

possessions, property, lands, goods, riches, cattle; opes, substantia, possessio, greges He hæfde mycele ǽhta erat habens multas possessions, Mk. Bos. 10, 22.

swinge

(n.)
Grammar
swinge, swynge (both forms occur in the Pastoral), an; f.
Entry preview:

Sunu mín ne ágiémeleása ðú Godes suingan (swingan, Cote. MSS.) fili mi, noli negligere disciplinam Domini, Swt. 253, 2. Ic neósiu in swingum (verberibus) synne heara, Ps. Surt. 88, 33

Linked entry: swynge

weorold-cund

(adj.)
Grammar
weorold-cund, adj.
Entry preview:

Ðætte gé fore uueoroide sién geblitsade mid ðém weoroldcundum gódum, and hiora sáula mid ðém godcundum gódum, Cod. Dip.

sceatt

Entry preview:

Naaman beád ðám, Godes menn deórwurðe sceattas . . . 'Genim feówer scrúd and twá pund.' Hé ðá gewende ongeán mid þám sceattum, Hml. Th. i. 400, 10-22. <b>I a.

þrymm

(n.)
Grammar
þrymm, es; m.

a hostgreat body of peoplea forcemultitudea great body of waterforcepowermightglorymajestymagnificencegreatnessgrandeur

Entry preview:

Heora godas ne mihton hí gescyldan wið mínne ðrymm ( host or power? ), Homl. Th. i. 568, 10. Hý forheówan Heaðobeardna þrym, Exon. Th. 321, 21; Víd. 49: 461, 14; Hö. 35. Cyning ( God ) on gemót cymeþ þrymma mǽste, 52, 15; Cri. 834.

Linked entry: þrym

ge-weald

Entry preview:

Ðonne hí forlétað hiora willes and hiora gewealdes ðá gód ðe hi getiohchod æfdon tó dónne, Past. 445, 6.

milts

(n.)
Grammar
milts, milds, e; f.

mildnesskindnessfavourmercymeeknesshumilityjoy

Entry preview:

Þolige hé clǽnes legeres and Godes mildse, L. N. P. L. 62; Th. ii. 300, 19, Ðú mid mildse mínre férest thou shalt depart with my favour, Andr. Kmbl. 3344; An. 1676.

Linked entry: milds

ge-regnian

(v.)
Entry preview:

Hé hit (a book) gihrínade mið golde and mid gimmum, Jn. p. 188, 4. Ðæt hrægl . . . scolde beón . . . gerénod mid golde, Past. 83, 24. Gerénod cæppe penula, Wrt. Voc. i. 25, 55. Geafum gehríned (ornatum), Lk. L. 21, 5.

lust

Entry preview:

Hú manige þú forléten hæbbe þisse worlde lusta for Gode, Solil. H. 23, 4, 7.

CÝSE

(n.)
Grammar
CÝSE, cése,es; m:an; m.

CHEESEcaseus

Entry preview:

Níwe gáte cýse new goat&#39;s cheese, Med. ex Quadr. 6, 5, 6, 7; Lchdm. i. 352, 5, 7, 9. Ferscne cýse on lege lay on fresh cheese, L. M. 1, 39; Lchdm. ii. 102, 14: 1, 53; Lchdm. ii. 126, 1: Lchdm. iii. 96, 22. Nim cýsan take cheese, 96, 21.

Linked entry: cése

ge-gladian

(v.)
Grammar
ge-gladian, p. ode; pp. od

To make gladgladdenappeaselætĭfĭcāreexhĭlărāreplăcāre

Entry preview:

To make glad, gladden, appease; lætĭfĭcāre, exhĭlărāre, plăcāre Flódes ryne gegladaþ burg Godes flūmĭnis impĕtus lætĭfĭcat cīvĭtātem Dei, Ps. Lamb. 45, 5; Homl. Th. i. 288, 8.

Linked entry: gladian

ge-gódian

(v.)
Grammar
ge-gódian, p. ode; pp. od

To bestow goods uponenrich

Entry preview:

To bestow goods upon, enrich Ða mynstru he genihtsumlíce to dæghwomlícum bigleofan gegódode he abundantly enriched those minsters for daily subsistence, Homl. Th. ii. 118, 30 : H. R. 105, 6 : Chr. 1086; Erl. 220, 39.

Linked entries: gódian ge-góded

syn-sceaþa

(n.)
Grammar
syn-sceaþa, an; m.

One who wickedly does harm, a malefactor, criminal, miscreant

Entry preview:

Ða synsceaðan ( the heathens ) Godes tempel brǽcan and bærndon, Exon. Th. 44, 21; Cri. 706. Metod beslóh synsceaþan ( the apostate angels ) sigore and gewealde, Cd. Th. 4, 17; Gen. 55. Similar entries Cf. mán-sceaþa

Linked entry: syn-sceaþa

ceás

(n.; adj.)
Grammar
ceás, e; f.
Entry preview:

Add: strife, quarrel, contention Dyslic bið mannes ceás ongeán Godes gódnysse, Hml. Th. ii. 89, 26, Ðá wróhtgeornan ðe ceáse wyrceað (cf. ða ðe wróhte sáwað, 357, 14) seminantes jurgia, Past. 177, 11. Cǽsa insectationes, rixas, An.

Linked entry: ceást

dryhten

Entry preview:

Godes, éces Drihtnes, Chr. 937; P. 106, 24. Tó úres Drihtenes byrgene, 1058; P. 189, 19. Eall swá Iudas Scarioth dyde be úre Drihtene, 1087; P. 222, 35. Wé geleófað on Drihten þyses ælþeódigan mannes, Bl. H. 247, 4

efen-hleta

(n.; adj.)
Entry preview:

A partner. adj Se biscop biþ efenhálig Godes apostolum, and efenhléte his wítgum, Bl. H. 45, 18. substantive Hæfde se cyning efenhlétan (-hlýtan, v. l.) þǽre cynelican wyrðnesse habuit Oswiu consortem regiae dignitatis, Bd. 3, 14; Sch. 253, 18.

gylden

Entry preview:

Ne wyrc þú þé gyldne (gyldíne, v. l. ) godas, Ll. Th. i. 44, 22. Gyldene, Ex. 20, 23

hwem

Entry preview:

Add: a corner of a building Godes engel fleáh geond ðá feówer hwemmas þæs temples and ágróf mid his fingre róde tácn on þám fyderscýtum stánum, Hml. Th. i. 466, 13. a corner of the earen (north, &amp;c.)

wác

Grammar
wác, <b>; II.</b>
Entry preview:

Þá man talað wáce þe woldon for Godes ege georne riht lufian, Wlfst. 243, II. <b>II a.</b> of non-material things :--- III. add :-- Hé beleác hine on cwearterne and sende him bigleofan lytelne and wácne, 35, 38.

wild-deór

Entry preview:

Ymb þone Godes man þára manna heortan wǽron gewended in wilddeóra (wildeóra, v.l.) réðnesse, and þæs wilddeóres (wildeóres, v.l.) heorte wæs gehwyrfed in mænnisce bilwytnesse erga illum virum Dei eí ferina corda essent hominum, et quasi humana bestiarum