dihtan
to set in order, dispose, arrange, appoint, direct, compose ⬩ parāre, dispōnĕre, instruĕre, constituĕre, compōnĕre ⬩ to order, dictate, indite ⬩ dirĭgĕre, dictāre
Entry preview:
Ic eów dihte, swá mín Fæder me ríce dihte ego dispōno vobis, sīcut dispŏsuit mihi pater meus regnum, Lk. Bos. 22, 29. Ðǽr se Hǽlend heom dihte ubi constituĕrat illis Iesus, Mt.
full-fremman
To do fully ⬩ fulfil ⬩ finish ⬩ perfect ⬩ practise ⬩ perfĭcĕre ⬩ perăgĕre ⬩ patrāre
Entry preview:
Swá eówer heofonlíca fæder is fullfremed sīcut păter vester cœlestis perfectus est, Mt. Bos. 5, 48: Ælfc. Gr. 20; Som. 23, 12, 13. Ðeáh hí on manegum þingum síen fullfremede though they are perfect in many things, Past. 65; Hat. MS
Linked entry: fremman
ge-treówian
to trust ⬩ confide ⬩ hope ⬩ to make a treaty ⬩ be confederate ⬩ to clear one's self
Entry preview:
Ic me on mínne Drihten getreówige ego in te sperabo Domine, 54, 24: 70, 13. to make a treaty, be confederate [v. ge-treówþ] Ða beorn getreówedon betwuh him and sieredon ymbe ðone fæder the children were confederates and plotted against the father, Bt
Linked entries: treówian ge-treówan ge-trúwian ge-trýwian
þeón
Entry preview:
(l a) in greeting :-- Fæder mín leófa, þeóh þú an Críste wel (beneualeas in Christo ), Chrd. 92, 17. Add Þá þá hé geseah hine weaxan and þeón in Godes ege cum eum in timore Domini excrevisse videret, Gr. D. 225, 22.
gærsum
treasure ⬩ an article of value ⬩ treasures
Entry preview:
Se cyng dǽlde þá ersumang for his fæder sáule, 1086; P. 222, 14-20. Hé hæfð geinnod ꝥ ǽr wæs geútod þurh Godes fultum ... and þurh his gærsuma, Cht.
BYRGAN
Entry preview:
Alýf me ǽrest byrigan mínne fæder permitte mihi primum sepelire patrem meum, Lk. Bos. 9, 59: 9, 60. Hine man byrigde swá him wel gebýrede they buried him as well became him, Chr. 1036; Th. 294, 21: Hy. 10, 29; Hy. Grn. ii. 293, 29
méd
Meed ⬩ reward
Entry preview:
Elles næbbe gé méde mid eówrum fæder ðe on heofenum ys, Mt. Kmbl. 6, 1. Méde onfón, 6, 5. Hé mé méde gehét, Beo. Th. 4275; B. 2134. Ðé sind gehealdene ðíne méda gewisse, Homl. Th. ii. 516, 24: Cd. 19; Th. 130, 29; Gen. 2167.
ge-fyrn
Formerly ⬩ long ago ⬩ of old ⬩ of yore ⬩ olim ⬩ pridem
Entry preview:
Ðú mid Fæder ðínne gefyrn wǽre efenwesende thou with thy father of old was co-existent, Exon. 12 b; Th. 22, 10; Cri. 349 : 12 a; Th. 19, 16; Cri. 301. Gefyrn hí dydun dǽdbóte on hǽran and on axan olim cĭlĭcio et cĭnĕre pænĭtentiam egissent, Mt.
Linked entry: ge-firn
un-gewittig
mad ⬩ insane ⬩ foolish ⬩ senseless ⬩ not having reason ⬩ irrational
Entry preview:
Beóð ða ungewittigan cild gehealdene on ðam fulluhte þurh geleáfan ðæs fæder and ðære méder, ii. 50, 35. Ða yfelan men ne magon cuman þider, ðider ða ungewittigan gesceafta wilniaþ tó tó cumenne, Bt. 36, 5; Fox 180, 3
Linked entry: un-wittig
cwalu
Entry preview:
Hwæt bið unáberendlicre tó gesiónne ðonne ðæs bearnes cwalu ( mors ) beforan ðæs fæder eágum?, Past. 34. 3, 11. Mæst*-*að hié hié selfe on hiera niéhstena cwale in proximorum nece grassantur, 335, 15: Bl. H. 193, 1.
hǽþen-gilda
Entry preview:
-gilda Se fæder ána hǽðengilda wunode the father alone remained a heathen, Hml. Th. ii. 504, 7. Férde sum æðelboren man fram Alexandrian byrig tó Róme byrig Polemius geháten; sé wæs hǽþengilda, Hml. S. 35, 4.
stíþe
Entry preview:
Him ðæt stíðe geald fædera Lothes, Cd. Th. 125, 15 ; Gen. 2079. austerely, strictly, Homl. Th. ii. 146, 7
full-fremednes
Entry preview:
Add: completeness Sé þe fulfremednesse háligre drohtnunge habban wile, þæt þá synd gesette tó lífes bysene hálegra fædera lára, þára gémen gelǽt mannan tó fulþungenre fulfremednesse, R. Ben. 132, 18-133, 1.
ildra
A parent ⬩ ancestor ⬩ father ⬩ forefather ⬩ predecessor ⬩ elder
Entry preview:
Wǽron his yldran fæder and módor hǽðne his parents, father and mother, were heathens, 211, 19 : 213, 2. Úre yldrena lage traditionem seniorum, Mt. Kmbl. 15, 2.
swǽs
Entry preview:
Swǽs eft ongon (cf. fæder eft ongon etc., 7) his bearn lǽran, 302, 29; Fä. 43. Cwæð brýd tó beorne : 'Mín swǽs freá,' Cd. Th. 168, 15; Gen. 2783. Heó Adame hyre swǽsum were scencte, Exon. Th. 161, 11; Gú. 975. Wið fæder swǽsne, 39, 4; Cri. 617.
módor
Entry preview:
Swá hwylc swá segð his fæder and méder (moeder, L. móder matri), Mt. 15, 4. Nú ne sceolon þá mǽdenu heora móddru forseón of ðám ðe hí cómon, þeáh ðe hí beón on mægðháde lybbende and heora móddru beón wíf, Hml. A. 37, 324: 32, 208.
lǽðan
To speak ill of ⬩ accuse ⬩ abuse ⬩ execrate ⬩ detest ⬩ hate
Entry preview:
Gif hwelc cymiþ tó mé and ne lǽdes [lǽðues, Lind] fæder his si quis venit ad me et non odit patrem suum, Lk. Skt. Rush. 14, 26. Miððý iuih lǽðeþ menn cum vos oderint homines, Lind. 6, 22. Ða ðe lǽðes ł lǽðedon qui oderunt, Mt. Kmbl. Lind. 5, 44.
Linked entry: láðian
bréme
Entry preview:
Þá rícu þæs bréman Fæder Patris regna, Dom. L. 295. Heó æteówde hyre breóst þám bréman Philippe, Hml. S. 2, 234: 18, 363. Þú tóbrýttest þone bréman here, 25, 370, 629, 658. Brýmest celeberrimus, Wrt. Voc. ii. 150, 64.
Sætern-dæg
Saturday ⬩ dies Saturni
Entry preview:
Sæternesdæg of Saturno Iovis fæder, Anglia viii. 321, 17. Se seofoþa dæg is se Sæternesdæg, Homl. Th. ii. 206, 6. Æghwylce Sæternesdæge per omne sabbatum, Bd. 2, 3; S. 504,40 . Seternesdæg Sabbatum, Mt. Kmbl. Lind. 12,8 . Sætresdæg (Sæternes-,MS.
suhterga
Entry preview:
Ic ( Abraham) eom fædera ðín sibgebyrdum, ðú (Lot ) mín suhterga, Cd. Th. 114, 9; Gen. 1901. His (Abraham's) suhtriga Lot, 122, 20; Gen. 2029. His suhtrian wíf, 106, 23; Gen. 1775