Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wel-dónness

(n.)
Grammar
wel-dónness, e; f.

Kindnessbenignity

Entry preview:

Kindness, benignity Weldónnis benignitas Rtl. 13, 33

Linked entry: -dónness

wel-fremende

(adj.)
Grammar
wel-fremende, wel-fremmende; adj.

Beneficent

Entry preview:

Beneficent Welfremmende (-fremende, Rush.) geceiged biðon benefici vocantur Lk. Skt. Lind. 22, 25

wel-fremming

(n.)
Grammar
wel-fremming, e; f.
Entry preview:

A well-doing, benefit, kindness Uelfremming beneficium Rtl. 187, 39

wel-gecwémedlíc

(adj.)

beneplacitus

Entry preview:

glosses: beneplacitusPs. Spl. 149. 4

wel-gehwǽr

(adv.)
Grammar
wel-gehwǽr, adv.

Everywhere

Entry preview:

Everywhere Hí welgehwǽr hergedon and bærndon Chr. 1001; Erl. 136, 2

Linked entry: ge-hwǽr

wel-gelǽred

(adj.)
Grammar
wel-gelǽred, adj.

Well-instructed

Entry preview:

Well-instructed Larwas ł welgilǽrde Godes docibiles Dei Jn. Skt. Rush. 6, 45

wel-hǽwen

(adj.)
Grammar
wel-hǽwen, adj.

Beautifully blue

Entry preview:

Beautifully blue Ðæt bleóh ðæs welhǽwnan iacintes bið betera ðonne ðæs blácan carbuncules coerulei coloris hyacinthus praefertur pallenti carbunculo Past. 52; Swt. 411, 28

wel-hwǽr

(adv.)
Grammar
wel-hwǽr, adv.

Everywheregenerallycommonly

Entry preview:

Everywhere, generally, commonly Welhwǽr passim Wrt. Voc. ii. 67, 22: vulgo 79, 36. Unriht gewuna welhwǽr is árisen Bd. 1, 27; S. 493, 33. Swǽ gelǽrede biscepas, swǽ swǽ welhwǽr (well-, Cott. MSS.) siendon Past. pref.; Swt. 9, 4. Wæs wíde and welhwǽr

Linked entry: wel-gehwǽr

wel-lícung

(n.)
Grammar
wel-lícung, e;f.

Well-pleasing

Entry preview:

Well-pleasing Wellícunga beneplaciti Ps. Spl. T. 68, 16

wel-rúmlíce

(adv.)
Grammar
wel-rúmlíce, adv.

Kindlybenignantlybenigne

Entry preview:

Kindly, benignantly; benigne Rtl. 41, 11: 46, 14: 109, 4

wel-rúmmód

(adj.)
Grammar
wel-rúmmód, adj.

Kindbenignant

Entry preview:

Kind, benignant Uelrúmmódo benigni Rtl. 12, 39

Linked entry: rúm-mód

wel-swégende

(adj.)
Grammar
wel-swégende, adj. (ptcpl.)

Melodioussonorous

Entry preview:

Melodious, sonorous Heriaþ hine on cimbalum welswégendum laudate eum in cymbalis bene sonantibus Ps. Spl. 150, 5

wel-weorþ

(adj.)
Grammar
wel-weorþ, adj.
Entry preview:

Of high esteem, of great account Hé swá wuldorfulle and Gode swá welweorþe (wel weorþe ? v. weorþ III a) leóde geneósian wolde Lchdm. iii. 432, 31

wel-willedness

(n.)
Grammar
wel-willedness, e; f.

Benevolencekindness

Entry preview:

Benevolence, kindness Máre ys welwyllednyss ðænne ðæt ys geseald . . . nys sóðlíce mildheortnyss ðǽr nys welwillednyss maior est beniuolentia quam quod datur . . . non est enim misericordia non ubi non est beniuolentia Scint. 160, 4-6

Linked entry: -willedness

wel-wyrcende

(adj.)

well-doing

Entry preview:

well-doing Ic ðé hálsie, ðú árfæsta, welwilende and welwyrcende Shrn. 169, 19. Ǽlcum welwyrcendum God myd beó midwyrhta 179, 29. Se freódóm ðæs deófollícan onwaldes wæs seald eallum welwyrcendum Blickl. Homl. 137, 14

wil-weg

(n.)
Grammar
wil-weg, es; m.

A pleasant waya desirable way

Entry preview:

A pleasant way, a desirable way Syndan wé nú eft ámearcode tó ðam gefeán neorxnawanges; ne gelette ús ðæs síðes se fǽcna feónd, ne ús ne forwyrne ðæs wilweges, ne ús ða gata ne betýne, ðe us opene standaþ, Wulfst. 252, 17. Ðæt hí ðé heóldan, ðæt ðú wilwega

gyrd-weg

(n.)
Grammar
gyrd-weg, es; m.

A road with a fence on either side[?],

Entry preview:

A road with a fence on either side[?], Cod. Dipl. Kmbl. iii. 412, 21

ofer-weorc

(n.)
Grammar
ofer-weorc, es; n.

A superstructure, a tomb

Entry preview:

A superstructure, a tomb Oferwurces sarcophagi, tumba. Hpt. Gl. 488, 51

Linked entry: ofer-geweorc

beám-weg

(n.)
Grammar
beám-weg, es; m.

A road made with logsa corduroy road

Entry preview:

A road made with logs, a corduroy road On beámweg (cf. stánweg, 15), C. D. B. i. 417, 17

bealo-ware

(adj.)
Grammar
bealo-ware, bealu-ware.
Entry preview:

Dele and see bealo; adj