díg-líce
Similar entry: dígol-líce
dim-hofe
Entry preview:
Add: dim-hofu (?), e; f.: -hof, es; n. On dimhofe (dat. or acc.?) in latibulum (on dimhoue; dimhof latibulum, Hpt. Gl. 494, 77-8), An. Ox. 3768. Dimhoua latibula, i. secreta, 1677
dóc-incel
Entry preview:
A bastard child Dócincel nothus (the reference is to the illegitimate brother of Ecgfrið. v. Nap. 17), Hpt. 33, 238, 4
Linked entry: dóc
dóm-dæg
Entry preview:
Ondrǽde man dómdæg, Wlfst. 75, 6: 179, 16. Add
eást-dǽl
Entry preview:
Dioclitianus in eástdǽle middangeardes in oriente, Bd. 1, 6; Sch. 18, 14. Cómon fram eástdǽle middangeardes þrý tungelwítegan . . . 'Wé gesáwon his steorran on eástdǽle,' Hml. Th. i. 78, 4-7. Of eástdǽle, Chr. 2; P. 4, 28. Heofon biþ open on þǽm eástdǽle
eáster-dæg
Entry preview:
Add: the day of the Passover Eásterdæg wæs se forman dæg on þǽre ealdan ǽ, þonne se móna wæs .xiiii., and þá seofon dagas þe þǽr æfter wǽron wǽron gecíged dies azimorum, Angl. viii. 330, 19. On Eásterdæges freólstíde in die solemni Paschae, Lk. 2, 41
eástsúþ-dǽl
Entry preview:
The south-east part Fram eástsúðdǽle heofones, þæt is fram heánnesse þǽre winterlican sunnan uppgange ab Euroaustro, id est ab alto brumalis exortus, Bd. 4, 3; Sch. 355, 1
Fríg-dæg
Entry preview:
Langan (-un, MS.) Frígedæges þrowunge parasceue passione, Angl. xiii. 409, 633. Þæs Friándæges (cf. O.Frs. Frigendei) sexta feria, R. Ben. I. 43, 12. Add
gemynd-dæg
Entry preview:
Add: the anniversary of a person's death Scs Gregorius gemynddæg (March 12. Cf. On ðone twelftan dæg ðæs mónðes (March) bið Sce Gregories geleórnes, Shrn. 62, 18), Ll. Th. i. 92, 5
geó-dæg
Entry preview:
a former day, day of old Þú gehýrdest þætte giódagum gelomp, Bt. 18, 4; F. 66, 27. Iúdagum Rómáni gehálgedon on þissa tungla gemynde heora dagas, Angl. viii. 321, 4. Iúdagum se biscop Theophilus wrát ǽnne pistol, 322, 45. See geó in Dict., and cf. ǽr-dæg
geohhol-dæg
Entry preview:
Take here <b>Geóhel-dæg</b> (l. geohel-) in Dict., and add Se ǽrysta dæg in natale domini, ðæt is ǽrysta geohheldæg, Shrn. 144, 17
gereord-dæg
Entry preview:
A day on which a meal or feast is celebrated On þám mónðe þe Aprilis [hátte], þǽre nigeðan nihte, on þám drihtenlican gereorddæge (on Holy Thursday. Cf. tó þon hálgan n
ge-défe
Entry preview:
Hié bútú wǽron swíþe gedéfe beforan Gode erant justi ambo ante Deum (Lk. i. 6). 30.
ge-delf
Entry preview:
Add: digging, act of digging Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. ' Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormǽte wyllspring, Hml. Th. i. 562, 14, v. marmstán-, ymb-gedelf. an excavation
gild-dæg
Entry preview:
A day for a religious ceremony, v. gildan; <b>IV,</b> gild; Gelddagas (geldagas, Wrt. Voc. i. 16, 54), þæt sind hálige cerimonia vel orgia Wülck. Gl. 107, 22. Cf. freóls-dæg
gister-dæg
Entry preview:
yesterday Giosterdoeg (gestordæge, R.) ðió seofunda heri hora septima, Jn. L. 4, 52
Linked entry: geostra
hádung-dæg
Entry preview:
The anniversary of a person's ordination Þá gelamp hit embe geáres ryne ꝥ hit wæs þæs abbodes hádingdæg. Þá sende ánne brððor tó Pafnuntie and laþode hine tó þǽre symbelnesse, Hml. S. 33, 59. Hádungdæg, 91
mǽd-díc
Entry preview:
A meadow-dike Of þám mere on þá ealdan mǽddíc; þonne andlang díc, C. D. B. iii. 396, 32
mán-dǽda
Entry preview:
An evil-doer, one that works iniquity Morðslagan and mándǽdan. . . and wiccan and unlybbwyrhtan, Nap. 65, 36