Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

derne

(adj.)

Similar entry: dirne

Deór-bý

(n.)

Derby

Entry preview:

Derby, Chr. 1049; Erl. 195, 35

deór-net

Entry preview:

Add: — Deórnett cassis, Wülck. Gl. 183, 12

un-deór

(adj.)
Grammar
un-deór, (-deóre?); adj.

Not dearcheapcommon

Entry preview:

Not dear, cheap, common Undeór hit is vile valet, Wrt. Voc. i. 28, 61. Ðæt hié mon ná undeórran weorðe móste lésan ðonne hié mon be ðam were geeahtige, L. Alf. pol. 32; Th. i. 82, 1. Hé nemde ða undiórestan wyrta ðe on wyrttúnum weaxe and ðeáh swíðe

deór-wyrþnes

(n.)
Grammar
deór-wyrþnes, -wurþnes,-ness ,e ; f.

Preciousness, a precious thing, treasure res prĕtiōsa

Entry preview:

Preciousness, a precious thing, treasure; res prĕtiōsa Mid eallum deórwyrþnessum with all precious things, Bt. 7, 4; Fox 22, 31. Ðe ða frécnan deórwurþnessa funde who found the dangerous treasures, 15; Fox 48, 24

deór-cynn

(n.)
Grammar
deór-cynn, es; n.

Animal-kind, beast-kind animālium vel bestiārum gĕnus

Entry preview:

Animal-kind, beast-kind; animālium vel bestiārum gĕnus Sume wurdon to ðam deórcynne ðe mon hát tigris some were turned to the kind of beast which man calls tiger, Bt. 38, 1; Fox 196, 1. On ðam syxtan dæge God gescóp eall deórcynn on the sixth day God

deór-fald

(n.)
Grammar
deór-fald, es; m.

A deer-fold, a park, an enclosure for deercervōrum hortus, vivārium, saltus

Entry preview:

A deer-fold, a park, an enclosure for deer; cervōrum hortus, vivārium, saltus, Som. Ben. Lye

Linked entry: fald

mere-deór

(n.)
Grammar
mere-deór, es; n.

A sea-beast

Entry preview:

A sea-beast,Beo. Th. 1120; B. 558

deór-friþ

(n.)
Grammar
deór-friþ, es; n.

Deer-protection, game-protectioncervōrum tūtēla

Entry preview:

Deer-protection, game-protection; cervōrum tūtēla Se cyng Willelm sætte mycel deórfriþ, and he lægde lags ðǽrwið, ðæt swá hwá swá slóge heort oððe hinde, ðæt hine man sceolde blendian king William constituted much protection to game, and he laid down

sǽ-deór

(n.)
Grammar
sǽ-deór, es; m.

A sea-beast

Entry preview:

A sea-beast (cf. Milton's 'that sea-beast Leviathan') Hine swencte on sunde sǽdeór monig, Beo. Th. 3025; B. 1510. Hé hét his ágene men hine sændan on ðone sǽ, and ða sǽdeór hine sóna forswulgon, Shrn. 54, 27. Hý mon wearp in sǽdeóra seáþ, 133, 11. Gif

wilde-deór

(n.)
Grammar
wilde-deór, es; n.

A wild beast

Entry preview:

A wild beast Weorpan hí an wildedeóra líc, Bt. 38, I; Fox 194, 31. Hé wæs mið wildedeórum erat cum bestiis Mk. Skt. Lind. Rush. 1, 13

Linked entry: deór

Deór-hám

(n.)
Grammar
Deór-hám, es; m. [deór a wild beast, hám home, dwelling]

DERHAM, Gloucestershire, DEREHAM, Norfolk lŏcōrum nōmen in agris Glocestriæ et Norfolciæ

Entry preview:

DERHAM, Gloucestershire, DEREHAM, Norfolk; lŏcōrum nōmen in agris Glocestriæ et Norfolciæ Hí iii ciningas ofslógon in ðære stówe ðe is gecweden Deórhám they slew three kings at the place which is called Derham, Chr. 577; Erl. 19, 21. On ðysum geáre Wihtburge

deór-hege

(n.)
Grammar
deór-hege, es; m. [hege a hedge, fence]

A deer-fencecervōrum sepīmentum

Entry preview:

A deer-fence; cervōrum sepīmentum Deórhege to cyniges háme the deer-fence for the royal mansion, L. R. S. 1; Th. i. 432, 4: 2; Th. i. 432, 11: 3; Th. i. 432, 24

deór-tún

(n.)
Grammar
deór-tún, es; m. [tún an inclosure]

A deer-inclosurecervōrum sepīmentum

Entry preview:

A deer-inclosure; cervōrum sepīmentum Som. Ben. Lye

wild-deór

(n.)
Grammar
wild-deór, wildeór, es; n.

A wild animalwild beast

Entry preview:

Th. 2864; B. 1430. v. wilde-deór, and following words

Linked entry: wildedeór

deór-líc

(adj.)
Grammar
deór-líc, adj. [deór I. brave, bold]

Bold fortis

Entry preview:

Bold; fortis Breca nǽfre git swá deórlíce dǽd gefremede Breca never yet performed such a bold deed, Beo. Th. 1174; B. 585

defe

(adj.)
Grammar
defe, adj.

Becoming, fit, suitable dĕcens, congruus, convĕniens

Entry preview:

Becoming, fit, suitable, dĕcens, congruus, convĕniens

dene

(n.)
Grammar
dene, es; m.

A valley vallis

Entry preview:

A valley; vallis Abram com and eardode wið ðonedene Mambre Abram venit et habitāvit juxta convallem Mambre, Gen. 13, 18

défe

Entry preview:

Gif þú wilt doefe beón si vis perfectus esse, Mt. R. 19, 21. Add

Linked entry: doefe

deóg

Similar entry: dígan