Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ende-byrdlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: of action, conduct, &c., in accordance with prescribed or requisite order Ðæt is tó tacne ðæt mon endebyrdlíce (-byrð-, v. l.) ðone biscepdóm halde, Past. 52, 23. Sé ðe gedafenlíce and endebyrdlíce tó cymð qui ad regimen ordinate pervenerit,

ende-mæst

Similar entry: endemestnes

norþ-ende

(adj.)
Entry preview:

On ðæs hlincæs norðændæ, C. D. v. 242, 31. Man beád þá folce þider út ofer ealne þisne norðende, Chr. 1052 ; P. 175. 29. Add

west-ende

(adj.)
Entry preview:

Tó ðæs clifes westende, C. D. iii. 419, 6: 449, 14. On ðæs hlincæs wæstændæ, v. 242, 32. Add

ende-byrdnes

Grammar
ende-byrdnes, <b>; V 2.</b>
Entry preview:

Preóstas hyra endebyrdnessa ( ordines suos ) sceolon healdan eal swá hig geendebyrde synt, Chrd. 9, 16. Add

ende-deáþ

Entry preview:

Death that is the end of life.

ende-byrdes

Entry preview:

Ðú þysne middangeard from fruman ǽrest forð oð ende tídum tódǽldes endebyrdes (in order, in regular succession ; cf. the corresponding prose: Ðú ðe tída fram middaneardes fruman oþ þone ende endebyrdlíce gesettest, Bt. 33, 4; F. 128, 7), Met. 20, 12.

ears-ende

(n.; adj.)
Grammar
ears-ende, m.
Entry preview:

Substitute: <b>ears-endu;</b> pl. n. The buttocks Ears*-*endu nates, Wrt. Voc. i. 65, 36: Lch. i. lxxi, 9. Earsenda, lxxiv, 19: Wrt. Voc. i. 283, 61: ii. 60, 38

up-ende

(n.; adj.)
Grammar
up-ende, es; m.

The upper endtop end

Entry preview:

The upper end, top end Se steorra Ursa is swíþe neáh ðam upende ðære eaxe summo vertice mundi flectit rapidos Ursa meatus, Bt. 39, 13; Fox 232, 13: Met. 29, 18. At ðas akeres upende, Cod. Dip. Kmbl. iii. 434, 2. Óð ðære foryrðe upende, 419, 33

ende-furh

(n.)

an end-furrow

Entry preview:

an end-furrow, bounding trench Inn on ðére endefureh; of ðére endefureh, C. D. iii. 384, 18

norþwest-ende

(n.; adj.)

the north-west end

Entry preview:

the north-west end Thyle is on ðam norþwestende ðisses middaneardes, Bt. 29, 3; Fox 106, 24 : Ors. 5, 3; Swt. 220, 23

weorold-ende

(n.; adj.)
Grammar
weorold-ende, es; m.
Entry preview:

The end of the world Ðæt hé léte hyne licgean ðǽr hé longe wæs, wícum wunian óð woruldende, Beo. Th. 6159; B. 3083

ende-stæf

An endconclusiondeath

Entry preview:

An end, conclusion; especially with reference to the end of life; death (violent or natural) Endistaeb exito, perditio, Wrt. Voc. ii. 107, 57. Endestæf exito, 29, 65. Exitus, finis, effectus, terminus, egressus útgong, endestæf, 144, 83.

west-ende

(n.; adj.)
Grammar
west-ende, es; m.
Entry preview:

The west end, western extremity of anything Hire on westende is Scotland, Ors. 1, 1; Swt. 8, 27. Ðæt hire ǽwielme sié on westende Affrica, Swt. 12, 21. Hine man byrigde æt ðam westende, ðam stýple ful gehende, Chr. 1036; Erl. 165, 37.

ende-byrdnes

Grammar
ende-byrdnes, (-bred-, in Northern specimens).

a rowseriesa rankgradedegreerankpositiondegreean orderorderorderordermethodregulationorderingan injunctionordinance

Entry preview:

, 15. order, condition in which a thing performs its proper functions Ic ongite ꝥ ealle gesceafta tófleówon swá swá wæter, and náne sibbe ne náne endebyrdnesse ne heóldon, Bl. 34, 12; F. 154, 3: 39, 5; F. 218, 15. order, suitable means to attain an end

ende-byrdes

(adv.)
Grammar
ende-byrdes, adv.

Orderly, for order per ordinem, ordĭnātim

Entry preview:

Orderly, for order; per ordinem, ordĭnātim Ðe him ródera Weard endebyrdes gesette which the Guardian of the skies has orderly appointed for them, Bt. Met. Fox 11, 41; Met. 11, 21. Ðú ðysne middangeard todǽldest swá hit getǽsost wæs endebyrdes thou hast

Linked entry: ende-byrd

ende-byrdlíce

(adv.)
Grammar
ende-byrdlíce, adv.

Orderly, in order, in succession successĭve

Entry preview:

Orderly, in order, in succession; successĭve Ealle ðás wǽron endebyrdlíce bisceopháda brúcende on Myrcna þeóde all these in succession enjoyed the bishopric of Mercia, Bd. 3, 24; S. 558, 4. Endebyrdlíce in order, Bt. 33, 4; Fox 128, 7

ende-mes

(adv.)
Grammar
ende-mes, endemest, ændemes, ændemest; adv.

Equally, likewise, in like manner, together părĭter

Entry preview:

Equally, likewise, in like manner, together; părĭter Forðon ic ne mæg eal ða monigfealdan yfel endemes areccan because I cannot equally reckon all the manifest evils, Ors. 2, 5; Bos. 49, 11: 3, 10; Bos. 69, 36. Ne mæg hió ealle endemest gescínan nor

Linked entries: ændemes emdenes

ende-byrdian

(v.)

Similar entry: ende-byrdan

ende-byrdlic

Entry preview:

Endebredlices originalis (misread by glosser as ordinalis?), Rtl. 109, 27. Add