Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

IC

(pronoun.)
Grammar
IC, pron. of 1st pers. s.

I

Entry preview:

I Ic Æðelstán cyningc cýðe I, king Athelstan, proclaim, L. Ath. 1; prm; Th. i. 194, 2. Ic hyt eom it is I; ego sum, Mt. Kmbl. 14, 27. Ic sylf hit eom ipse ego sum, Lk. Skt. 24, 39.

riht-geleáffull

(adj.)
Grammar
riht-geleáffull, adj.
Entry preview:

Ðæt ríce ðam unrihtwísan cyninge áferran and on ryhtgeleáffulra and on rihtwísra anwald gebringan, Bt. 1; Fox 2, 19. Rihtgeleáffulum orthodoxis, Wrt. Voc. ii. 62, 66

Linked entry: ge-leáfful

luf-líce

(adv.)
Grammar
luf-líce, adv.

Amiablykindlydearlywillingly

Entry preview:

Ælfréd cyning háteþ grétan Wærferþ biscep his wordum luflíce and freóndlíce with love and friendship, Past. Swt. 3, 1: Blickl. Homl. 199, 36.

Scot-land

(n.)
Grammar
Scot-land, es; n.
Entry preview:

Scotland Hér fór Æþelstán cyning on Scotland (tó Scotlande in Scotiam, MS. F.), Chr. 934; Erl. 111, 9. Hé ( Cnut ) fór tó Scotlande, and Scotta cyng him tó beáh, Mælcolm, 1031; Erl. 163, 20.

stillan

(v.)
Grammar
stillan, p. de.
Entry preview:

Cyning ( Christ ) ýðum stilde, wæteres wælmum, Andr. Kmbl. 902 ; An. 451. Ðæt se ðám ómum stille, Lchdm. ii. 182, 6. Beóþ ða elcran tó stillanne, 178, 14

leóf

Grammar
leóf, as a form of address.
Entry preview:

Leóf, Æðelwold Ealdarman cýð his leófan cynehláforde hú ic wille ymbe ðá landáre, v. 333, 3. to more than one person Wulfstán arceb grét Cnut cyning his hláford and Ælfgife þá hlǽfdian ; and ic cýþe inc. leóf. . . Cht. E. 232, 15.

gyrwan

(v.)
Grammar
gyrwan, p. ede; pp. ed
Entry preview:

Cyning mec gyrweþ since and seolfre the king adorns me with treasure and silver, Exon. 105 b; Th. 401, 10; Rä. 21, 9. Wer and wíf bearn mid bleóm gyrwaþ man and wife adorn their child with colours, 87 a; Th. 327, 14; Vy. 3

wǽpned-cyn

(n.)
Grammar
wǽpned-cyn, wǽpned-cynn, es; n.
Entry preview:

Ðæt hí má of ðam wífcynne him cyning curan ðonne of ðam wæpnedcynne ut magis de feminea regum prosapia quam de masculina regent sibi eligerent, Bd. 1, 1; S. 473, 22

wune-ness

(n.)
Grammar
wune-ness, (wunu-), e; f.

a dwellinghabitationcontinuanceperseverance

Entry preview:

Ðá sealde se cyning him wununesse and stówe (mansionem) in Cantwarabyrig, 1, 25; S. 487, 18. Hé him sylfum wununesse and wíc geceás ipse locum mansionis elegit, 4, 26; S. 602, 38. Wit oferférdon ðás wununesse (has mansiones) ðara eádigra gásta....

Linked entry: wununess

á-drǽfan

Entry preview:

Hí ðone cyning ofer sǽ ádrǽfdon, 874; P. 72, 26: 878; P. 74, 26. Ádrǽf repelle, Hy. S. 23, 35. Ádrǽfen detrudere, An. Ox. 4053. Út ádrǽfende exterminans, 4079. Ádrǽfed explodatur, 814. Wǽre ádrǽfed arceretur, pulsetur, 4886.

firdian

(v.)

march

Entry preview:

Ðá wearð se cyning swá gram ꝥ hé wolde eft in fyrdian, and þone eard fordón, 948; P. 112, 3a. of troops Wǽron on þǽre fyrde fela crístene menn . . . for þan þe hí sceoldon fyrdrian (fyrdian?) swá swá eall folc dyde, Hml. S. 28, ii.

Linked entries: fyrdrian firdrian

ge-síþcund

Entry preview:

Drihten on ðreó tówearp þá cneordnysse, þæt wæs wælisc (servile) and on cyrlisc cynn (simple) and on gesýðcund cynn (gentle), Angl. xi. 3, 63. of the gesíþ class Gif gesíðcund mon (cf. se gesíð, 5) þingað wið cyning . . . oþþe wið his hláford for þeówe

ge-beór

Entry preview:

Se cyning bebeád þám gebeórum eallum ꝥ hí blíþe wǽron æt his gebeór-scipe, and ꝥ ǽlc mann drunce þæs deórwurðan wínes be þám þe hé sylf wolde, Hml, A. 92, 20. Gemétte hé gebeóras blíðe æt þám húse, . . . and sæt mid þám gebeórum blissigende samod.

scyldig

Grammar
scyldig, <b>I a.</b>
Entry preview:

Add Beó hé útlah wið God . . . and wið þone cyning scyldig ealles þæs þe hé áge (cf. Wlfst. 271, 26), Cht. E. 231, 16. 2. Add Sió hé healsfange scyldig, Ll.

tó-twǽman

Entry preview:

S. 30, 443. not to allow companionship Oda arcebiscop tótwǽmde Eádwí cyning and Ælgyfe, for þǽm þe hí wǽron tó gesybbe, Chr. 958; P. 113, 24. Gif wit þurhwuniað on mægðháde ... þonne cume wit tó his ríce, and wit ne beód tótwǽmede, Hml. S. 4, 45.

for-cúþ

uncleanworthless

Entry preview:

Þá cyningas þe æfter Romuluse rícsedon wǽron forcúðran and eargran þonne hé wǽre, 2, 2; S. 66, 25. Forcúðran deteriores, Past. 339, 25. Án ðǽra cyninga wæs heora eallra forcúðost, Hml. S. 25, 6.

búr

(n.)
Grammar
búr, es; m. (not n.).
Entry preview:

Geáscode hé þone cyning on wífcýþþe on Merantúne, and hine þǽr berád, and þone búr útan beeóde, Chr. 755; P. 46, 30

ge-bann

Entry preview:

Voc. i. 72, 72. an edict, a decree of a temporal or spiritual prince ordering the doing of something by those under him Óðer is seó gesetnys ðe se cyning býtt ðurh his ealdormenn, óðer bið his ágen gebann on his andweardnysse, Hml. Th. i. 358, 32.

metod

(n.)
Grammar
metod, metud, meotud, meotod, es; m.

fatedestinydeath

Entry preview:

Cyninga wuldor, meotud mancynnes, Andr. Kmbl. 343; An. 172. Sóðfæst meotud, 772; An. 386. Meotod hæfde miht ðá hé gefestnade foldan sceátas, Cd. 213; Th. 265, 3; Sat. 2. Meotod mancynnes, 223; Th. 293, 22; Sat. 459.

á-sendan

Entry preview:

Ásend swylcne dóm ofer þá cyningas swylcne hig ofer þone Hǽlend ásendon, St. A. 38, 21-3. Tó wíte ásend mid unsehte relegatus. Wrt. Voc. i. 21, 23. On wræcsíð ásend, Hml. Th. i. 488, 16. Ásend intromittitur, An. Ox. 5118. Add