dróf-denu
A den or valley where droves of cattle feed ⬩ armentōrum cubile. Locus nemorōsus armentōrum receptui accommŏdus
Entry preview:
Ben. Lye
ge-mænigfyldan
To multiply, enlarge ⬩ multiplicare
Entry preview:
Gemænigfylde beón, Ex. 1, 7
Linked entry: manigfildan
un-eáðmilte
Not easily digested ⬩ indigestible
Entry preview:
Not easily digested, indigestible Sió melt mete wel, swíþost ða ðe hearde beóð and uneáðmylte, Lchdm. ii. 220, 23
un-þearfes
Needlessly ⬩ without cause
Entry preview:
Needlessly, without cause Heora fét beóð swíðe hraðe blód tó ágeótanne unþearfes for yflum willan, Ps. Th. 13, 6
Linked entry: -þearfes
clemness
Entry preview:
Pressure, pang, pain Fram swá miclum clæmnessum onlésed beón a tantis cruciatibus absolui, Bd. 4, 9; Sch. 396, 11
dréfend
Entry preview:
Ben. 54, 8. Drǽfend, 121, 12
Linked entry: dréfre
dryht-lic
Entry preview:
Ben. 38, 15
word-lár
Entry preview:
(Verbal) teaching Swá dón hí . . . ꝥ. . . hí beón tó bysne óðrum ge an wordlǽre ( in uerbo), Chrd. 53, 22
æfter-fylgendlíce
In continuation or succession
Entry preview:
Ben. 27, 11
Linked entry: fylgend-líce
nerian
To save
Entry preview:
To save Wyrd oft nereþ unfǽægne eorl if a man's death be not doomed, oft destiny saves him, Beo. Th. 1149; B. 572. Of neádum heora hé nerode ( eripuit ) hig, Ps. Spl. 106, 6. Hié hálig God nerede, Cd. Th. 84, 13; Gen. 1397: 90, 6; Gen. 1491.
ge-treówe
True ⬩ trusty ⬩ faithful ⬩ fīdus ⬩ fīdēlis
Entry preview:
Beó getreówra be more trusty, Prov. Kmbl. 76. Ðe he, getreóweste, gelufade whom, most faithful, he loved, Exon. 43 a; Th. 144, 21; Gú. 681
á-lǽnan
Entry preview:
Crw. 23, 25. (2 a) of God's grant to men :-- Beó se ríca gemyndig þæt hé sceal ealra ðǽra góda þe him God álǽnde ágyldan gesceád, Hml.
bindan
to bind ⬩ to fasten to ⬩ knit
Entry preview:
Hé nam Simeon and band hine tollens Simeon et ligans, Ger. 42, 24. to be a bond on :-- Bundan nodarent (vincla pios lacertos), Wrt.
wirdan
To injure ⬩ hurt ⬩ annoy ⬩ to injure, ⬩ do wrong to ⬩ violate a law ⬩ hinder
Entry preview:
Hine teóne (teonode, MS., with a line below od) wyrde (wyrgde?) Chus, Chus did him wrong with abusive words, Ps. Th. 7, arg. Grendel leóde míne wanode and wyrde, Beo. Th. 2678;B. 1337.
a-mán-sumung
Excommunication ⬩ a curse ⬩ excommunicatio ⬩ anathema
Entry preview:
Ben. 51: Proœm. R. Conc
habban
Entry preview:
</b> add On þysum dagum nǽnige geflitu sceolon beón hæfde ( nulle lites essi debent ), Chrd. 115, 31
un-mǽþlíc
Not in due measure ⬩ immoderate ⬩ excessive
Entry preview:
Not in due measure, immoderate, excessive Of gítsunge beóð ácennede ... leás gewitnyss and unmǽðlíc neádung, Homl. Th. ii. 220, 11
Linked entry: un-mægþlíc
á-hweorfan
Entry preview:
Se cyning and se biscop sceoldan beón folca hyrdas and hí from eallum unrihtwísum áhweorfan, Bl. H. 45, 26. Add
hand-cláþ
Entry preview:
Add: [Hire handcloðes and hire bordcloðes ben makede wite, O. E. Hml. ii. 163, 34. A A] Cf. hand-hrægl
hleów-fæst
warm
Entry preview:
Ben. 88, 7. Add: