Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

lencten-wicu

Entry preview:

Add: Jn. 5, 1, 17 rbc. : 8, 21 rbc

mattuc

Entry preview:

Rdr. 73, 6. Hé sceal habban æcse, adsan . . . mattuc, Angl. ix. 263, 3. Add

meaht

Entry preview:

R. 9, 6. <b>I a.</b> as an attribute of impersonal agents :-- Genim þás wyrte, heó of sumre wundurlicre mihte helpeð, Lch. i. 126, 16. <b>I b.

líg

Entry preview:

Rdr. 134, 7. figurative Ðá lác þe se liég ðǽre lufe forbiérnð on ðǽm altere gódra weorca, Past. 222, 22. Ðætte se spearca ðára gódra weorca birne heálice ligge on dǽre incundan lufan, 86, 7. v. ád-, deáþ-, teón-líg (-lég)

líget

(n.)
Entry preview:

R. 11. 36. Sendan ðunras and lýgetu, Bt. 35, 4 ; F. 162, 3. Sceotiende fýrene lígettas, Hml. S. 25, 495. Grammar líget, f. : — Hwanon cymð lígetu? Heó cymð fram winde and fram wætere, Sal. K. 186, 14. Lýgtu flamma. Ps. L. 105, 18.

líhting

Grammar
líhting, shining.
Entry preview:

Swá micel swá þæs dæges líhting geþafige quantum hora permittit, R. Ben. 67, 8. Ealle þás þing þurh lífes líht-incge gefyllan haec omnia per hanc lucis viam (has vitani been read?), 5, 8. Add

lippa

Entry preview:

Add: [Weler is generally used where modern English would have lip, e. g. in Ps. 51, 15 (quoted at R. Ben. 69, 9) labia is rendered by weleras in R. Ben. 62, 10, and in all the versions of the Psalter.]

mǽg-wlite

Entry preview:

Hié oncneówon Crístes róde mǽre tácen on his mǽgwlite (cf. hié gesáwon Cristes róde tácen on his onsiéne. Bl. H. 243, 13), An. 1340. Add

mǽre

(n.)
Grammar
mǽre, a boundary.
Entry preview:

R. 15, 39. Add

mearu

Entry preview:

Mærewestan gracillima (cunabulorum aetatula), 5038. delicate, not robust Ðám untrumum gebróðrum oðþe þǽm mearewum (mearwum, v. l. delicatis ) and þám unweorcheardum, R. Ben. 75, 7

medume

Entry preview:

</b> add :-- On meodumum (medemum) stówum (mediocribus locis), R. Ben. 89, 9 : 107, 14. Se ðeóda láreów lǽrde ðá rícan . . . Se ylca apostol manode eác ðá medeman . . . þearfan hé lǽrde, Hml. Th. ii. 328, 14.

medum-lic

Entry preview:

Cf. medume; <b>II a</b> :-- On medomlicere stówe loco mediocri, R. Ben. I. 101, 8

meinnisc-lic

Entry preview:

S. 23 b, 181. that should characterize man, humane Beó him gegearewod eal mennisclic fremfulnes omnis ei exhibeatur humanitas, R. Ben. 83, 18. Hí forłǽtaþ ꝥ gecyndelíce gód, ꝥ sint mennisclice þeáwas. Bt. 37, 3; F. 192, 5

meós

Entry preview:

Add: — Man him fette of ðǽre foresǽdan róde sumne dǽl þæs meóses þe heó mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37. ¶ as On meósbróces heáfod, C. D. v. 339, 3. On meósdene, 303, 1. In meósdúne, iii. 373, 23. On meóshlinc, ii. 172, 26.

mése

Entry preview:

Gebróðra gereorde æt hyra mýsum (meósan mensis, R. Ben. l. 69, 2) ne sceal beón bútan háligre rǽdinge, R. Ben. 62, 3

més-hrægel

(n.)
Grammar
més-hrægel, es; n.
Entry preview:

A napkin Mýshrægel mappula, R. Ben. 1. 93. 10

metfæst-ness

(n.)
Grammar
metfæst-ness, e ; f.
Entry preview:

Modesty Mid metfæstnesse cum modestia, R. Ben. I. 55, 6

midder-niht

(n.)
Entry preview:

R. 13, 35. Æd middernæht, Lk. p. 7, 3 : Lk. L. R. 11, 5. [Cf. Ger. mitter-nacht from O. H. Ger. zi mittern naht.] (?)

midde-winter

Entry preview:

, Lk. 1, 26, rbc. Add

midlen

Entry preview:

Wé anféngum þíne mildheortnesse on þám midlene þínes temples ( in medio templi tui ), R. Ben. 83, 24. Add