Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽ-lenge

(n.)
Grammar
ǽ-lenge, ǽlinge

tedium, weariness

Entry preview:

tedium, weariness Ðý lǽs ǽlinge út ádrífe selflicne secg, (Met. Einl. 6.)

Linked entry: æling

met-cund

(adj.)
Grammar
met-cund, (? meter-cund, q. v.); adj.

Metrical

Entry preview:

Metrical Ðý metcundan (dymetcunda, Wrt.), Wrt. Voc. ii. 75, 30. v. next word

weorold-ríce

(adj.)
Grammar
weorold-ríce, adj.
Entry preview:

Having worldly power or wealth Sum dýre bið woruldrícum men. Exon. Th. 295, 26 ; Crä. 39. Nǽnigum woruld-rícum men ne cininge sylfum, Blickl. Homl. 223, 27.

Linked entry: ríce

ge-breówan

(v.)
Entry preview:

to brew Genim alomalt mid ðý wætere, gebreów mid grýt cumb fulne ealað mid ðý wætere. Lch. iii. 28, 8. Ne bið ðǽr nǽnig ealo gebrowen, Ors. 1. 1; S. 20, 19. Ne dranc hé wínes drenc, ne nánes gemencgedes wǽtan ne gebrowenes, Hml. Th. i. 352, 7

Linked entry: breówan

ofermódlíce

(adv.)
Entry preview:

Ðý lǽs ǽnig durre on eáðmódnesse híwe hit ofermódlice ( superbe ) forcweðan, Past. 51, 3. Add

for-grówan

(v.)
Grammar
for-grówan, p. -greów, pl. -greówon; pp. -grówen [for-, grówan to grow]

To grow upgrow intoincrescĕre

Entry preview:

To grow up, grow into; increscĕre Se ǽr in dæge wæs dýre, scríðeþ nú deóp feor, brondhord geblówen, breóstum in forgrówen copper was dear in [that] day, now it circulates wide and far, an ardent treasure flourishing, grown up in the hearts, Exon. 94

gullisc

Entry preview:

Mid ðý gulliscan seolfre oferworht, . and mid dám neorxna-wonges compgimmum ástǽned, Sal. K. 150, 9. ?

un-þurhsceótendlíc

(adj.)
Grammar
un-þurhsceótendlíc, adj.

Impenetrable

Entry preview:

Impenetrable Mid ðý unþurhsciótendlícre gescyldnesse gescyld mé inpenetrabili tutela me defende, Lchdm. i. lxix, 5

dómisc

(adj.)
Grammar
dómisc, adj.
Entry preview:

Of the final judgement, of doomsday Mid ðý dómiscan fýre onǽled, Sal. K. 148, 30

wærlan

(v.)
Grammar
wærlan, p.de

To wend, turn

Entry preview:

To wend, turn Ðona foerde ł mið ðý wærlde praeteriens, Jn. Skt. Lind. 9, 1

Linked entry: ge-wærlan

dæg-fæsten

(n.)
Grammar
dæg-fæsten, es; n. [fæsten a fast]

A day's fastdiei jejunium

Entry preview:

A day's fast; diei jejunium Is se ǽresta lǽcedóm dægfæsten, ðæt mon mid ðý ða wambe clǽnsige, ðæt hió ðý ðe leóhtre sié the first remedy is a day's fast, that, with that, a man may cleanse the stomach, that it may be the lighter, L.

Linked entries: dæg-swǽsendo fæsten

orsorglíce

(adv.)
Grammar
orsorglíce, adv.

without anxietycarelessly, rashlysecurely, safely

Entry preview:

Hí woldon ðý máran anweald habban, ðæt hý mihton ðý orsorglícor ðissa woruldlusta brúcan, Bt. 24, 2 ; Fox 82, 15. Sió nafu færþ micle fæstlícor and orsorglícor ðonne ða felgan, 39, 7 ; Fox 220, 30

un-gecirred

(adj.)
Grammar
un-gecirred, adj.

Unconverted

Entry preview:

Unconverted Ðý læs ðe ǽnig ungecyrred woroldman mid ungewitte regules geboda ábrǽce, Lchdm. iii. 442, 1

ge-wésan

Entry preview:

Mid ecede gewésede, 200, 9. to dye Flýs deáge gewésan uellera furn inficere, An. Ox. 5196

forhtra

(adj.)

more fearful

Entry preview:

more fearful Ne beóþ gé ðý forhtran be ye not the more fearful, Cd. 156; Th. 194, 11

eástor-dæg

(n.)
Grammar
eástor-dæg, es; m.

Easter-day dies paschālis

Entry preview:

Easter-day; dies paschālis Ðý sylfan eástor-dæge on the same easter-day. Bd. 5, 23; S. 645, 36

hwǽte-cynn

(n.)
Grammar
hwǽte-cynn, es; n.
Entry preview:

Wheat-kind Hé ðé gesadade mid ðý sélestan hwǽtecynnes holde lynde adipe frumenti satiat te, Ps. Th. 147, 3

þínan

(v.)
Grammar
þínan, p. þán; pp. þinen
Entry preview:

To get moist or damp Dó on næsc, hæbbe him on, ðý læs hit þíne, Lchdm. ii. 36, 8

deáþ-drepe

(n.)
Grammar
deáþ-drepe, es; m.

Death-stroke letālis ictus

Entry preview:

Death-stroke; letālis ictus Ðý deáþ-drepe in the death-stroke, Cd. 167; Th. 209, 6; Exod. 495

undern-swǽsendu

(n.)
Grammar
undern-swǽsendu, pl.

Breakfast

Entry preview:

Breakfast Ðæt hé mid ðý biscope sǽte æt his undernswǽsendum ( ad prandium ), Bd. 3, 6; S. 528, 13