Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-líþewǽcan

Grammar
ge-líþewǽcan, l. ge-liþewǽcan, ge-leoþewǽcan,
Entry preview:

and add: to make pliant or flexible, restore the activity of Of slápe geliðewáhtum liðum wé árísað somno refectis artubus surgimus, Hy. S. 14, 20. <b>I a.</b> to refresh, revive :-- Geliþewǽc ús þínum bénum releva nos tuis precibus, Hy. S

ge-onlícan

(v.)
Grammar
ge-onlícan, p. ge-onlícte, ge-onlíhte
Entry preview:

To make like; reflex. with tó, to pretend to be Hé geonlícte (-líhte, v. l.) hine sylfne tó sumum ælþeódigum men peregrinum quempiam esse se simulans, Gr. D. 75, 4

Linked entry: on-lícan

ge-cnúwian

(v.)
Grammar
ge-cnúwian, pp. ge-cnúwad, ge-cnúad
Entry preview:

To pound together Genim rúdan and wermód, gecnúwa and meng wiþ eced and ele, Lch. ii. 18, 6: 12: 19. Gecnúa on ceald wæter, 20, 3: 94, 6: 322, 26. Finoles wyrttruman gecnúadne, 30, 6

ge-toge

Grammar
ge-toge, l. ge-tog, ge-toh,
Entry preview:

and add: a contraction, drawing together Wið þá cynelican ádle þe man auriginem nemneð, ꝥ ys on úre geþeóde þǽra syna getoh and fóta geswel, Lch. i. 190, 15. Wið sina getoge, iii. 70, 26. Fore syna getoge, 110, 25. that with which one draws, a trace

ge-þeóstrian

(v.)
Grammar
ge-þeóstrian, ge-þiéstrian, ge-þístrian to darken.
Entry preview:

Take here <b>ge-þiostrian</b> in Dict., and add Ðá mód ðe nán sceadu geðiéstrað ðǽre twiefealdnesse, Past. 243, 23. Sunna ofer geðióstrad bið sol obscurabitur, Mt. L. 24, 29

ge-heald

(n.)
Grammar
ge-heald, ge-hæld.
Entry preview:

Substitute: <b>ge-heald,</b> es; n. observation, marking, noticing Ríce Godes ne mið gehald tó cymende regnum Dei non cum obseruatione uenturum, Lk. p. 9, 10. the observance of something prescribed, holding, keeping Gewrit be gehealde rihtra

ge-smirian

(v.)
Grammar
ge-smirian, l. ge-smirwau.
Entry preview:

Take here <b>ge-smyrian</b> in Dict., and add Gesmirwid delibutus, Wrt. Voc. ii. 106, 37. Gesmired dilibatus, 70, 5. Gesmyred delibatus, 26, 27. Gesmyrede and gehyrde lita, 51, 49. to smear with grease Mycgerne gesmired seuo madefactus (

ge-wurde

(v.)
Grammar
ge-wurde, of ge-weorþan.

wasthast been

Entry preview:

wast, hast beenAndr. Kmbl. 1100; An. 550 2nd sing. p. of ge-weorþan: ge-wurde happened, Andr. Kmbl. 1115; An. 558; p. subj. of ge-weorþan: ge-wurdon happened, Ors. 5, 10; Bos. 108, 16. p. pl. ;

ge-ecgan

(v.)
Grammar
ge-ecgan, p. ge-egede
Entry preview:

To harrow Se lyðra þe ǽgðer ge sǽwð ge lasor ge coccul on manna æceron, and syððan hit grymlíce geegð mid sace and wrace, Angl. viii. 300, 25

Linked entry: ecgan

ge-liger

Grammar
ge-liger, l. ge-ligere (ge-ligre),
Entry preview:

and add Geligere adulterium, Wrt. Voc. ii. 7, 76. Ic eom ondetta sodomiscre synne þe hié on gegyltan, þæt is geligre, Angl. xi. 98, 21. Geligeres prostibuli (v. forlig-gang), Wrt. Voc. ii. 65, 77. Þurh ꝥ grimme bismergleów þæs mánfullan geligeres, Hml

ge-líffæstan

(v.)
Grammar
ge-líffæstan, ge-líffæstian; p. ge-líffæste, ge-líffæstade; pp. ge-líffæst, ge-líffæsted.
Entry preview:

to make alive. of physical life Se Fæder áwecð þá deádan and gelíffæst, Jn. 5, 21. Þurh þone gást syndon gelíffæste ealle þá gesceafta þe se Fæder gesceóp, Hml. A. 2, 20. of spiritual life Þú gelíffæst mé viuificabis me, Ps. L. 137, 7: 142, II. Swá

ge-reca

(n.)
Grammar
ge-reca, (v. ge-rec). l.
Entry preview:

ge-recu

ge-stillan

(v.)
Grammar
ge-stillan, ge-stellan, ge-styllan; p. ed.
Entry preview:

Take here ge-styllan in Dict., and add: To reach by leaping (v. stellan to leap), to assail, attack (of disease) Hé wæs gestelled (correptus) mid feferádle, Gr. D. 276, 13. Gestelled and geðreád, 286, 16: 288, 8. Gestelled ( per-cussus) mid mettrumnesse

ge-gymian

(v.)
Grammar
ge-gymian, ge-gymman, ge-gymmian.
Entry preview:

to pierce, cut into the flesh Gif man sié gegymed, and þú hine gelácnian scyle . . . ꝥ dolh rét mid ealdan spice, Lch. ii. 352, 18-354, 5: 304, 12. Gif man gegemed weorðeð, .xxx. sciłł. gebéte, Ll. Th. i. 18, 8

ge-mæc

Grammar
ge-mæc, ge-mæcc, ge-mæce.
Entry preview:

Gemæc compar germane, similis fratri, Wrt. Voc. ii. 132, 75. Of ðǽre wísan mæg beón ongyten, ꝥ heora bégra geearnung wæs gemæce (mæcc ?; -mæc, v.l.) qua ex re colligitur, quia utrorumque par fuerat meritum, Gr. D. 313, 23. Add

ge-orrettan

(v.)
Grammar
ge-orrettan, ge-onrettan, ge-órettan
Entry preview:

to disgrace, put to shame Georrettan infamare, Wrt. Voc. ii. 92, 34: 47, 26. Ealle beóð geórette, eác gescende confundantur, Ps. Th. 82, 13. Elle genóman æsnas his and geonrettæ ofslógun reliqui tenuerunt servos eius et contumelia adfectos occiderunt

Linked entries: ge-onrettæ ge-orettan

ge-brytan

Grammar
ge-brytan, l. ge-brýtan,
Entry preview:

and see ge-brítan

ge-daflíc

(adj.)
Grammar
ge-daflíc, l. ge-daflíce,
Entry preview:

and see ge-dafenlíce

ge-tyrian

(v.)
Grammar
ge-tyrian, l. ge-týrian,
Entry preview:

and see ge-teórian

ge-meted

(v.)
Grammar
ge-meted, = ge-mett

painted

Entry preview:

painted, Som. 143?