Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gold-fyll

(n.)
Entry preview:

gold-leaf, gold-foil Him an rǽd hiów rudaþ on þám ricge goldfylle (-felle [ in a later MS. ], 476, 58) gelíc glitonaþ Fénix, E. S. viii. 478, 61. (?)

Linked entry: gold-fell

hoc

(n.)
Grammar
hoc, gen. hocces

Hock, mallow

Entry preview:

Hock, mallow Hocces leáf, L. M. 3, 37; Lchdm. ii. 330, 3. Hocces moran, 41; Lchdm. ii. 334, 27. Hoc, Lchdm. iii. 22, 2

for-nirwan

(v.)
Grammar
for-nirwan, for-nirwian
Entry preview:

Ðǽre .x. niht (after Christmas) gif wind byð, treów byóð fornerwede (will come into leaf late?), Lch. iii. 164, 24

Linked entry: nirwan

consolde

(n.)
Grammar
consolde, an; f.

The herb comfrey consolida

Entry preview:

The herb comfrey; consolida Dó him Ðis to lǽcedóme, streáwbergean leáf, consolde, etc. give him this for a remedy, strawberry leaves, comfrey, etc. L. M. 3, 63; Lchdm. ii. 350, 27

laur

(n.)
Grammar
laur, lawer, es; m.

Laurelbay

Entry preview:

Laurel, bay Laures croppan, seáw, bléda, leáf, Lchdm. ii. 20, 17: 226, 2: 228, 25: 230, 3. Mid lawere gebeágod crowned with laurel, Blickl. Homl. 187, 27

hwíl-stycce

Entry preview:

Leáf ꝥ hé moste him sum hwílstycce gebiddan licentia paululum orandi Gr. D. 254, 24. Þéh þe þes middangeard sum hwílstycce cwéme, 258, 26. Hwílsticcu intervalla . Wrt. Voc. ii. 44, 61. Add

ge-buterod

(adj.; part.)
Entry preview:

buttered, dressed with butter Seóþ henne and hocces leáf on wætre, ádó þone fugel of and þá wyrta, sele súpan ꝥ broð wel gebuterod, Lch. ii. 336, 14

Linked entry: buterian

BLÆD

(n.)
Grammar
BLÆD, gen. blædes; nom. pl. blado, n.

A leaf, BLADEfolium palmulafolium

Entry preview:

A leaf, BLADE; folium palmula Brád blado broad leaves, Cd. 48; Th. 61, 8; Gen. 994. Róðres blæd the blade of an oar; palmula, Ælfc. Gl. 83; Som. 73, 77; Wrt. Voc. 48, 16

fyrþrung

Entry preview:

Ic on Róme be þes pápan fyrþrunge and leáfe mynster geworhte, Cht. Th. 116, 29. Weder hlúttor gesihð, ceápes ferðrunge hit getácnað, Lch. iii. 198, 17. Buccan gesihð, ferðrunge getácnað, 206, 2. Add

-mód

(suffix)
Grammar
-mód, Add: v. ǽ-, fast-, ge-, geþyld-, hefig-, hoh-, hræd-, leás- [v. leásmód-ness], lytel-, mád-, seóc-, stearc-, strang-, swǽr-, þole-, unrót-, wác-, weá-, wiþer-mód.

ymele

(n.)
Grammar
ymele, an; f.
Entry preview:

A scroll, leaf of paper Ymele sceda vel scedula, Wrt. Voc. i. 75, 15. Ymle scedula, 46, 69. Ðæt ðú ðás áne synne, ðe on ðyssere ymlan stent, þurh ðíne gebedu ádilige, Homl. Skt. i. 3, 642

wiþo-winde

(n.)
Grammar
wiþo-winde, (wiþ-), an; f.

Withy-windwith-windconvolvulus

Entry preview:

Wiþowindan leáf, 52, 6. Wiþewindan, 122, 18

Linked entries: wiþe-winde wiþ-winde

for-leósan

(v.)
Grammar
for-leósan, he -lýst; p. ic, he -leás, ðú -lure, pl. -luron; subj. pres. -leóse, pl. -leósen; p. -lure, pl. -luran, -luren; pp. -loren

To loselet godestroyamittĕreperdĕredestruĕre

Entry preview:

To lose, let go, destroy; amittĕre, perdĕre, destruĕre; — He wolde forleósan líca gehwilc he would destroy each body, Cd. 64; Th. 77, 26; Gen. 1281. His treowe for feógýtsunge forleósan fĭdem suam amōre pĕcūniæ perdĕre, Bd. 2, 12; S. 514, 40. Ic forleóse

Linked entry: be-leósan

heóp-bremel

(n.)
Grammar
heóp-bremel, es; m.

A dog-rose wild rosebramblebriar

Entry preview:

Heópbremles leáf leaves of the dog-rose, L. M. 2, 51; Lchdm. ii. 266, 8

ge-siftan

Entry preview:

Dele the passage, and add Genim gréne rúdan leáf, scearfa smale and cnuca swíðe, and beren meala gesift dó þǽrtó, Lch. iii. 8, 15. Þæt folc nam gesyft melu (conspersam farinam), Ex. 12, 34

porr

(n.)
Grammar
porr, es; n. (?)
Entry preview:

Nim merwes porres leáf, Lchdm. ii. 84, 31. Heáfdehtes porres, 230, 10. Dó sealt and merce tó, and porr, 284, 2. Por, 186, 19 : 278, 19

CAWEL

(n.)
Grammar
CAWEL, cawl, caul, es; m. COLE, colewort, cabbage; caulis, magudăris = μαγύδαρις , brassica, Lin
Entry preview:

H.] leáf fold it in the leaf of a cabbage, Herb. 14, 2; Lchdm. i. 106, 17. L. M. 1, 46; Lchdm. ii. 114, 22: 2, 24; Lchdm. ii. 214, 23. Sele him etan geso-denne cawel on gódum broþe give him colewort to eat sodden in good broth, L.

Linked entry: cál

plúm-treów

(n.)
Grammar
plúm-treów, es ; n.
Entry preview:

Nim plúmtreówes leáf, Lchdm. ii. 310, 19

hnut-beám

(n.)
Grammar
hnut-beám, es; m.

A nut tree;corylus avellana

Entry preview:

Hnutbeámes leáf, Lchdm. iii. 6, 15

tǽsl

(n.)
Grammar
tǽsl, tǽsel, e; f.

Teasel, teazle

Entry preview:

Plant Names) nemneþ, hafaþ leáf wiþerrǽde and þyrnyhte, and heó hafaþ on middan sumne sinewealtne crop and þyrnyhtne, Lchdm. i. 282, 15

Linked entry: wulfes-tǽsl