ge-gaderung
Entry preview:
Wið gehwylce gegaderunge, 322, 1 note
hleóþor
a sound ⬩ noise ⬩ voice
Entry preview:
Gehýrde heó cúðne swég and hleóðor heora bellan audiuit notum campanae sonum Bd. 4, 23; Sch. 477, 16.
á-drífan
to drive, cause to move (with violence) ⬩ to drive off, drive away ⬩ expellere, repudiare
Entry preview:
Hié ðone cyning norþ ofer Temese ádrifon, Chr. 823; P. 60, 15. Ádrífende pellentes, Wrt. Voc. ii. 92, 63. Ádrifen, bewered wǽre arceretur, 3, 52. Ádrifen elim(in)atus, 76, 58. Ádrifene eliminate, 96, 17.
a-lýsan
To let loose ⬩ free ⬩ deliver ⬩ liberate ⬩ to pay for loosing ⬩ to pay ⬩ redeem ⬩ ransom ⬩ liberare ⬩ redimere
Entry preview:
Ða ðe ic na reáfode ðá ic alýsde quæ non rapui tunc exsolvebam, Ps. Spl. C. 68, 6: 48, 7. Ðú beó fram him alýsed liberatus sis ab illo. Lk. Bos. 12, 58.
DOCCE
Entry preview:
wyrt ðe man lăpăthum, and óðrum naman docce nemneþ, biþ cenned on sandigum stówum, and on ealdum myxenum this herb which is called lăpăthum, and by another name dock, is produced in sandy places, and on old dunghills, Herb. 14, 1; Lchdm. i. 106, 10-12, note
lor
Loss ⬩ destruction
Entry preview:
hí ne mágon, ðonne is him tó ondrǽdenne ðæt him weorþe tó lore ðæt hié tó ryhtre tíde gefolgian meahton, ðæt is se wisdóm, ðe hié ǽr tíde wilniaþ and eówiaþ, ac hé him wyrþ ðonne swíðe ryhtlíce tó lore admonendi ne, cum arripiunt intempestive, quod non
módigian
to be or become proud ⬩ to glory ⬩ exult ⬩ to take offence through pride ⬩ to bear one's self proudly ⬩ impetuously
Entry preview:
Ðǽr ǽr wegas lágon mere módgode (v. módig, IV.) where before ran the roads, now raged the sea, 166; Th. 206, 27; Exod. 458. Similar entries v. ofer-módigian
Linked entry: módegian
ge-feoht
A fight ⬩ battle ⬩ contest ⬩ war ⬩ preparation for war ⬩ prælium ⬩ pugna ⬩ congressio ⬩ bellum ⬩ procinctus
Entry preview:
In. 6; Th. i. 106, i, note 1. Gefehto and woeno gefehtana prælia et opiniones præliorum, Mt. Kmbl. Lind. 24, 6
ge-samnian
to gather, collect ⬩ congrĕgāre, collĭgĕre ⬩ to unite, join ⬩ consŏciāre, jungĕre ⬩ To collect, come together ⬩ congrĕgāri, convĕnīre
Entry preview:
Us gesamna of wídwegum congrĕga nos de nātiōnĭbus, 105, 36. Wæs eall-geador to ðam þingstede þeód gesamnod the people was collected together in the public place, Andr. Kmbl. 2198; An. 1100: Elen. Kmbl. 563; El. 282.
Linked entries: samnian ge-somnian
stefn
Entry preview:
. :--- Se ðornðære gítsunga ne wyrð forsearod on ðæem helme gif se wyrttruma ne biþ færcorfen oððe forbærned æt ðæm stemne si radix culpae non exuritur, nunquam per ramos avaritiae spina siccatur, Past. 45, 3; Swt. 341, 11. <b>I b.
Linked entries: stemn rád-stefn stefn-mǽlum emb-stemn stæfn
botl
Entry preview:
Th. ii. 144, 3. ꝥ se líg náht þǽre burge botles ne gehrínan ne dorste ut flamma contingere quidquam aedi-ficii non auderet, Gr. D. 48, 11.
for-cúþ
unclean ⬩ worthless
Entry preview:
For þon Antiochus giémde hwæt hé hæfde monna gerímes, and ne nóm náne ware húlice hié wǽron, for þon hiera wæs má forcúþra þonne altǽwra qui cum in exercitu centum millia armatorum habere uideretur, ducenta millia amplius calonum atque lixarum inmixta
full-fremman
Entry preview:
Yrre ne sceal mon fullfremman (ful-, v. l.) iram non perficere, R. Ben. 17, 5. Ne gǽlð ús nán ðing te fullfremmanne ðá gódan weorc, Past. 445, 30.
ge-gódian
Entry preview:
Gegódigende mænige locupletantes multos, Scint. 178, 7. to endow with non-material objects Getincnesse gegódod facundia fretus, An. Ox. 126. Gegódedum praedito, i. ditato (facundia dictandi ), 911. Galdre gegódedum necromantia freto, 4133.
ge-lustfulling
Entry preview:
Ná mid ege helle, ac mid Cristes lufan and gelustfullunge mihta non timore gehennae, sed amore Christi et delectatione virtutum, R. Ben. I. 36, 17.
ge-manigfildan
Entry preview:
S. 15, 41. the object non-material Þú gemænigfyldest þíne mǽrsunge, Ps. L. 70, 21. [For] gemænigfyldre ofermódnesse propter publicatam insolentiam, An. Ox. 8, 389.
Linked entries: ge-mænigfildan ge-menigfealdan
ge-sceáwian
Entry preview:
L. 10, 14 note. Gesceáwiað eów selfe considerans te ipsum, Past. 159, Gif hé hæbbe ealle on fóðre tó ágifanne, gesceáwige mon, ágife ealle if he have to pay all in fodder, let the matter be looked into, let him pay all. Ll. Th. i. 140, 9.
ge-segen
Entry preview:
Ne gelýfde ic ǽniges monnes gesegenum swá fela wundorlicra þinga non crediderim cuiquam esse tot prodigia, Nar. 2, 10
gryre
Entry preview:
Ne mæg nǽnig gryre máre geweorðan nor can any terrible time exceed this, Dóm. 43. Hié of þám grimman gryre (the fiery furnace) glade treddedon, Dan. 439.Gyllende gryre (with the roaring waves of the Red Sea), Exod. 489.
hirwan
to despise ⬩ scorn ⬩ derision ⬩ scorn ⬩ to blaspheme ⬩ blame
Entry preview:
Th. i. 334, 1. of calumny, backbiting Ne ǽnig man óþerne bæftan ne tǽle ne hyrwe tó swýðe, Wlfst. 70, 15. to blaspheme, blame Ná þás gereccende þíne [Dryhten in mé] ic hyrwe gesceafte non haec narrans tuam Domine in me blasphemo creaturam, Angl. xi.