folc-cwén
Folk's queen ⬩ queen of the people ⬩ pŏpŭli rēgĭna
Entry preview:
Folk's queen, queen of the people; pŏpŭli rēgĭna Eóde freólícu folc-cwén to hire freán sittan the noble queen of the people went to sit by her lord, Beo. Th. 1286; B. 641
ge-þafa
Entry preview:
-þafera. 1. add: where a charge is admitted Swá hé eádmódra beó and his gyltes geþafera ( quantum plus se culpabilem asseruit ), swá micle mildelícor him ma(n) déme, Chrd. 29, 1
syde
Entry preview:
A decoction, the water in which anything has been seethed or boiled Ðysse sylfan wyrte syde ðære tóþa sár gelídigaþ, gyf hyne man swá wearmne on ðam múþe gehealdeþ, Lchdm. i. 280, 3
un-druncen
Not drunk ⬩ sober
Entry preview:
Not drunk, sober Hé suá micle bet his ágen dysig oncnéw suá hé undruncenra wæs he recognized his own folly so much better as he was more sober, Past. 40; Swt. 295, 8
un-forrotigendlíc
Not liable to decay ⬩ imperishable ⬩ incorruptible
Entry preview:
Not liable to decay, imperishable, incorruptible Beó his calic of clǽnum antimbre geworht unforrotigendlíc, gylden oððe seolfern oððe tinen, L. Ælfc. C. 22; Th. ii. 350, 23. Unforrotiendlíc, 36; Th. ii. 360, 42
Linked entry: -rotigendlíc
unriht-dǽd
Evil-doing
Entry preview:
God wyle ðæt Sunnandæg freóls beó fram eallum unrihtdǽdum and þeówétlícum weorcum, Wulfst. 292, 7
un-scoren
Unshorn ⬩ unshaven
Entry preview:
Hí beón unscorene sint inrasi, Anglia xiii. 408, 609. Hí lange tíd eodon ealle unscorene and sídfeaxe, Ap. Th. 6, 12
Linked entry: sceran
un-wilsumlíce
Against one's will ⬩ not of one's own accord
Entry preview:
Against one's will, not of one's own accord Se sceal nýde on helle duru unwilsumlíce geniþerad gelǽded beón necesse habet in januam inferni non sponte damnatus introduci, Bd. 5, 14; S. 634, 20
Linked entry: wilsumlíce
ge-gyrdan
Entry preview:
Luna beón gegyrd (cingi ), Lch. iii. 206, 19. Add
orsorg-leás
Entry preview:
For þan ne sceal nǽfre se crístena man beón orsorhleás (-lic ?), Verc. Först. 138. 16
up-riht
upright ⬩ erect ⬩ lying with the face turned upwards.
Entry preview:
upright, erect Ic uppriht ástód, Beo. Th. 4191; B. 2092. Mannum hé gesealde uprihtne gang, Homl. Th. i. 276, 4. lying with the face turned upwards. Upriht ástreht supinus, Hpt. Gl. 457, 33
wín-ræced
A house where there is feasting ⬩ a palace
Entry preview:
A house where there is feasting, a palace Wínreced, goldsele gumena (Hrothgar's palace), Beo. Th. 1433; B. 714. Ðæt wínreced, gestsele, 1991; B. 993. Hornsalu wunedon wéste wínræced, Andr. Kmbl. 2319; An. 1161
Linked entry: wín-ærn
nytt
Useful ⬩ profitable ⬩ advantageous ⬩ beneficial
Entry preview:
Th. 10, 13; Gen. 156 : Beo. Th. 1592; B. 794. Nis nǽnig mǽre mægen, ðisse menniscan tydernesse nyttre, Blickl. Homl. 31, 30. Hé cwæþ, ðæt nyttre wǽre ðæt hié man gesealde, 75, 22. Wé mágon beón nyttran æt him, Past. 32; Swt. 211, 21.
BRAND
a BRAND, fire-brand, torch; ⬩ titio, torris ⬩ a burning, flame, fire; ⬩ incendium, flamma, ignis ⬩ A sword; ⬩ ensis
Entry preview:
Reóteþ meówle, seó hyre bearn gesihþ brondas þeccan the woman weeps, who sees the flames covering her child, Exon. 87 b; Th. 330, 7; Vy. 47. Ða beágas sceal brond fretan fire shall consume the rings, Beo.
Linked entry: brond
neódian
to be necessary
Entry preview:
to be necessary
-íþan
Entry preview:
to be gentle
byrdan
Entry preview:
to be born
ge-súwian
to be silent
Entry preview:
to be silent
gýmen
Care ⬩ heed ⬩ solicitude ⬩ diligence ⬩ superintendence ⬩ rule ⬩ cura
Entry preview:
Ben. interl. 27, Lye