Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-teóþian

(v.)
Entry preview:

wolde his irfe geteóðian, Past. 101, 17. Add

ǽrend-wreca

(n.)
Grammar
ǽrend-wreca, an ; m.

A messengerambassadornuntiuslegatus

Entry preview:

He sende ǽrendwrecan in Gallia ríce he sent ambassadors; into the kingdom of the Gauls, 2, 6; S. 508, 33

Linked entry: wreca

an-æðelian

(v.)
Grammar
an-æðelian, p. ode, ade; pp. od, ad; v. trans. [an = un not, æðelian to ennoble]

To dishonourdegradeignobilem reddere

Entry preview:

To dishonour, degrade; ignobilem reddere And ðonan wyrþ anæðelad óþ-ðæt he wyrþ unæðele and thence becomes degraded till he is unnoble, Bt. 30, 2; Fox 110, 22: Bt. Met. Fox 17, 53; Met. 17, 27

be-deáglian

(v.)
Grammar
be-deáglian, bi-deáglian; p. ode; pp. od

To hidecoverconcealkeep close or secretoccultareabscondere

Entry preview:

To hide, cover, conceal, keep close or secret; occultare, abscondere Me ne meahte monna ǽnig bi-deáglian hwæt he hogde nobody could conceal from me what he meditated, Exon. 51 a ; Th. 177, 12; Gú. 1226

Linked entry: bi-deáglian

Deórbý-scír

(n.)
Grammar
Deórbý-scír, Deórbí-scír,e ; f. [Brom. Derbyschire]

DERBYSHIRE ager Derbiensis

Entry preview:

DERBYSHIRE; ager Derbiensis He fór súþ mid ealre ðære scíre, and mid Snotinghamscíre, and Deórbýscíre [Deorbíscíre, Erl. 194, 20] he went south with all the shire, and with Nottinghamshire, and Derbyshire, Chr. 1065; Erl. 195, 35

efe-lang

(adj.)
Grammar
efe-lang, adj. [= efen even, lang long]

Even-long, equally long, oblongæque longus, oblongus

Entry preview:

Provncl. evelong = oblong ]; æque longus, oblongus Ðæt hol ðæt he efe-lang ǽr gefylde the oblong hole which he filled before, Exon. 112 b; Th. 431, 13; Rä. 45, 7

freó-riht

(n.)
Grammar
freó-riht, es; n.

A free rightcommon rightright of a freemanlibĕrōrum et ingenuōrum jus

Entry preview:

A free right, common right, right of a freeman; libĕrōrum et ingenuōrum jus He ne beó syððan ǽniges freórihtes wyrðe he shall not afterwards deserve any free right, L. C. S. 20; Th. i. 386, 22

ge-æbiligan

(v.)
Grammar
ge-æbiligan, p. de; pp. ed

To make angryoffendirrītāri

Entry preview:

To make angry, offend; irrītāri - Ðone ðe he ǽr mid forsewennysse geæbiligde whom he had before angered by negligence, Homl. Th. ii. 592, 16. Gif hí us geæbiligdon if they have offended us, ii. 100, 33

ge-anwyrde

(adj.)
Grammar
ge-anwyrde, adj.

Knownmanifestconfessedprofessus

Entry preview:

He ðæs geanwyrde wæs ætfóran eallum ðám mannum he confessed it before all the men, Chr. 1055; Erl. 189, 5

Linked entry: ge-wyrde

ge-dieglan

(v.)

To hidecovervelare

Entry preview:

To hide, cover; velare He wolde ðara scamfæstna giemelieste mid líðelícum wordum gedieglan he would cover [velare] the negligence of the modest with gentle words, Past. 31, 2; Swt. 207, 23; Hat. MS. 39 b, 23

or-met

(adj.)
Grammar
or-met, or-mett, -mete; adj.
Entry preview:

mid ormettum mynum mé gefretewode he decked me with priceless jewels, Homl. Skt. i. 7, 37

eánian

(v.)
Grammar
eánian, eánigan; part. eánigende; p. eánode; pp.eánod [eáw=eówu a female sheep, a ewe]

YEAN, bring forth as a eweenīti, parturīre

Entry preview:

To YEAN, bring forth as a ewe; enīti, parturīre He genam hine of eówedum sceápa, fram eánigendum he genam hine sustŭlit eum [Dāvĭdem] de grĕgĭbus ovium, de post fetantes [oves] accēpit eum, Ps. Lamb. 77, 70

Linked entry: eácnian

slítere

(n.)
Grammar
slítere, es; m.

a wasterdestroyera consumer of fooda glutton

Entry preview:

Ð á sǽde him. ðæt wǽre cyrican slítere Wulfst. 235, 24. a consumer of food, a glutton Slíteras lurcones, Wrt. Voc. ii. 52, 26. VI

sigefæstness

(n.)
Grammar
sigefæstness, e ; f.
Entry preview:

Victoriousness, triumph wítgode be Cristes sigefæstnesse, ðá ðá on heofonas ástáh, Ps. Th. 23, arg. Ðeáh ánra gehwylc wind hæbbe twelf sigefæstnissa, Salm. Kmbl. 152, 3. Sigefæst*-*nissum triumphis, Rtl. 93, 7 : 75, 19

Linked entry: sigorfæstness

un-gedæftlíce

(adv.)
Grammar
un-gedæftlíce, -gedæftelíce; adv.

Unseasonablyunsuitably

Entry preview:

Ðeáh cuǽde un[ge]dæftelíce, cuæð ðeáh ǽr gedæftelíce ' insta opportune, importune.' Dicturus importune praemisit opportune, Past. 15; Swt. 97, 16

Linked entry: un-dæftelíce

un-hádian

(v.)
Grammar
un-hádian, p. ode

To deprive of orders

Entry preview:

To deprive of orders Sý unhádod ordine suo privetur, L. Ecg. C. 6; Th. ii. 138, 22. Sume wyllaþ ðæt sig eft unhádod nonnulli volunt ut denuo ordine caveat, 3; Th. ii. 136, 36

Cent-land

Entry preview:

wið þá Brettas gefeaht, and gefliémed wearð on þǽm londe þe mon hǽt Centlond. Raþe þæs gefeaht wiþ þá Brettas on Centlonde, and hié wurdon gefliémede, Ors. 5, 12; S. 238, 19-21. Add

in-cofa

Entry preview:

Þá ætstód fǽrlíce ætforan þám þrexwolde, cwæð ꝥ egeslicne feónd on þám incofan gesáwe, Hml. S. 31, 530. [Tó] incofu[m] [ad cordis] penetralia, An. Ox. 5407. Add

lǽwa

Entry preview:

is mín lǽwa hic me tradet Hml. . Th. ii. 244, 5. Hwílon cweþað preóstas ꝥ Crístes lǽwa . . . mage wið Críst hine betellan, swilce neádunge gefremode ꝥ fácn wið hine, Hml. S. 27, 157. Add

un-fæstnian

(v.)
Entry preview:

to unfasten, detach Hæfð þæt dióful geworht bogan and strǽla . . . and ǽlce dæge þæs diófles willa bið ꝥ þissa strǽla nán ne sié geunfæstnod, gif findan mæg hwsér hié áfæstnian mæge, Verc. Först. 165.] [