un-leánod
Not repaid
Entry preview:
Not repaid Ic wille, gif ic ǽnigum menu ǽnig feoh unleánod hæbbe, ðæt míne mágas ðæt geleánian, Chart. Th. 491, 5
un-leóf
Not dear ⬩ not beloved ⬩ odious ⬩ hateful
Entry preview:
Not dear, not beloved, odious, hateful Sodomware, Gode unleófe, Cd. Th. 148, 6; Gen. 2452. Gigantmæcgas, Gode unleófe, Metode láðe, 77, 1; Gen. 1268. Wigláf seah on unleófe ( the followers who had failed Beowulf in his need ), Beo. Th. 5719; B. 2863
abbod-leást
Entry preview:
Lack of an abbot Ðæt mynstres þincg ne forwyrþan for abbudleáste ut non res monasterii abbatis privatione depereant, C. D. B. i. B. 155, 37
andgit-leást
Entry preview:
Want of understanding, senselessness Hwónlíce fremað þæs mannes líf ðe for andgitleáste ne cann his mód áwendan tó ðám écan lífe, Hml. Th. ii. 442, 9. Be andgytléste, Wlfst. 47, 11. Ongeán þám andgyte þe of Godes gyfe cymð se deófol sǽwð angytléste
a-lefan
Entry preview:
Substitute: <b>á-léfian,</b> -léwian; p. ode, ede; p. od, ed To mate weak, sick, to maim, lame, cripple. of living creatures Antecríst áléuað and geuntrumað ðá hálan, Hml. Th. i. 4, 22. Hé ealle ðá gehǽlde þe ðá drýmen áléfedon, ii. 472,
á-león
Entry preview:
To lend Álíh accommoda, Rtl. 41, 23
Linked entry: león
beorh-leóde
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
eást-leóde
Entry preview:
Eastern people, orientals Hé scare hæfde eást*-*leóda þeáwe habuerat tonsuram more orientalium, Bd. 4, 1; Sch. 339, 15
efen-leóf
Entry preview:
Equally dear Nýdþeówas sind Gode efenleófe and þá ðe syndon freólse, Ll. Th. ii. 314, 11. v. em-leóf in Dict
Linked entry: leóf
ele-leást
Entry preview:
Lack of oil For eleleáste, Gr. D. 44, 21
el-lende
Entry preview:
Foreign parts Oþþe on ellende (ælþeóde, v. l.) oððe on heora ágenre gecýþþe, Bt. 27, 3; F. 98, 34. On ellende apud exteras nationes, 27, 4; F. 100, 10. In ellende ł in elðióde gefoerde peregre profectus est, Mt. R. 21, 33. On ellende færende peregre
fela-leóf
Entry preview:
Add:
fram-léce
Entry preview:
Having the looks averted Framléce aversa, Germ. 401, 41. Cf. léc
Linked entry: -léce
ge-leáfa
Entry preview:
Add: the mental action, condition, or habit of trusting to a person or thing, trust, faith Þín ágen geleáfa þe hæfþ gehǽledne fides tua te saluum fecit, Bl. H. 15, 27: Mk. 10, 51: Lk. 18, 41. Þín geleáfa ( belief in thee ) on úrum móde þurhwunige, Hy
ge-léfed
Entry preview:
Add: weakened, injured, infirm Gif nýten byð deád oððe geléwed si jumentum mortuum fuerit aut debilitatum, Ex. 22, 10, 14. Oð ꝥ se dǽl þæs líchoman þe ádeádode wæs and geléwed tó þǽre ǽrran hǽlo becume, Lch. ii. 284, 18. Hé gehǽlde mistlíce gebrocode
ge-léwan
Entry preview:
Dele, and see ge-léfed
hand-leng
Entry preview:
hand's length Gyf þú peran wille . . . geþeód þíne fingras tósomne forð handlenge if yow want a pear . . . join your fingers together projecting out their full length, Tech. ii. 124, 19