Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

scín-seóc

(adj.)
Grammar
scín-seóc, adj.
Entry preview:

Haunted by apparitions Scínseócum men wyrc drenc of hwítes hundes þoste, Lchdm. i. 364, 4

weall-clif

(n.)
Grammar
weall-clif, es; n.

A steep cliff

Entry preview:

A steep cliff Hí scufon wyrm oferweallclif, léton wǽg niman, Beo. Th. 6255; B. 3132

Linked entry: weall

blód-ryne

Entry preview:

Ðeós wyrt þone blódryne gewríð, Lch. i. 306, 22. Hé blódrynas áfeormaþ, 300, 16. Add

ge-wésan

Entry preview:

Add: to steep, soak: — Genim þás ylcan wyrte, and gecnúwa hý mid smeruwe, and gewæsc (-wés, v. l. ) mid ecede, Lch. i. 104, 2: 204, 19. Genim þás wyrte and rosan wós on wíne gewésed, 214, l.

wel-stincende

(adj.)
Grammar
wel-stincende, adj. (ptcpl.)

Fragrantsweet-smelling

Entry preview:

Fragrant, sweet-smelling Wyrta swíðe welstincenda olera bene olentia Past. 57; Swt. 439, 33

hunig-flówende

(adj.)
Grammar
hunig-flówende, adj.

mellifluous

Entry preview:

Flowing with honey, dropping honey, mellifluous Wyrta geblówene hunigflówende, Exon. 51 a; Th. 178, 26; Gú. 1250

posling

(n.)
Grammar
posling, es ; m.
Entry preview:

A pill Wyrc lytle poslingas feówer make four little pills, Lchdm. i. 76, 23. v. preceding word

milte-seóc

Entry preview:

Add: milt-seóc Wið miltan sáre, genim þás wyrte. . . heó þone miltseócan gehǽleþ, Lch. i. 276, 16

be-wrítan

Entry preview:

Gá tó ðǽre wyrte and bewrít hý ábútan mid ánum gyldenan hringe, Lch. i. 112, 22. Add

hǽwen

(adj.)
Grammar
hǽwen, adj.

Blue, azure, purple, discoloured

Entry preview:

Genim ðás wyrte ðe grécas brittanice and engle hǽwen hydele, Herb. 30; Lchdm. i. 126, 6. Hǽwene hnydele, iii. 24, 8.

mersc-mealwe

(n.)
Grammar
mersc-mealwe, an; f.

Marsh-mallow

Entry preview:

Ðeós wyrt ðe man hibiscum and óðrum naman merscmealwe (-mealuwe, MS. B.) nemnaþ, Herb. 39; Lchdm. i. 140, 3-5. Merscmealwan crop, L. M. 3, 63; Lchdm. ii. 350, 24. Nim merscmealwan, 3, 8; Lchdm. ii. 312, 12

Linked entry: mealwe

for-hǽtan

(v.)
Grammar
for-hǽtan, p. te

overheat

Entry preview:

To make too hot, overheat Se mon wyrð tó swíþe forhǽt, Lch. ii. 244, 8

Linked entry: hǽtan

more

Grammar
more, moru.
Entry preview:

Hé leofode on wǽstene be wyrta morum lange, Hml. S. 31, 195. [v. N. E. D. more.] Add: —

swétness

Grammar
swétness, <b>. I.</b>
Entry preview:

Hí ealle þá stówe gemétton mid ambrosie þǽre wyrte swétnysse ( ambrosiae odore ) gefylde, Guth. Gr. 168, 130. Add

ge-cwéme

Entry preview:

H. 43, 21. convenient, suitable, fit. fit for (tó) a purpose Seó wyrt is tó lǽcedómum wel gecwéme, Lch. i. 260, 4.

bile-wit

(v.)
Grammar
bile-wit, -wite, -witt, -witte, -wet, -hwit.

plausible

Entry preview:

Add: generally in a good sense Biluit mansuetus, Mt. L. 21, 5. Bilwit simplex, Lk. L. 11, 34. Bilewite mitis, Ps. Spl. 85, 4. Bilwite (bylehwit later MS.), Mt. 11, 29. Iacob wæs bilewitte (simplex) man, Gen. 25, 27. Basilius se bylewitta (-wyta, v. l

ge-portian

(v.)
Grammar
ge-portian, p. ode; pp. od

To beat, poundcontundĕre

Entry preview:

To beat, pound; contundĕre Geporta ða wyrta tosomne pound the herbs together, Lchdm. iii. 4, 10

un-wegen

(adj.)
Grammar
un-wegen, adj.

Unweighed

Entry preview:

Unweighed Ðera óðera wyrta ǽlces healues penincges gewihta, and vi pipercorn unwegen, Lchdm. i. 376, 7

wóh-bogen

(adj.)
Grammar
wóh-bogen, adj.

Bentcrooked

Entry preview:

Bent, crooked Wyrm wóhbogen the crooked (cf. Job 26, 13) serpent, Beo. Th. 5646; B. 2827

scyld-frecu

(n.)
Grammar
scyld-frecu, e;
Entry preview:

f Guilty greed Mé ( Eve ) scyhte tó scyldfrece fáh wyrm þurh fægir word, Cd. Th. 55, 23; Gen. 898

Linked entry: frecu