Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-cyrnlad

Entry preview:

Gecyrnlude appla mala granata, An. Ox. 3841. Gecyrnlode, 2, 258. Add

ge-cyrran

Similar entry: ge-cirran

ge-cyrtenlǽcan

(v.)
Grammar
ge-cyrtenlǽcan, p. -lǽhte
Entry preview:

To make sweet Gecertenlǽhte indulcauit (the Latin is: Mellitus versuum epigrammatibus inculcauit ), An. Ox. 5408

Linked entry: cyrtenlǽcan

ge-cýþedness

(n.)
Grammar
ge-cýþedness, e ; f.
Entry preview:

Testimony Gecýþednesse testimonium, Ps. L. 121, 4

Linked entry: -cýþedness

ge-dæf

(adj.)
Grammar
ge-dæf, Wülck. Gl. 257, 30.

Similar entry: ge-þæf

ge-dæftan

Entry preview:

Ðonne sió ungedæftnes hit ne cann eft gedæftan si habere importunitas opportunitatem nescit, Past. 97, 19. Hé hét þí gedæftan ꝥ deófles templ, Hml. S. 4, 369. Add

ge-dæftness

Linked entry: -dæftness

ge-dǽle

(n.)
Grammar
ge-dǽle, (?), es; n.
Entry preview:

A portion of common land

Linked entries: -dǽle ge-dál ge-dela

ge-dafenlic

Entry preview:

Wæs ꝥ eác gedefenlic (-dafen-, v. l.) þætte þæt swefen gefylled wǽre oportebat impleri somnium, Bd. 4, 23; Sch. 472, 19. Gedoefenlic is oportet, Jn. p. 4, l. Wæs gidæfendlic oportebat, Jn. R. 4, 4. Hit is nú swýþe gedafenlic tíma, þæt wé ús sylfe clǽnsian

Linked entry: ge-défelic

ge-dafenlíce

(adv.)
Entry preview:

Sé þe gedafenlíce and endebyrdlíce tó cymð qui ad regimen ordinate peruenerit, Past. 75, l. Swýðe gedafenlícé (-daflíce, Hpt. Gl. 415, 52) non inconuenienter, i. non incongrne, An. Ox. 389, Gedafenlíce forgifene conuenienter (printed -es) nuptae, Wrt.

ge-dafenlicness

Entry preview:

Gesetton ðá hálgan fæderas ꝥ wé fæston mid geráde, and ǽlce dæg eton mid gedafenlicnysse, swá ꝥ úre líchama áléfed ne wurðe, Hml. S. 13, 103. Add

ge-deáw

(adj.)
Grammar
ge-deáw, adj.
Entry preview:

Bedewed, wet with dew On morgenne þonne sió wyrt gedeáw sié, Lch. ii. 92, 15. Wildre rúdan gedeáwre, 26, 10

ge-défedlic

(adj.)
Entry preview:

See next word

Linked entry: -défedlic

ge-défelic

Entry preview:

Swýðe gedéfelice eldo. Gr. D. 95, 1. Mid gedéfelicre (-défedlicre, v.l.) árwyrðnesse dignae ueneraíionis gratia, Bd. 4, 30 ; Sch. 534, 5. Add

ge-défelíce

(adv.)
Entry preview:

Hé his bisceophád gedéfelíce for Gode geheóld. Bl. H. 219, 31. Hú mæg ic ðé ána gedéfelíce deáð þénunga gegearwian ?, Nap. 16, 35. Add

ge-déglic

Similar entry: ge-díglic

ge-dela

Similar entry: ge-dǽle

ge-delfan

(v.)
Entry preview:

Add: intrans. To dig Hé gedalf in eorðo fodit in terra, Mt. L. 25, 18. Þá hé hæfde gedolfen twéntig fóta on ðǽre eorðan, H. R. 13, 14. trans. To dig a hole In ðǽm gedolfene byrgenne his stóue in defossum sepulturae suae locum, Jn. p. 2, I

ge-deón

(v.)
Grammar
ge-deón, p. de
Entry preview:

To suck Ðá breósto ðá ðú gediides ubera quae suxisti, Lk. L. ii. 27

Linked entry: deón

ge-deorf

(n.)
Entry preview:

labour, toil, work Gif gedeorf (labor) oðþe sumer-hǽte hwylces eácan ( an increase of food) behófige, R. Ben. 64, 17. Of folclicum gedeorfe ex plebeio labore, 138, 22. On sceortum gedeorfe labore breui, Wülck. Gl. 256, 27. Woldon hremmas hine bereáfian