Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

líg-berend

(n.; adj.)
Grammar
líg-berend, <b>líg-berend,</b> es; m.
Entry preview:

Líg-berende; adj. Flame-bearing; flam-miger, Wrt. Voc. ii. 36, 52. Substitute:

niþer-stígend

(n.)
Grammar
niþer-stígend, es; m. : <b>-stigende</b>; ptcpl.
Entry preview:

L. 27, 1 : 142, 7. Wæs swíðe hefgu frécednys þám niþerstígendum, Gr. D. 112, 20

Linked entry: niþer-ástígend

ofer-leóran

Grammar
ofer-leóran, I. add: <b>I a.</b>
Entry preview:

to pass by, abandon Þonne wǽre him wén ꝥ hé oferliórde and forléte þone gewunan his ágenre stíþnysse fortassis sui vigoris usum excederet, Gr. D. 106, 5

scethas

Grammar
scethas, v. sceatt; <b>I a.</b>

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

még

(n.; v.)
Grammar
még, <b>megen, megende.</b>

Similar entry: MǼG

á-bet

Grammar
á-bet, v. á, <b>B. IV.</b>.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-máhlíce

(adv.)
Grammar
ge-máhlíce, <b>ge-máglíce, ge-málíce</b>
Entry preview:

Add: Gemálíce importune, Wrt. Voc. ii. 85, 44. impudently Gemáhlice (-máglíce. Hpt. Gl. 475, 39) procaciter, i. inpudenter, An. Ox. 2945. pertly, saucily: — Þæt hí ná gedyrstlǽcan gemáhlíce [procaciter) bewerian ꝥ heom gesawen bið, R. Ben. I. 18, 2

ge-stálian

(v.)
Grammar
ge-stálian, (from <b>ge-stathorn;elian</b>)
Entry preview:

to found Munucregol . . . þe Eádgár kyning hét þone biscop gestálian (ge-staþelian, v.l.), Chr. 975 ; P.121, 32. ¶ Gestaþelode is given as a variant pf gestalode furabatur Gr. D. 98, 28

ge-bátad

(v.)
Grammar
ge-bátad, <b>ge-batian;</b> pp. od
Entry preview:

., þonne byþ hyt fæste gebatod, Lch. i. 370, 20. Lege on þæt gebatod sié, ii. 134, 7. Hire wæs micel wund open ðá heó mon on byrgenne dyde, and þá hí mon eft úp dyde of þǽre byrgenne ðá wæs hit gebatad, ꝥ þǽr næs bútan seó swaðu on (cf.

gewrit-rǽden

(n.)
Grammar
gewrit-rǽden, <b>, gewrit-rǽdenn,</b> e; f.
Entry preview:

An agreement made in writing, a charter conveying property (? cf. ge-wrítan) Cyrographum, i. conscriptio hominis vel manualis scriptio gewritrǽden vel ágnung, Wrt. Voc. ii. 137, 69. Cf. gecwid-rǽden

gihþig

Grammar
gihþig, Dele, and see <b>gydig.</b>

grunung

Grammar
grunung, Add: and <b>grunnung</b>
Entry preview:

Onhyrgan swýna grununge (swína grunnunge, v. l. ), Gr. D. 185, 4. Grununga (grunnunge, An. Ox. 2387) barritus, i. mugitus, Hpt. Gl. 462, 54. Grununge (grunnunge, An. Ox. 4378) rugitus, 508, 40

hridder

Grammar
hridder, Add: <b>, hríder, hriddern</b>
Entry preview:

Hú hé geedstaðelode, ꝥ tóbrokene hridder ( capisterium) . . . hé genam þá sticcu þæs tóbrocenan hriddres (hridderes, v. l.) . . . and hire ágæf ꝥ hriddern (hridder, v. l. ) . . . þá landleóde áhéngon ꝥ ilce hriddern (hridder) in þǽre cyrcan ingange, Gr

hwet-stán

Grammar
hwet-stán, Add:, <b>hwete-stán</b>
Entry preview:

Huetistán (huete-) cox Txts. 54, 294. Hwetstán cox, hwetestán cotem Wrt. Voc. ii. 15, 4, 5. Lytel hwetstán coticulus vel coticula 135, 37. Hwettstán cotem An. Ox. 56, 21. Mon heardlíce gníde þone hnescestan mealmstán æfter þǽm ꝥ hé þence þone soelestan

leód-rǽden

(n.)
Grammar
leód-rǽden, <b>, leód-rǽdenn,</b> e; f.
Entry preview:

A population; people, the country of a people Hwylc wundor is, þeáh þe wé þis be mannum secgan, nú seó úplice leódrǽden þǽre ængellican gecynde of sumum dǽle æfwerdlan áræfnede of hyra efenceasterwarum quid mirum quod hoc de homine dicitur, quando illa

net-gearn

(n.)
Grammar
net-gearn, Put this before <b>néþan.</b>

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

niþer-ástígend

(n.)
Grammar
niþer-ástígend, es; m.: <b>-astígende</b>; ptcpl.
Entry preview:

L. 29, 4: 87, 5

of-brytsig

Grammar
of-brytsig, Dele, and see <b>byrstig.</b>

on-sittan

Grammar
on-sittan, <b>. II.</b> v. sittan;
Entry preview:

III. III. add Ic wolde gecyrran tô þyllicre drohtnunga, ac ic onsitte ꝥ ic beó mînum fæder ungehŷrsum, Hml. S. 33, 75. Hê him æfter þæ̂m gefeohte swîðor onsæt þonne hê æ̂r dyde, Ors. 3, 9; S. 132, 34

scyfe

Grammar
scyfe, <b>I a.</b> add: glossing
Entry preview:

praecipitium Þá hors . . . þǽre eá wǽtres hryne heom ondrédon, efne swá hit sum deáþes plyht oððe scyfe wǽre aquam fluminis tangere quasi mortalem praecipitium pertimescebant, Gr. D. 15, 10