Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

land-ár

Entry preview:

Gehealdenum him sylfan landáre reservato sibi usufructorio 100, 1. Hí lǽfdon heora ǽhta . . . Iulianus þá dǽlde heora landáre þe him lǽfed wæs, Hml. S. 4, 82. Heó beceápode þá gymmas and eác hire landáre wið licgendum feó, 9, 54. Add

un-eáþe

(adj.)
Grammar
un-eáþe, adj.
Entry preview:

add: — Hit bið swíðe uniéðe ǽgðer tó dónne, ge wið ðone tó cídanne ðe yfel déð, ge eác sibbe wið tó habbenne difficile erat, at, si male acta corriperent, habere pacem cum omnibus possent, Past. 355. 41. add: Swá þéh þe him lytles hwæt uniéðe sié, hú

Linked entry: un-ýþe

ge-médrian

(v.)
Grammar
ge-médrian, p. ede, ode; pp. ed, yd

To MOTHER, to adopt or to have as a son or daughteradoptare, habere sibi filium vel filiam

Entry preview:

To MOTHER, to adopt or to have as a son or daughter; adoptare, habere sibi filium vel filiam Ða þrý gebróðra nǽron ná Philippuse gemédred the three were not brothers of Philip by their mother [mothered], Ors. 3, 7; Bos. 60, 19.

hírsumian

(v.)

to obeyto obeyto obeya feelingdesirean impulseto serveto serve God

Entry preview:

Be ðám ðæt ǽlc óðrum hýrsumige ut obedientes sibi sint invicem fratres, R. Ben. 130, 10, 14.

Cumber-land

(n.)
Grammar
Cumber-land, Cumbra-land, Cumer-land , es; n. [Sim. Dun. Cumbreland: Hunt. Hovd. Brom. Cumberland]

CUMBERLAND; Cumbria

Entry preview:

CUMBERLAND; Cumbria Hér Eádmund cyning oferhergode eal Cumbraland in this year [A. D. 945] king Edmund overran all Cumberland, Chr. 945 ; Th. 212, 10 ; 213, 10, col. 1, 2: Cumberland, 213, 10, col. 3 . On ðisum geáre se cyning férde into Cumerlande [

Linked entries: Cumbra-land Cumer-land

ge-heold

(n.)
Grammar
ge-heold, es; m?

A keepingobservingcustōdiaobservātio

Entry preview:

A keeping, observing; custōdia, observātio Hí sóþfæstnysse and árfæstnesse and clǽnnesse, and óðra gástlícra mægena geheold, and swýðost sibbe and Godes lufan geornlíce lǽrde justĭtiæ, pietātis et castĭmōniæ, cætĕrārumque virtūtum, sed maxĭme pācis et

hál-bǽre

Entry preview:

Him hí syllan andetnesse hálbǽrne lǽcedóm sibi dent confessionis salubre remedium, Angl. xiii. 394, 408.

simbel

Grammar
simbel, In 1. 10 for incessablia 1. incessabilia, and add — Þá þe him on siml wǽron mid farende, Ors. 3, 9; S. 130, 20. Heó wunode á on symbel neáh Sancte Marian cyrican
Entry preview:

juxta beatae Mariae ecclesiam semper manebat, Gr. D. 283, 6

seofon-stirre

(n.)
Grammar
seofon-stirre, es; n.
Entry preview:

The Pleiades Sifunsterre (sibun-) pliadas, Txts. 86, 762

Linked entry: -stirre

ǽ-gift

(n.)
Grammar
ǽ-gift, e; f.

A giving up, return, repayment, restoration

Entry preview:

Ðá ætsóc Goda ðæs feós ǽgiftes Goda negavit sibi xxx libras persolutas fuisse Cht. Th. 201, 29: 202, 6. Bæd Ælfsige ǽgiftes his mannes a woman who had been stolen from him and hé hine ágef, 206, 30. Ǽgifta redditus, An. Ox. 5, 38: 8, 300

Bráden

(n.)
Grammar
Bráden, Brǽden, es; m. [Flor. Bradene: so called from its
size
, from brád, brǽd
broad, open, spacious
; dene, es; m.
vallis, locus silvestris
, v. denu]

broad, open, spaciousvallis, locus silvestrisBREDON Forest, near Malmesbury, Wiltshiresilvæ nomen in agro Wiltoniensi

Entry preview:

BREDON Forest, near Malmesbury, Wiltshire ; silvæ nomen in agro Wiltoniensi Hie cómon to Creccageláde, and fóron ðǽr ofer Temese, and námon, ǽgðer ge on Brádene, ge ðǽr ymbútan, eall ðæt hie gehentan mehton they came to Cricklade, and there they went

Linked entry: Brǽden

nearwian

(v.)
Grammar
nearwian, p. ode.

to make narrowstraitencompressto become narrowcontracted

Entry preview:

Sinc searwade, sib nearwade, Exon. Th. 353, 63; Reim. 37

ge-þoftscipe

Entry preview:

Ðá hé hine geðiédde tó ðǽm geðoftscipe ðǽre incundan sibbe dum se ad foedera pacis internae constringeret, 353, 3. Geþoftsc[ipas ( or -e)] contubernia (feminarum ), Angl. 32, 510

níde

Entry preview:

Add Hé gebint hine selfne tó him mid his wordum ðæt hé sceal niéde ðá giémenne ymb ðone habban ðe hé ǽr ne ðorfte ... ðæt hé hine sceal níde tela lǽran apud curam, quae ante deerat, mens ligatur . . . commissis sibi cogitur bona dicere, Past. 193, 8-

un-rím

(n.)
Grammar
un-rím, es; n.

A countless numberan incalculable number or amount

Entry preview:

A countless number, an incalculable number or amount, Grammar un-rím, without a following genitive Ðonne án tweó of ádón biþ, ðonne biþ unrím ástyred ut una dubitatione succisa innumerabiles aliae succrescant, Bt. 39, 4; Fox 216, 19. Grammar un-rím,

prím

(n.)
Grammar
prím, prime, the first hour, six o'clock; also the service held at that hour, v. prím-sang
Entry preview:

Prím prima, undern tertia, middæg sexta, Wrt. Voc. i. 53, 10-12. Onginnaþ heáfudcwido tó prím ( ad primam ), Rtl. 166, 17. Gibedd tó prím, 171, 27. On ðysum tídum wé herien úrne scyppend ... on dægréd, on prím, on undem, on middæg, on nón, on ǽfen, on

weorold-gód

(n.)
Grammar
weorold-gód, es; n.
Entry preview:

Eall ða weoruldgód ðe him fram cyningum and fram weligum mannum ðisse weorulde gegyfne wǽron euncta quae sibi a regibus vel divitibus saeculi donabantur, Bd. 3, 5; S. 526, 24

ge-mǽgþ

Entry preview:

Substitute: A collection of kinsmen, a family Seó dǽd . . . þætte ealre worolde swelce sibbe bringan mehte, ꝥte twá þeóda ǽr habban ne mehton, ne ðætte lǽsse wæs, twá gemǽgþa omnibus gentibus unam fuisse voluntatem inservire paci; quod prius ne una quidem

réceleáslíce

(adv.)
Entry preview:

Sint tó manienne ðá ðe ðá sibbe sáwað, ðæt hié swá micel weorc tó recceleáslíce and tó unwærlíce ne dón admonendi sunt pacifici, ne tantae actionis pondus levigent, Past. 361, 6.

for-seón

(v.)
Grammar
for-seón, -sión; ic -seó, ðú -sihst, -sixst, he -sihþ, -syhþ, pl. -seóþ; p. -ic, he -seah, ðú -sáwe, -seáge, pl. -sáwon, -ségon; impert. -seoh; subj. he -seó; pp. -sewen

To overlookdespisecontemnscornbe ashamed ofneglectrejectrenouncedespĭcĕretemnĕrecontemnĕrespernĕreerŭbescĕreneglĭgĕreposthăbērerejĭcĕre

Entry preview:

To overlook, despise, contemn, scorn, be ashamed of, neglect, reject, renounce; despĭcĕre, temnĕre, contemnĕre, spernĕre, erŭbescĕre, neglĭgĕre, posthăbēre, rejĭcĕre We á sculon ídle lustas forseón we should ever despise idle lusts, Exon. 19 a; Th. 47

Linked entry: for-sión