Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mǽnan

(v.)
Grammar
mǽnan, to relate.
Entry preview:

Scipia mǽnde (or under mǽnan to lament; III ?) his earfoða tó Rómána witum, þǽr hié æt hiera gemóte wǽron, hwý hié hiene swá unweorðne on his ylde dyden ; and ácsade hié for hwý hié nolden geþencan ealle þá brocu and þá geswinc þe hé for hira willan fela

ge-fæstan

(v.)
Grammar
ge-fæstan, to fast.
Entry preview:

Add: in a general sense, to abstain from food Mið ðý gefæste cum jejunasset, Mt. L. 4, 2. Gefaested macilentus, Wrt. Voc. ii. 113, 70. Gefæsted, 55, 59. to fast as discipline, absolute Mið ðý gié gefæstas cum jejunatis, Mt. L. 6, 16. Gefæstað jejunabunt

ge-lengan

(v.)
Grammar
ge-lengan, to lengthen.
Entry preview:

Add: to extend, increase the amount of Ne durre wé ðás bóc ná miccle swíðor gelengan, Hml. Th. ii. 520, 4. Wé willað þysne cwyde gelencgan, Hml. S. 24, 81. Æfter þaes gyltes gemete sceal beón gelencged (-lengen, v. l.) þǽre ámánsumunge gemet secundum

líhtan

(v.)
Grammar
líhtan, to shine.
Entry preview:

Take here leóhtan in Dict. and add: to be light Þá sceán leóht inn, swylce níwe móna árise, swá ꝥ hit líhte under þǽre róde swýðran earme . . . hit líhte geond ealle þá cyrcan, Vis. Lfc. 51-56. On þǽre ylcan nihte þe se behátena dæg æfter líhte nocte

ge-lícian

(v.)
Grammar
ge-lícian, to please.
Entry preview:

Add: with a subject expressed. a person Gelícað ( quasi pater in filio) complacet (sibi ), Kent. Gl. 40. Móna se þreótteóþa . . . cild ácenned . . . ofermód, him sylfum gelícigende, Lch. iii. 190, 14. Mǽden scamfæst, clǽne, wærum gelíc(i)gende, 192,

ge-hirstan

(v.)
Grammar
ge-hirstan, to fry.
Entry preview:

Take here <b>ge-hyrstan</b> in Dict. and add: lit. Bærned vel gehyrsted frigi Wrt. Voc. ii. 150, 77 : 36, 42. Gáte blǽdre áhyrste, sele etan, sume swá gehyrste gegnídaþ tó dúste, Lch. ii. 88, 26. Haran sina gedrýgede and mid sealte gebrǽdde

Linked entries: ge-hyrstan hirstan

ge-brǽdan

(v.)
Grammar
ge-brǽdan, to roast.
Entry preview:

Add: lit. Gif þú finde fisc on óþrum fisce innan, genim þone and gebrǽd swíþe, Lch. ii. 90, 10. Gebrédedflaesc viscera tosta, Wrt. Voc. ii. 123, 67. þæt flǽsc beó gebrǽd on fýre, Angl. viii. 322, 14, 16. Nán ðing hreáw, ne on wætere gesoden, ac gebrǽd

ge-feón

(v.)
Grammar
ge-feón, to rejoice.
Entry preview:

Add: absolute Ic gefeoge gaudebo, Ps. Rdr. 74, 10. Alle gefióð (gefeagaþ, Ps. L.) omnes exultabunl, Ps. Srt. 5, 12. Gefiáð (gefeogaþ, Ps. L.) bán, 50, 10. Gefeádon (gifeádun. R.) ł gefeánde gaudentes, Lk. L. 19, 37 : Jn. L. 20, 20. Gefæg wel (geblissa

eów

(pronoun.)
Grammar
eów, to you,

YOU vōbis, vos

Entry preview:

YOU ; vōbis, vos; ὑμῖν, ὑμᾶς pers. pron; dat. acc. pl. of ðú, Ex. 6, 8: Mt. Bos. 6, 16: 5, 46 : Lk. Bos. 12, 28

Linked entry: iów

ge-mǽran

(v.)
Grammar
ge-mǽran, to celebrate.
Entry preview:

Sum bróðor mid godcundre gyfe gemǽred (-mǽrsad, v.l.) and geweorþad (insignis ), Bd. 4, 24; Sch. 481, 2. Add

ge-hǽtan

(v.)
Grammar
ge-hǽtan, to promise.
Entry preview:

Dele

ge-híwian

(v.)
Grammar
ge-híwian, to marry.
Entry preview:

Add:

ge-hyrstan

(v.)
Grammar
ge-hyrstan, to adorn.
Entry preview:

Gehyrsteþ comit, Wrt. Voc. ii. 25, 1. Hríme gehyrsted, hagolscúrum geond middangeard Martius réðe, Men. 35. Gehyrste falerato (Ald. 2, 32), Wrt. Voc. ii. 75, 1: 36, 73: falerato, i. ornato, 146, 72. Gehyrsti falerata, 108, 35. Þá bióð gehyrste mid heregeatwum

ge-plantian

(v.)
Grammar
ge-plantian, to plant.
Entry preview:

Take here <b>ge-plantod</b> in Dict., and add Ðæt ðú getimbre and geplantige ut aedifices et plantes, Past. 441, 32. Treów þe geplantod is lignum quod plantatum est, Ps. L. 1, 3

ge-sceón

(v.)
Grammar
ge-sceón, to happen.
Entry preview:

Add:

ge-stalian

(v.)
Grammar
ge-stalian, to steal.
Entry preview:

Þæs ylcan his fæder eágum hé gestalode þá tíd ejusdem patris sui oculis furabatur horas, Gr. D. 98, 28. Add

ge-blendan

(v.)
Grammar
ge-blendan, to blind.
Entry preview:

Dele bracket, and add: — Sume hí wurdon geblende, Chr. 1076; P. 212, 26

ge-feormian

(v.)
Grammar
ge-feormian, to cleanse.
Entry preview:

Sácerd sé þe þurh unsýfre sprǽce hine besmíteð, and ne gefeormige ( mundet ) hine, Ll. Th. ii. 138, 5. Add

ge-wirþan

(v.)
Grammar
ge-wirþan, to estimate.
Entry preview:

Take here <b>ge-wyrþan</b> in Dict

Linked entry: ge-wyrþan

giscian

(v.)
Grammar
giscian, to sob.
Entry preview:

Ic nú wépende and gisciende misfó, Bt. 2; F. 4, 8. Add