for-swígian
To pass over in silence ⬩ keep silent ⬩ conceal ⬩ sĭlentio prætĕrire ⬩ To be silent ⬩ retĭcēre
Entry preview:
-bec] suppressum testāmentum, Ælfc. Gl. 13; Som. 57, 104; Wrt. Voc. 20, 43. v. intrans. To be silent; retĭcēre He rícum mannum nó for áre ne for ege nǽfre forswígian wolde nunquam dīvĭtĭbus hŏnōris sīve tĭmōris grātia retĭcēbat, Bd. 3, 5; S. 527, 10
Linked entries: for-sweógian for-swúgian for-sýgian
æt-fleón
Entry preview:
Wé rǽdaþ be þǽre león, ꝥ ðá óðre deór þe mihton hire ætfleón þurh heora fóta swiftnysse, ꝥ hí beóð swá áfyrhte ꝥ hí fleón ne durron, Hml. A. 63, 280. to escape to (tó) Hé tó scypum ætfleáh, Chr. 1076; P. 211, 28.
earfoþnes
Entry preview:
Be þisse worlde earfoþnessum about the troubles of this world, 109, 6. Manega earfoðnessa hié þé magon on gebringan, ah áræfne þú þá ealle, 237, 7. Add
teám
A line; but the word which is used in the related dialects (v. infra) with a physical meaning is used in English figuratively. ⬩ a line of descendants, offspring, progeny, family, children ⬩ bringing forth children, child-bearing ⬩ a line of animals harnessed together, a team
Entry preview:
Ne beó ǽnig man ǽniges teámes wyrðe búton hé getrýwe gewitnysse hæbbe, L. C. S. 23; Th. i. 388, 20. Ne beó ðǽr nán teám, 24; Th. i. 390, 6.
Linked entries: teám-byrst tém wróht-getíme ge-teáma -tíme -tíme
a-barian
To make bare ⬩ to manifest ⬩ discover ⬩ disclose ⬩ denudare ⬩ prodere ⬩ in medium proferre
Entry preview:
Ben. Interl. 46: Cot. 80
gál-ferhþ
Mind-lustful ⬩ licentious ⬩ libīdĭnōsus ⬩ lascīvus
Entry preview:
Mind-lustful, licentious; libīdĭnōsus, lascīvus Gewát ðá se deófulcunda gálferhþ his beddes neosan then the devilish [man] went lustful in mind to seek his bed, Judth, 10; Thw. 22, 14; Jud. 62
ge-titelian
To entitle ⬩ ascribe
Entry preview:
To entitle, ascribe Twá béc for ðære gelícnisse his gelogodan sprǽce man getitelode him two books from the likeness to his style are ascribed to him, Swt. A. S. Rdr. 69, 404
Linked entry: -titelian
ge-restscipe
rest, ease ⬩ quies, ōtium, ⬩ a cohabitation ⬩ concŭbĭtus
Entry preview:
Ben. Lye. a cohabitation; concŭbĭtus To hyre gerestscipe hire wer ne sceal gangan ad ejus concŭbĭtum vir suus accēdĕre non dēbet, Bd. 1, 27; S. 493, 32
Linked entry: -restscipe
dæg-rima
Entry preview:
Ben. 33, 1. Þú getimbradest dægriman in fabricatus es auroram, Ps. L. 73, 16. Add
drý-lic
Entry preview:
Mambres ontýnde ðá drýlican béc ( libros magicos ) his bréðer, Nar. 50, 13
fellen
Entry preview:
Hé lǽdde his hálgan béc mid him in fellenum sæccum pelliceis sacculis, Gr. D. 34, 14. Add
ge-myndiglic
Entry preview:
That brings to mind, that serves to warn, admonitory Ðes cwyde mæg beón swýðe gemyndiglic eallum þám þe tó þám gesette sýn, þæt hí Godes folce riht bodian sculon, Wlfst. 7, 3
ge-sceád
Entry preview:
Þá ne beóð ná wíse ne gescáde þe Godé nellað hýran, Ll. Th. i. 334, 5
húsel-fæt
Entry preview:
Add: — Nelle wé ꝥ in cyrcean mon ǽnig þing inne healde, bútan þá þe tó þǽre cyrcean frætwum belympað, ꝥ is hálige béc, and húselfata, and mæssereáf . . . Ll. Th. ii. 406, 33
tó-hwega
Entry preview:
a little Hé cóm geornlíce biddende ꝥ him sceolde beón seald tóhwega eles ( aliquantulum olei ), Gr. D. 159, 11. Ꝥ hí þone swétan mete húru geómriende hwæthugu (tóhwega, v.l. ) onbyrgdon, 170, 11
Linked entry: for-hwǽga
unriht-crafing
Entry preview:
An unjust claim Hér kýð on þissere béc ꝥ Huberd cræfede ánne wífmon mid unrihte . . . Huberd wæs leósende þǽre wífmanne for his unrihtcræfinge þá and ǽfre mó, Cht. Th. 633, 16-28
Linked entry: crafing
wist
Entry preview:
S. 22, 126. v. beód-, híred-, mund-, samod-, unhíred-wist. Add
end
Entry preview:
Þín bén is gehýred, end þín wíf gebereð sunu, Archiv cxxii. 253, 91
ǽ-lǽte
A desert
Entry preview:
Ben. 134, 12
ofer-gíman
to neglect, disregard
Entry preview:
Ben. 129, 9. Gif hé áðor dyde, oððe ofergímde, oððe forgeat, 71, 15. Ðæs git ofergýmdon Hǽlendes word, Cd. Th. 295, 14; Sat. 486
Linked entry: ofer-gumian