Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

lǽs-hosum

(n.)
Grammar
lǽs-hosum, = [?] lǽst-hosan; pl.
Entry preview:

Some species of covering for the foot, socks without soles Fót-leáste [ = -lǽste], lǽshosum [ = lǽsthosan] cernui ['cernuisocci sunt sine solea,' Ducange], Ælfc Gl. 28; Som. 61, 17; Wrt. Voc. 26, 16

Linked entries: fót-leás lǽst

læt-hýdig

(adj.)
Grammar
læt-hýdig, adj.

Slow-mindeddull

Entry preview:

Slow-minded, slow of thought, dull Nis mon on moldan ... ðæs læthýdig ðæt hine sé árgifa ealles biscyrge módes cræfta no man is there on earth so dull, that the bounteous giver hath quite cut him off from powers of mind, Exon. 78 b; Th. 294, 5; Crä.

land-spédig

(adj.)
Grammar
land-spédig, adj.
Entry preview:

Rich in landed property, having large estates Landspédig locuples, Ælf. Gl. 88; Som. 74, 72; Wrt. Voc. 50, 52. Ðes and ðeós landspédiga hic et hæc locuples, Ælfc. Gr. 9, 27; Som. 11, 22

lane-sang

Similar entry: lác-sang

lang-fǽre

(adj.)
Grammar
lang-fǽre, adj.

Lastingenduringold

Entry preview:

Lasting, enduring, old Nánwuht nis langfǽres on ðís andweardan lífe there is nothing lasting in this present life, Bt. 38, 2; Fox 198, 6. On langfǽre ylde bet hé déþ at an advanced age he will do better, Lchdm. iii. 188, 26. Eác ða treówa ðe beóþ áheáwene

Linked entries: leng-fǽrra -fǽre

lang-sceaft

(adj.)
Grammar
lang-sceaft, adj.
Entry preview:

Having a long shaft Mid longsceaftum sperum longas habebamus hastas, Nar. 13, 24. Mid longsceaftum sperum venabulis. 15, 28

leác-cærse

(n.)
Grammar
leác-cærse, an: f.
Entry preview:

'A cress with an onion-like smell, alliaria officinalis' E. D. S. Plant Names. Cockayne says 'erysimum alliaria,' Lchdm. ii. 318, 7: 320, 3. In Wrt. Voc. ii. 60, 40, leáccærse id est túncærse glosses nasturcium

leác-tric

Grammar
leác-tric, leáh-tric, es; m.
Entry preview:

A lettuce Leáhtric lactuca, Wrt. Voc. 67, 47: ii. 50, 51. Lactucas ðæt is leáhtric, L. M. 2, 16; Lchdm. ii. 194, 6: 3, 8; Lchdm. ii. 352, 20. Ðá geseah heó ǽnne leáhtric ðá lyste hí ðæs and hine genam and forgeat ðæt heó hine mid Cristes ródetácne gebletsode

Linked entry: cærse

leác-trog

(n.)
Grammar
leác-trog, -troc, es; m.
Entry preview:

A bunch of berries Leáctrogas corimbos, Wrt. Voc. ii. 14, 78: 104, 70. Leáctrocas corimbus, Ep. Gl. 8 f, 34. Cockayne, Lchdm. iii. 336, col. 1, puts this with the preceding word

leác-weard

(n.)
Grammar
leác-weard, es; m.

A gardener

Entry preview:

A gardener Leácweard holitor, Wrt. Voc. ii. 42, 57. Lécueard hortulanus, Jn. Skt. Lind. 20, 15. Lécword, p. 8, 4

leád-gedelf

(n.)
Grammar
leád-gedelf, es; n.

A lead-mine

Entry preview:

A lead-mine Eft in leádgedelf; of leádgedelfe, Cod. Dip. Kmbl. iii. 401, 7

Linked entry: ge-delf

leáf-helmig

(adj.)
Grammar
leáf-helmig, adj.

frondicoma

Entry preview:

Having a leafy top; frondicoma Germ. 390

Linked entry: helmig

leáf-hlystend

(n.)
Grammar
leáf-hlystend, es; m.

A catechumen

Entry preview:

A catechumen [Ge?] leáfhlestend catechumenus, Hpt. Gl. 457, 12

Linked entry: geleáf-hlystend

leáf-ness

Grammar
leáf-ness, léf-, lýf-ness; e; f.

Leavepermissionlicence

Entry preview:

Leave, permission, licence Gif him léfnys seald wǽre if leave had been given him, Bd. 1, 23; S. 486, 8. Lýfnes licentia, 4, 18; S. 586, 34: 2, 1; S. 501, 32: 5, 19; S. 640, 10. Bútan heora Ieóda geþafunge and leáfnysse absque suorum consensu ac licentia

Linked entries: léf-ness lýf-ness

leáh-hrycg

(n.)
Grammar
leáh-hrycg, es; m.
Entry preview:

The ridge of a lea Tó ðæm ealdan lǽghrycge, Cod. Dip. Kmbl. iii. 437, 17

leahter-leás

(adj.)
Grammar
leahter-leás, adj.

Faultlessinnocent

Entry preview:

Faultless, free from defect, free from sin, innocent Forðon nis nán man leahtorleás quoniam nemo vitiorum expers est, L. Ecg. P. i. 9; Th. ii. 176, 16. Ðonne ðú óðerne man tǽle, ðonne geþenc ðú ðæt nán man ne byþ leahterleás, Prov. Kmbl. 3. Ic ða meorde

leáh-tún

Similar entry: leác-tún

leás-bregd

(adj.)
Grammar
leás-bregd, -bréd; adj.

Falsedeceitfulcheating

Entry preview:

False, deceitful, cheating Ðú leásbréda feónd and fácnes ordfruma, Homl. Skt. 6, 314

Linked entry: brægd

leás-bregd

(n.)
Grammar
leás-bregd, -bréd, es; m.

Deceitfrauda trickcheatwile

Entry preview:

Deceit, fraud, a trick, cheat, wile Hé hiwode þurh drýcræft fela leásbregda he performed many tricks by magic, Wulfst. 99, 16. Swicol on dǽdum and on leásbregdum, 107, 2. Þurh his leásbregdas, 252, 19. Mid leásbregdum earmum mannum derian to harm poor

leás-bregdende

(adj.)
Grammar
leás-bregdende, -brédende; adj.

Wilydeceitful

Entry preview:

Wily, deceitful Hund síðon líhþ se leásbrédenda centies mentitur versipellis, Ælfc. Gr. 49; Som. 50, 31

Linked entry: bredende