á-tweónian
To cause doubt in a person
Entry preview:
To cause doubt in a person (dat.); impers. Gif hwám átweónige, Angl. viii. 333, 6
Linked entry: tweónian
beácnian
to make a sign
Entry preview:
Add: to make a sign Hig beácnað mid eágum annuunt oculis, Ps. L. 34, 9
beán-stede
A place where beans are grown?
Entry preview:
A place where beans are grown? Tó beánstede . . . of beánstede, C. D. iii. 425, 19
be-brǽdan
To be-spread ⬩ cover with
Entry preview:
To be-spread, cover with Se weg wæs bebrǽded mid hwítum ryftum, Shrn. 65, 23
hweorfan
To turn ⬩ change ⬩ go ⬩ return ⬩ depart ⬩ go about ⬩ wander ⬩ roam
Entry preview:
To turn, change, go, return, depart, go about, wander, roam, hover about Nǽfre ic from hweorfe ac ic mid wunige áwa tó ealdre I will never go from you, but I will dwell with you for ever, Exon. 14 b; Th. 30, 8; Cri. 476. Ðú hweorfest of hénþum in gehyld
Linked entries: hwerfan hworfan hwurfan ge-hweorfan
ge-mengan
Entry preview:
Add Gemenge confici, Wrt. Voc. ii. 15, l. Ge-mængan, 104, 77. Gemenged infectus, no, 68. Gemengde infici, 45, 53- Gemengde, gimaengdae, gimengdæ, Txts. 71, 1104. A. trans. to mix two or more substances Þú þǽm gesceaftum mearce gesettest and hí gemengdest
a-hebban
To heave up ⬩ lift up ⬩ raise ⬩ elevate ⬩ exalt ⬩ ferment ⬩ levare ⬩ tollere ⬩ elevare ⬩ erigere ⬩ exaltare ⬩ extollere ⬩ fer-mentare
Entry preview:
To heave up, lift up, raise, elevate, exalt, ferment; levare, tollere, elevare, erigere, exaltare, extollere, fer-mentare Nolde his eágan ahebban up to ðam heofone nolebat oculos ad cælum levare, Lk. Bos. 18, 13. To ahebbanne levare, Gen. 48, 17. Ðú
heord-rǽden
Guard ⬩ guardianship ⬩ care ⬩ keeping
Entry preview:
Guard, guardianship, care, keeping Him is sinderlíce betǽht hyrdrǽden ofer eallum cristenum monnum to him is especially committed the guardianship over all christian men, Homl. Th. ii. 290, 26. Geþyld is wyrtruma and hyrdrǽden ealra háligra mægna patience
Linked entry: hyrd-rǽden
micelian
to become great ⬩ to increase in size or in quantity ⬩ to make great ⬩ to increase the size or quantity of a thing ⬩ to extol ⬩ magnify
Entry preview:
to become great, to increase in size or in quantity Micelaþ grandescit, crescit, Wrt. Voc. ii. 42, 42. Rím miclade, Cd. 63; Th. 75, 21; Gen. 1243: Andr. Kmbl. 3050; An. 1528. Wæter micladon the waters waxed, 3105; An. 1555. Ðæt folc ongan weaxan and
blótan
To sacrifice, to kill for a sacrifice ⬩ immolare, sacrificare ⬩ sacrificare
Entry preview:
[blót a sacrifice] To sacrifice, to kill for a sacrifice; immolare, sacrificare Ðæt hí hiora godum ðe ýð blótan meahton that they might the more easily sacrifice to their gods, Ors. 2, 2; Bos. 40, 37: 4, 4; Bos. 80, 39: 5, 2; Bos. 102, 16. Ongunnon heora
Linked entry: a-blótan
ge-déman
To deem ⬩ judge ⬩ determine ⬩ ordain ⬩ decree ⬩ doom ⬩ condemn ⬩ jūdĭcāre ⬩ decernĕre ⬩ sancīre ⬩ condenmāre
Entry preview:
To deem, judge, determine, ordain, decree, doom, condemn; jūdĭcāre, decernĕre, sancīre, condenmāre He wile gedéman dǽda gehwylce he will judge each deed, Exon. 15 b; Th. 33, 13; Cri. 525. Ðæt he ǽghwelcne on riht gedémeþ that he judge every one righteously
styrman
Entry preview:
of weather, to storm, rage Hit ríne and sníwe and styrme úte furentibus foris turbinibus hiemalium pluviarum vel nivium, Bd. 2, 13; S. 516, 17. Styrmendum wederum, Bt. 7, 3; 3 O 2Fox 22, 5. of persons, to storm, make a great noise, cry aloud, shout Ic
Linked entry: storm
ǽt
Entry preview:
Add: food Æt edulium, Wrt. Voc. ii. 29, 5. He ǽtes ne gimde, Ælfc. T. Grn. 3, 16. Tó móse, ǽte ad edulium, i. ad uescendum, An. Ox. 3762. Be ǽte de cibo, Ll. Th. ii. 128, 20. Seó leó bringð his hwelpum hwæt tó etanne; hié gecýðað on ðǽm ǽte . . . ,
eornost
in earnest ⬩ seriously ⬩ indeed
Entry preview:
Add Heardlic eornost and wíslic wærscipe and steðefæst módstaþol . . . bið witena gehwilcum weorðlicre micle þonne hé his wísan fágige tó swíðe, Ll. Th. ii. 318, 37. Ne healde gé mid suelcum eorneste (studio) ðá heorde suelce hirdas scoldon, Past. 89
ge-teórian
Entry preview:
and add: of persons, to be exhausted, be fatigued. of bodily weariness Gif mon fram longum wege geteórod sié, Lch. ii. 150, 19. Mé genihtsumiað þás tintrega, for þon ic eom geteórod . . . þú wást þá menniscan týddernysse, Bl. H. 243, 27. of mental weariness
heáh
Entry preview:
Add: physical. so as to extend to a great height Be ðám heán muntum and dúnum þá ðe heáh standað ofer ealne middaneard, Wlfst. 262, 13. Hlǽw sceal heáh hlifian, B. 2805: Ph. 23 : Dan. 603. at or to a position of great height Hí him ásetton segen gyldenne
hǽman
Entry preview:
Add: in a not criminal sense. to have sexual intercourse Gif wer and wíf hý gesomnien, and heó secge ꝥ hé ne mæge hǽman (coire) mid hire . . . nime hire óðerne, Ll. Th. ii. 146, 37. to marry Ne beþærfeþ ꝥ mon hǽme non expedit nubere, Mt. R. 19, 10.
láþ
Entry preview:
Dele passage in l. 19, and add Láþe exosas Wrt. Voc. ii. 30, 25. hateful, repulsive Láþ unclǽnnys detestanda obscenitas An. Ox. 4301. Láþera inuisorum (uitiorum), 885. <b>I a.</b> hateful to a person :-- Hú láð eów selfum wæs tó gelǽstanne
a-cofrian
To recover ⬩ e morbo consurgere ⬩ con-valescere
Entry preview:
To recover; e morbo consurgere, con-valescere Acofraþ will recover, Lchdm. iii. 184, 15
ændlefen
eleven ⬩ undecim
Entry preview:
eleven; undecim He ætýwde ændlefene he appeared to the eleven, Mk. Bos. 16, 14