andgitan
To perceive ⬩ understand ⬩ animadvertere
Entry preview:
To perceive, understand; animadvertere, Cot. 3
a-giefan
To restore ⬩ render ⬩ pay ⬩ give ⬩ reddere ⬩ solvere ⬩ dare
Entry preview:
To restore, render, pay, give; reddere, solvere, dare, Exon. 73 b; Th. 274, 6; Jul. 529: 26 a; Th. 77, 22; Cri. 1260
ge-rádscipe
Prudence ⬩ prudentia
Entry preview:
Prudence; prudentia He áwuht nafaþ on his módsefan rihtwísnesses ne gerádscipes he has not aught in his mind of wisdom or prudence, Bt. Met. Fox 22, 96; Met. 22, 48
cancer
Entry preview:
m? a cancer, an eating or spreading disease; cancer, morbus Gif ðú wille cancer ablendan, genim ðonne fífleáfan ða wyrte: seóþ on wíne if thou desire to stop a cancer, then take the herb fiveleaf: boil it in wine, Herb. 3, 9; Lchdm. i. 88, 20. Ealne
ié
Entry preview:
of eá, Ors. 1, 1 ; Swt. 8, 10, 11, 14
Grendel
Entry preview:
GRENDEL, a monster destroyed by Beowulf Grendel mǽre mearcstapa, se ðe móras heóld, fen and fæsten Grendel the great traverser of the march, that ruled [held] the moors, the fen and fastness, Beo. Th. 205-208; B. 102-104. [Grendel] reste genam þrítig
alþes
of ale ⬩ cervisiæ
Entry preview:
of ale; cervisiæ [MS. cervise],Rtl. 116, 42
seolh
Entry preview:
Þæs nama is Seólesíg (Sýleseá, v. l.) quod dicitur Latine insula uituli marini, Bd. 4, 13; Sch. 521, 10. Ðá cómón twégen seólas of sǽlicum grunde, and hí mid heora flýse his fét drýgdon, and mid heora blǽde his leoma beðedon venere duo de profundo maris
æfter-genga
one living at a later time ⬩ a descendant ⬩ one coming after in an office, a successor ⬩ a follower of a creed, &c.
Entry preview:
Substitute for first quotation Æftergenga posterus, Ælfc. Gr. Z. 275, 3, and add: one living at a later time; where those of the same stock are referred to, a descendant Æftergencgena coposteriorum (natorum ), Hpt. Gl. 445, 60. Æftergen(gena) liberorum
gǽn-hwyrft
A turning again ⬩ conversio
Entry preview:
A turning again; conversio On gecerringe oððe on gǽnhwyrfte Drihten gehæftnesse oððe hæftnunge Siones in convertendo Dŏmĭnus captīvĭtātem Sion, Ps. Lamb. 125, 1
Linked entry: geán-hwyrft
met-gird
A rod for measuring ⬩ a rod ⬩ perch
Entry preview:
A rod for measuring, a rod, perch Metgeard pertica, Wrt. Voc. i. 38, 5. Riht is ðæt ne beo ǽnig metegyrd lengre ðonne óðer, L. I. P. 7; Th. ii. 314, 6. Ðonne is ðæs imbganges ealles þríó furlanges and þreó metgeurda, Chart. Th. 157, 27. Twegræ metgyrda
Linked entry: mete-gird
for-gitelian
To forget
Entry preview:
To forget Ðú forgeotelas oblivisceris, Ps. Srt. 43, 24
a-gytan
To discover ⬩ know ⬩ understand ⬩ consider ⬩ cognoscere ⬩ intelligere ⬩ deprehendere
Entry preview:
To discover, know, understand, consider; cognoscere, intelligere, deprehendere Ðæt hit man geornor agytan mǽ ge that it may be better understood, Ors. 2, 1; Bos. 38, 30. Gecýðnyssa ðíne ic ageat testimonia tua intellexi, Ps. Spl. 118, 95, 99: 48, 12.
a-gyldan
To pay ⬩ render ⬩ repay ⬩ requite
Entry preview:
To pay, render, repay, requite Ic agylde reddo, Ælfc. Gr. 28, 8; Som. 33, 5. Ðæt ic mín gehát agylde ut reddam vota mea, Ps. Th. 60, 6. Ðú agyldest ánra gehwylcum wyð weorc heora tu reddes unicuique juxta opera sua, Ps. Spl. 61, 11. Drihtne ðú agyltst
ge-lecgan
Entry preview:
On scríne geléd in sarcofago delatum, An. Ox. 2905. Gelegdum jactatis, Wrt.
gæst
a GUEST ⬩ hospes ⬩ sŏcius ⬩ a stranger ⬩ an enemy ⬩ vir aliēnĭgĕnus ⬩ hostis
Entry preview:
a GUEST; hospes, sŏcius Gæst inne swæf the guest slept within, Beo. Th. 3605; B. 1800. Biþ symle gæst will ever be a guest, Exon. 84 c; Th. 318, 9; Mod. 80. Gársecges gæst the ocean's guest, 97 a; Th. 301, 33; Wal. 29. Ferende gæst a journeying guest
cúna
Entry preview:
of cú
ge-hygd
Thought ⬩ cogitation ⬩ meditation ⬩ deliberation ⬩ consultation ⬩ cōgĭtātio ⬩ mĕdĭtātio ⬩ consĭlium
Entry preview:
Thought, cogitation, meditation, deliberation, consultation; cōgĭtātio, mĕdĭtātio, consĭlium Sceal on leóht cuman heortan gehygd his heart's thought shall come into light, Exon. 23 a; Th. 64, 17; Cri. 1039 : 77 b; Th. 290, 28; Wand. 72. On mínre gehygde
ge-lósian
To lose, perish
Entry preview:
To lose, perish We bíðn gelósoad perimus, Mt. Kmbl. Lind. 8, 25. Gelósiga perdet, 16, 25. Ðæt gelósade quod perierat, 18, 11
Linked entry: losian
ameos
ammi ⬩ bishop-wort
Entry preview:
= ἄμμεως of ammi or bishop-wort;