Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weorold

(n.)
Grammar
weorold, (-uld), weorld, worold (-uld, -eld), world, e; f. (but se woruld, Prov. Kmbl. 40: worldes, Lk. Skt. l, 70: ðissum worulde, Met. 10, 70)
Entry preview:

A world Ealra worulda scippend, Hy. 3, 23. the material world Ðeáh ðú ealle gesceafta áne naman genemde, ealle ðú nemdest tógædere and héte woruld, and þeáh ðone ánne noman ðú tódǽldest on feówer gesceafta; án ðæra is eorþe, óþer wæter, þridde lyft,

æfter-leán

(n.)
Grammar
æfter-leán, es; n.

An after-loanrewardrecompenseretributionpræmiummerces

Entry preview:

An after-loan, reward, recompense, retribution; præmium, merces Þearl æfterleán hard retribution, Cd. 4; Th. 5, 24; Gen. 76

be-dyppan

Entry preview:

Heó wæs gelǽded tó ánre eá and bedypped in ꝥ wæter (in aquam mersa), Gr. D. 73, 24. Add

nearulíce

(adv.)
Grammar
nearulíce, adv.

narrowlywithin narrow limitsbrieflyoppressivelygrievouslynarrowlyexactlystrictly

Entry preview:

Ys seó foresǽde bóc (Genesis) on manegum stówum swíde nærolíce gesett (is a mere narrative of events ), and ðeáh swíde deóplíce on ðam gástlícum andgite, Ælfc. Gen.

Linked entry: nearu-þanc

cyne-líce

(adv.)
Grammar
cyne-líce, adv.

Royallyregie

Entry preview:

Royally; regie Ðú miltse on us gecýþ cynelíce shew mercy royally on us, Exon. 10a; Th. 10, 24; Cri. 157

be-dífan

(v.)
Grammar
be-dífan, p. de

To plungeimmerse

Entry preview:

.), immerse Heó wearð gelǽdd tó sumre eá and on wætere bedýfed (in aquam mersa), Gr. D. 73, 24

swéte

(adj.)
Grammar
swéte, adj.
Entry preview:

-Mere in ðæm wǽre fersc wæter and swéte genóg (stagnum dulcissime aque), Nar. 11, 26. Ðá wæs ic gefeónde ðæs swétan wætres and ðæs ferscan dulci aqua potata gaudio, 12, 10. Merum hlúttor wín oððe swerum, mero wíne (l. (?) mero swétum wíne), Wrt.

Linked entries: swerum swót

earning

(n.)
Grammar
earning, e; f.

A merit mĕrĭtum

Entry preview:

A merit; mĕrĭtum Nó ðæs earninga ǽnige wǽron for this were not any merits, Exon. 118b; Th. 456, 17; Hy. 4, 68

mirgan

(v.)
Grammar
mirgan, p. de

To be merryto rejoicebe glad

Entry preview:

To be merry, to rejoice, be glad Fægniaþ and myrgaþ Gode mid wynsumre stemne jubilate Deo in voce exultationis, Ps. Th. 46, 1

merigen

Entry preview:

Ofer ealle niht oð leóhtne mergen, R. Ben. 47, 9. add Swá swá ꝥ godspel sægð : 'Ne þenc þú be mergene,' Hml, S. 31, 57. Heó swór ꝥ Helias sceolde ðæs on mergen (merigen, v. l. ) sweltan, 18, 158

be-scerwan

(v.)

to depriveprivare

Entry preview:

to deprive; privare Ne ðínra árna me bescerwe do not deprive me of thy mercy, Ps. C. 50, 98; Ps. Grn. ii. 279, 98

ǽr-glæd

Kind from of old?, very kind

Entry preview:

, very kind Eów mihtig God miltse gecýððe ǽrglade to you mighty God hath shewn mercy exceeding kind, Exod. 293. Substitute:

starian

(v.)
Grammar
starian, p. ode
Entry preview:

Hí on mere staredon, 3211; B. 1603. On ða beorhtan gescæft ne mót ic ǽfre má eágum starian, Cd. Th. 273, 22; Sat. 140: Judth. Thw. 24, 9; Jud. 179. Se earn mæg starian on ðære sunnan leóman, Homl. Skt. i. 15, 199.

geþing-sceat

(n.)
Grammar
geþing-sceat, es; m.

Ransom

Entry preview:

Ransom He ne sealde Gode nǽnne geþingsceat wið his miltse he gave God no ransom for his mercy, Past. 45; Swt. 339, 10; Hat. MS

ge-talian

(v.)
Entry preview:

Þé bið getalod éce méd of heora hǽle tibi ex illorum salute merces iudicabitur eterna, Chrd. 93, 18

miltsung

(n.)
Grammar
miltsung, mildsung, e; f.

Mercypitycompassiona shewing mercypardonindulgence

Entry preview:

Mercy, pity, compassion, a shewing mercy, pardon, indulgence Hit is rihtre ðæt him mon mildsige ðæt is ðonne hiora mildsung ðæt mon wrece hiora unþeáwas it is more fitting that mercy be shewn them.

un-tweónigende

(adj.)
Grammar
un-tweónigende, adj.

Not to be doubtedindubitable

Entry preview:

Not to be doubted, indubitable God untwýnigendre mildheortnesse God of mercy which must not be doubted (but the Latin is: Deus inestimabilis misericordie), Anglia xi. 115, 45

Linked entry: un-twýnigende

adeliht

Entry preview:

Cenosas þá fennigan meras, i. paludes paludosas vel adelihtan, fúlan lutosas, fetidas, immundas, 130, 68. Add

swǽman

(v.)
Grammar
swǽman, p. de
Entry preview:

Swemyn molestor, mereo; sweem, swemynge or mornynge tristicia, molestia, meror Prompt. Parv. 482, col. 1. In A. S. only the compound á-swǽman (q. v.) is found, apparently with the meaning to become troubled or grieved.

Linked entry: á-swǽman

ge-dreósan

Entry preview:

Add: to fall. of mere change of position Þæt se wítes bona in helle grund gedreóse, Cri. 265. with idea of destruction, of persons, to fall in battle Æt hilde gedreás sec[g] æfter óðrum, Val.