fæder-lic
ancestral ⬩ lineal
Entry preview:
Úre Hǽlend tó þǽm fæderlican setle eóde, 115, 33: 5, 15. ancestral; of succession, lineal.
fæger
beauty
Entry preview:
Hwæþer ðú beó á þý fægerra for óþres mannes fægere, 30, 1; F. 108, 28. what is beautiful Þeáh hé mycel áge und feala fægeres, him bið mycel daru gif hé hit geseón ne mæge, Bl. H. 21, 8
fǽr
a calamity ⬩ disaster ⬩ evil ⬩ accident
Entry preview:
Hí flugon forhtigende, fǽr ongéton they fled in terror, knowing the calamity that had come upon them, Exod. 452. Gif se ǽrra fǽr genam if the former got hurt, Rä. 54, 12. ¶attack of disease?
Linked entry: fǽr
fǽr-béna
Entry preview:
Substitute: one that has to ask leave to go (faran) from his lord (? v. fær; I 2), a person of the churl class Gif ǽni man ágiten wurðe ꝥ ǽnige hǽðenscipe dreóge . . . gif hé sí cynges þegn . . . Gif hit sí elles landágende man . . . Gif hit sí færbéna
fágettan
to quibble
Entry preview:
(why do you use this word treasures with double meaning?), Hml. Th. i. 422, 34. Similar entries Cf. fágian
fágetung
Entry preview:
A changing colour, growing dark "Ógan of heofenum." Hér is þǽre lyfte fágetung ðurh mislice stormas, Hml. Th. ii. 538, 33. Substitute:
fant-bæþ
Entry preview:
Gelǽstan þæt þæt wé behétan þá wé fulluht underféngan, oððon þá þe æt fontbæþe (fulluhte, v. l.) úre forespecan wǽran, 67, 8. Hé eóde in (ðá eá) nacod. Þá gefullode hine se bisceop . . . and he eóde of þǽm fantbaðe sóna, Hml. S. 3, 76
farnian
To prosper
Entry preview:
Hál mé dó uel farniga salvum me fac bene prosperare, Rtl. 176, 25
feoht
Entry preview:
Eall úre folc mid fleáme ætwand, búton wé feówertig þe on ðám feohte stódon, 11, 74. Cynig farende tó gesettanne feht rex iturus committere bellum, Lk. L. 14, 31. Add
feohtan
Entry preview:
Cwóman hié tó þon ꝥ hié on ðá úre wíc feohtan (woldon ?) (ad expugnanda castra), Nar. 21, 21. Mon alne deg fehtende (bellans), Ps. Srt. 55, 2. Add
feor-studu
stay ⬩ buttress
Entry preview:
A sloping beam, stay, buttress Ferstud continuus, Txts. 108, 1110. Feurstud destina (cf. seó wræðstuðu (destina) þám wáge tó wreþe geseted wæs, Bd. 3, 17; Sch. 269, 22), 123, 18. Flór pavimentum, feorstuþu obstupum (obstipum? cf. (?) obstipum, oblicum
ferian
to carry ⬩ move ⬩ convey ⬩ to lead ⬩ conduct
Entry preview:
Th. i. 492, 26. figurative Ðá ferede hine Godes hond þider þǽr hine men áredon, Shrn. 57, 5. to direct the course of Hé mid ðǽm úre líf líðelíce and getǽslíce fereð vitam nostram blanda lenitate disponit, Past. 369, 13.
féster-bearn
Entry preview:
Gregorius is úre altor and wé syndan his alumni, ðæt is ðæt hé is úre fésterfæder on Críste, and wé syndon his fésterbearn on fullwihte, Shrn. 62, 21. Substitutefor passage
Linked entry: féster-fæder
folgian
to pursue ⬩ to accompany ⬩ be attendant upon ⬩ to follow ⬩ be guided by ⬩ follow ⬩ to follow ⬩ practise
Entry preview:
H. 191, 32. to accompany, be attendant upon, of persons Cum and folga mé, Mk. 10, 21. Ic wille folgian þé hwider swá þú ganges, Mt.
fiþer-féte
Entry preview:
Úre feþerfót niétenu animalia quadrupedia, Nar. 16, 7. Wæs þǽra feðerfóta niétena micel mænigeo, 9, 4. Se wind ússe feþerfót niétenu swencte quadrupedia uexabantur, 22, 30. used substantivally: Feoðorfðta (-o. R.) his ł néteno pecora ejus, Jn.
Linked entry: feówer-féte
flǽsc
flesh ⬩ animals ⬩ human beings
Entry preview:
Ex. 4, 7. marking near kinship Hé ys úre brððor and áre flǽsc, Gen. 37, 27. of the marriage relation Beóð twégen on ánum flǽsce.
fore-genga
an attendant ⬩ a predecessor ⬩ a leader ⬩ ruler
Entry preview:
Mid ðǽre láre ðe ic leornode æt ðám hálgum fæderum ðe wǽron úre foregengan, Hex. 34, 7. Hí gesáwon heora foregengan swá dón, Hml.
Linked entries: fore-genge for-genga
cyrographum
Entry preview:
a writ Mid his úpstige is ádýlegod þæt cyrographum úre geniðerunge, Hml. Th. i. 300, 5
for-lǽdan
destruction ⬩ betray
Entry preview:
., betray: Þér hé wæs ǽrost geswenced mid grimmum gefeohte and micelne dǽl his heres forlǽdde (ubi acerba primum pugna fatigatus, deinde . . . non paruum numerum . . . disperdidit, Bd. 1, 2), Chr. P. 5, 6.
fore-weard
Entry preview:
On foreweardne sumor, Chr. 918; P. 96, 35. substantive use. Similar entries v. æfte-weard: Swá wé ǽr on foreweardan þysse race rehton, Hml. S. 23, 790.