ge-twǽfan
To separate ⬩ divert ⬩ detain ⬩ hinder ⬩ deprive
Entry preview:
Sumne Geáta leód feores getwǽfde one the Goths' prince separated from life, 2871; B. 1433. Gúþ wæs getwǽfed the contest was parted, 3320; B. 1658.
ge-ceápian
Entry preview:
Th. i. 580, 20. to obtain by payment (material or non-material) Wé sint on þǽm friþe geborene þe hié þá uneáðe hiera feorh mid geceápedon, Ors. 5, 1; S. 214, 22. Hæfde seó earme wudewe mid ánum feórðlinge þæt éce líf geceápod, Hml. Th. i. 582, 21.
ge-fricgan
To learn by asking or by inquiry ⬩ hear of
Entry preview:
We feor and neáh gefrigen habbaþ Moyses dómas hæleðum secgan we far and near have heard that Moses gave laws to men, Cd. 143; Th. 177, 28; Exod. 1
Linked entry: ge-frægen
hlifian
Entry preview:
Swá be þám heáclifum þonne hí hlifiað feor úp ofer þá óðre eorðan, Wlfst. 262, 5-11. Þǽre byrig hlifað án munt urbi mons praeeminet Gr. D. 225, 14. Of ðám munte þe ofer his mynstre hlifade ex eo monie qui ejus monasterio in excelso prominet 12, 8.
weámódness
Anger, passionateness, irascibility
Entry preview:
Anger, passionateness, irascibility Se feórða leahtor is ira, ðæt is on Englisc weámódnyss, Homl. Skt. i. 16, 286: Wulfst. 68, 15.
hyldan
To bend ⬩ incline ⬩ heel ⬩ tilt
Entry preview:
Is mín feorh tó helldore hylded geneahhe vita mea in infernum appropinquavit, Ps. Th. 87, 3
þǽr-on
Entry preview:
Homl. 71, 7. therein Hér is án lytele burg, ðǽr ic mæg mín feorh on generian. Hió is án lytel, and ðeáh ic mæg ðǽron libban, Past. 51; Swt. 399, 24. Áwyrtwala grǽdignysse of ðínre heortan, and áplanta þǽron ða sóþan lufe, Homl. Th. ii. 410, 2.
Linked entry: on
ge-hogian
Entry preview:
Gé þæt gehogodon, þæt gé on fára folc feorh gelǽddon, An. 429. (3 a) with pron. relative clause, and clause in apposition :-- Ðá þæt gehogode Méda aldor, þæt ǽr man ne ongan, þæt hé Babilone ábrecan wolde, Dan. 687. to look for, hope for Israhéla hús
Linked entry: ge-hycgan
scyldig
Entry preview:
Lind. 16, 5. liable to forfeiture, forfeiting with gen. of forfeit Gif hwá ymb cyninges feorh sierwie, sié hé his feores scyldig and ealles ðæs ðe hé áge, L. Alf. pol. 4; Th. i. 64, 1: L. Ath. v. 1, 4; Th. i. 230, 6; 12.
Linked entries: scildig deáþ-scyldig for-scyldigian sceldig
ge-lǽdan
To lead ⬩ conduct ⬩ bear ⬩ bring ⬩ derive ⬩ bring out ⬩ bring forth ⬩ produce ⬩ bring up ⬩ dūcĕre ⬩ dedūcĕre ⬩ ăgĕre ⬩ indūcĕre ⬩ deferre ⬩ perferre ⬩ derīvāre ⬩ edūcĕre ⬩ prodūcĕre ⬩ edŭcāre
Entry preview:
Ða ðe feorran ðiðer feorh gelǽdaþ they who lead their life thither from afar, Andr. Kmbl. 564; An. 282. Ðú gelǽddest me deduxisti me. Ps. Spl. 60, 3 : Ps. Th. 114, 8.
sehtlian
Entry preview:
Ða twegen kyngas wurðon sæhtlod, 1070 ; Erl. 209, 26. to come to an agreement Ðá feórden ðe wíse men betwyx þe kinges freónd & te eorles freónd & sahtlede suá ðæt . . .
Linked entry: sæhtlian
fleám
Flight ⬩ fŭga
Entry preview:
Efne ic feor gewíte, fleáme dǽle ecce elongāvi fŭgiens, Ps. Th. 54, 7: Andr. Kmbl. 3087; An. 1546. Crist nolde ða þrówunge mid fleáme forbúgan Christ would not by flight avoid his passion, Homl. Th. i. 206, 6: Chr. 937; Erl. 114, 3; Æðelst. 37
Linked entry: flǽm
be-delfan
to dig a grave ⬩ to dig about ⬩ to bury ⬩ put under ground, ⬩ to bury ⬩ put in a grave or tomb
Entry preview:
Add: to dig a grave Þá byrgena mon feor on eorðan bedelfe, Ll. Th. ii. 408, 12. to dig about Þæt treów bið bedolfen, Hml.
freoðian
To care for ⬩ maintain ⬩ cherish ⬩ protect ⬩ keep ⬩ observe ⬩ consŭlĕre ⬩ sustentāre ⬩ fŏvēre ⬩ tuēri ⬩ observāre
Entry preview:
God mín feorg freoðaþ God will protect my life, Exon. 36 a; Th. 116, 28; Gú. 214. Hie ælmihtig sigebearn Godes freoðode the almighty victorious Son of God protected her, Elen.
geóc
Entry preview:
Gearo wæs sé him geóce gefremede . . heora feorh generede metodes weard, Dan. 233. <b>I a.</b> the divine help asked in prayer :-- Ic ðé georne gebide géce and miltse, Txts. 174, 1.
nerian
To save
Entry preview:
Gewiton feorh heora fleame nergan, Cd. Th. 120, 126; Gen. 2000. Nergean, 151, 16; Gen. 2509. Tó nergenne, 234, 1; Dan. 285. Tó nerganne, Exon. Th. 185, ii; Az. 6. Neriende Crist (cf. O. Sax. neriendi Krist), Hy. Grm. ii. 286, 4, 28. Nerigende, Cd.
bonde-land
Bond or leased land, land held under restrictions, or on conditions expressed in writing ⬩ tributaria terra
Entry preview:
Beonne geháten, lét Cúþbriht ealdorman x bonde-lande [x tributariorum terram, vel terram x manentium] æt Swinesheáfde, mid læswe and mid mǽdwe, and mid eal ðæt ðǽrto læi, and swá ðæt Cúþbriht geaf ðam abbote l punde ðǽrfore, and ilca geár ánes nihtes feorme
trog
Entry preview:
Hé wæs biddende ánes lytles troges, ðæt hé mehte his feorh generian exiguo contentus latere navigio, Ors. 2, 5 ; Swt. 84, 15. a water-pipe, conduit, v. mylen*-*trog. a basin of water (?)
þicce
Entry preview:
Swá þicce hié áweóllon swá æmettan they swarmed as thick as ants, Nar. 11, 12. marking action that occurs with frequency or with little intermission Feónda feorh feóllon ðicce, Cd. Th. 124, 20; Gen. 2065.
weard
ward, guard, watch ⬩ a watch, a body of men keeping watch ⬩ guardianship, protection, keeping
Entry preview:
Thw. p. 161, 12. guardianship, protection, keeping Heora feorh generede mihtig Metodes weard, Cd. Th. 230, 18; Dan. 235. Cristenum cyuinge gebyraþ ðæt hé sý on fæder stæle cristenre þeóde, and on ware and on wearde Cristes gespeliga, L. I.