Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Fríge-niht

(n.)
Grammar
Fríge-niht, e; f.
Entry preview:

The night between Thursday and Friday On þǽre Frígenihte þe ætforan Eástron biþ, hæfde úre Hǽlend swíþe langsume sprǽce wiþ his leorningcnihtas, Nap. 26. Hig hyra clǽnnysse healdon ǽfre Sunnannihte and Frígenihte, Ll. Th. ii. 190, 19.

Linked entry: Fríge-ǽfen

for-liger

(n.)
Grammar
for-liger, m.

an adulteress

Entry preview:

is used of a woman]: Forligr adulter, Ælfc. Gr. Z. 27, 14. Forliger prostituta, meretrix, Hpt. Gl. 475, 26. Heó næs dyrne forligr, Hml. S. 12, 227. ꝥ þú ne beó forliger (-ligr, -lír, v. ll.), ne þín ǽwe ne brece, Hml. A. 6, 155.

fréfrend

Entry preview:

Hér is se fréfrigend úres geswinces and weorces, 560, 34: 562, 18

Frencisc

Entry preview:

Frenciscra wyrþlice cyrcena gewunan Galliarum honestos aecclesiarum usus, Angl. xiii. 368, 43. ¶ French speech :-- Sprecan on Frencisc, viii. 313, 21. Add

for-súgan

Grammar
for-súgan, Substitute: To suck in (used of the spasmodic action of the stomach in hiccough? Cf. súgan; <b>II,</b> sogoþa)
Entry preview:

Lǽcedómas wið ádeádodum magan and gif hé forsogen sié, Lch. ii. 158, 14. Wiþ forsogenum magan oþþe áþundenum for a stomach troubled with hiccough or wind, 186, 17

fót-ádl

(n.)
Entry preview:

Add: es; n. gout; podagra Ðá geuntrumade hé mid þǽre mettrymnesse podagre, ðæt is on úre geþeóde fótádl, Shrn. 100, 19. His handa and his fét wǽron swellende and áþundene for þý wǽtan þǽre fótádle ( podagrae ), Gr. D. 302, 8.

ge-beterian

(v.)
Entry preview:

ꝥ wé úre líf and úre þeáwas gebeterian, Hml. A. 149, 136. Þæt hý for ðǽre scame gebeterede sýn (emendentur), R. Ben. 68, 18. Add

ge-bild

(v.; adj.)
Grammar
ge-bild, adj.
Entry preview:

Eðilwald ðis bóc úta giðrýde and gibelde (-bélde, MS.) suá hé uel cúðæ, Jn. p. 188, 3

ge-bismerung

(n.)
Grammar
ge-bismerung, e ; f.
Entry preview:

Gebism[r]u[n]gce ludibrio, An. Ox. 11, 181. Míne gebysmerunge reverentiam meam, Ps. L. 68, 20. For missenlicum deófoles gebystnerungum propter illusiones diabolicas, R. Ben. 83, 8

Linked entry: bismerung

ge-bisnian

(v.)
Entry preview:

Swá swá úre Hǽlend þurh hine gebysnode (-bisnode, v. l. ), Hml. A. 45, 529. to model, form in accordance with a model or exemplar Swá swá hit áwriten is on þára apostola drohtnunge, be þám muneca líf is gebysenod, R. Ben. 57, 7

full-fremedlíce

(adv.)
Entry preview:

Gif wé þá dagas fulfremedlíce for Gode lifgeaþ ( if we live those days entirely for God ), þonne hæbbe wé úre daga þone teóþan dǽl for Gode gedón, Bl. H. 35, 25. Getogen on Hebréiscum gereorde fulfremedlíce, Hml. Th. i. 436, 14: Bl. H. 217, 4.

geard

Entry preview:

Hé stáh upp on þone geard (hege, v. l. ), 24, 20. Hé sette wíngeard, and hege ł geard ymbtýnde ðane plantavit vineam, et sepem circumdedit ei, Mt. R. 21, 33. Gaerdas crates (cf. hegas crates, Wrt.

geár-geriht

Entry preview:

Þæt wé eal gelǽstan on geárgerihtan þæt úre yldran hwílum ǽr Gode behétan; ðæt is sulhælmessan and Rómpenegas and cyricsceattas and leóhtgescota, Wlfst, 113, 9. Add

ge-béd

Grammar
ge-béd, l. ge-bed, dele <b>II,</b> where for gebed l. gebod,
Entry preview:

Hé féng on his gebedo, swá his gewuna wæs, for þǽr. wæs án forehús æt þǽre cyrcan duru, 32. v. ǽfen-, cneów-, in-, úht-, wíg-gebed

frum-grípa

(n.)
Entry preview:

A first-fruit Utan gelǽstan Gode þá gerihta þe him tó gebyrian . . . úre frumgripan gangendes and weaxendes, Wlfst. 113, 6

ge-fyrhto

(n.; v.)
Grammar
ge-fyrhto, p. l. ge-fyrhto (-u); indecl.; [ge-fyrht, e]; f., dele passage from Bl. H. (for which see ge-wyrht),
Entry preview:

and add Se cwylra mid gefyrhto genam his swurd and hire heáfod of áslóh, Nar. 48, 22

ge-hádod

Entry preview:

Ne úre ǽnig his líf ne fadode swá swá hé scolde, ne gehádode regollíce ne lǽwede lahlíce, Wlfst. 160, 1: Bl. H. 43, 7. Add

ge-hende

(adj.)
Grammar
ge-hende, adj.
Entry preview:

Th. i. 548, 26. temporal Úre hǽl is gehendre þonne wé gelýfdon, Hml.

ge-hwǽde

Entry preview:

Ox. 710. the neuter used adverbially Gehwéde hneppast paululum dormitabis, Kent. Gl. 135 : modicum, 946

ge-hwǽdnes

Entry preview:

Add: smallness of size or extent, slenderness Ísen úre sáwle náteshwon byð gelǽdd to gehwǽdnysse scerpnysse ( ad subtilitatem, i. exililatem acuminis ), Scint. 150, 4. fewness of number On gehwédnesse in paucitate (plebis), Kent. Gl. 494.